Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 1. april 2019 – VQ mod Land Hessen

(Sag C-272/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VQ

Sagsøgt: Land Hessen

Præjudicielle spørgsmål

1)    Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse, databeskyttelsesforordningen) 1 – her databeskyttelsesforordningens artikel 15, den registreredes indsigtsret – anvendelse på et udvalg under et parlament i en delstat i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af henvendelser fra borgere – her udvalget for andragender ved Hessicher Landtag – og skal dette udvalg i så henseende behandles som en offentlig myndighed som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?

2)    Er den forelæggende ret en uafhængig og upartisk ret som omhandlet i artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

____________

1     EUT 2016, L 119, s. 1.