Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Rheinland-Pfalz (Tyskland) den 28. december 2018 – Landkreis Südliche Weinstraße mod PF m.fl.

(Sag C-830/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht Rheinland-Pfalz

Parter i hovedsagen

Appellant: Landkreis Südliche Weinstraße

Appelindstævnte: PF m.fl.

Procesdeltager: Vertreter des öffentlichen Interesses

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen 1 fortolkes således, at en bestemmelse i national ret, som begrænser nationale regionale enheders pligt til at befordre skoleelever til indbyggerne i den overordnede delstat, skal anses for at udgøre indirekte forskelsbehandling, selv om det på grundlag af de faktiske omstændigheder står fast, at bopælskravet helt overvejende udelukker indbyggere i medlemsstatens øvrige område fra ydelsen?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Udgør en effektiv organisering af skolevæsenet et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en indirekte forskelsbehandling?

____________

1 EUT 2011, L 141, s. 1.