Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 29. juni 2020 – K mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)

(Sag C-285/20)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Appellant: K

Appelindstævnt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 65, stk. 2 og 5, i forordning (EF) nr. 883/2004 1 fortolkes således, at en fuldtidsledig, der under modtagelse af ydelser som omhandlet i denne forordnings artikel 11, stk. 2, i den kompetente medlemsstat og/eller før sit ansættelsesforholds ophør har flyttet sin bopæl til en anden medlemsstat, er berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende bor?

Har det i denne forbindelse betydning, af hvilke grunde, f.eks. familiemæssige grunde, denne person har flyttet sin bopæl til en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).