Language of document :

Sag anlagt den 27. marts 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-27/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om at degradere sagsøgeren til lønklasse AD8 i medfør af artikel 9, stk. 1, litra f), i bilag IX til vedtægten samt påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelserne af 5. juni 2012 truffet af ansættelsesmyndigheden, bestående af tre parter i sagen (sag MS 08/058, hvorefter »sanktionen om degradering til lønklasse AD8, jf. artikel 9, stk. 1, litra f), i bilag IX til vedtægten pålægges (sagsøgeren)«, med »virkning fra måneden efter datoen for hans underskrift«.

Annullation af afgørelsen af 17. december 201 meddelt den 18. december 2012, hvorved ansættelsesmyndigheden afslår sagsøgerens klage, som han havde indgivet den 10. oktober 2012 under ref.nr. R/566/12.

Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade og for indgreb i sagsøgerens karriere, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR af et beløb, som, med forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen, er opgjort til 20 000 EUR, med forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger, jf. artikel 87, stk. 1, i Personalerettens procesreglement.