Sag C-118/13

Gülay Bollacke

mod

K + K Klaas & Kock B. V. & Co. KG

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Hamm)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2003/88/EF – tilrettelæggelse af arbejdstiden – årlig betalt ferie – finansiel godtgørelse i tilfælde af dødsfald«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. juni 2014

1.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – et særligt vigtigt princip i Unionens sociallovgivning – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7, stk. 2; Rådets direktiv 93/104)

2.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, som ikke er afholdt, udbetalt ved arbejdsforholdets ophør – nationale retsforskrifter, hvorefter der ikke udbetales en sådan godtgørelse i tilfælde af sygeorlov inden for referenceperioden – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7, stk. 2)

3.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, som ikke er afholdt, udbetalt ved arbejdsforholdets ophør – nationale retsforskrifter, hvorefter retten til en finansiel godtgørelse bortfalder i tilfælde af arbejdstagerens død – ikke tilladt – retten til godtgørelse er uafhængig af, om den berørte forinden har indgivet ansøgning herom

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 15 og 16)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 17 og 18)

3.        Artikel 7 i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder, uden at der derved opnås ret til en finansiel godtgørelse for ferie, der ikke er afholdt, når arbejdsforholdet ophører på grund af arbejdstagerens død. Retten til en sådan godtgørelse kan ikke afhænge af, om den berørte forinden har indgivet en ansøgning herom.

Dels udgør denne ret til årlig ferie nemlig kun den ene af de to dele af et grundlæggende princip i Unionens sociallovgivning, der også omfatter retten til at modtage en godtgørelse, når arbejdsforholdet ophører. Dels synes retten til en økonomisk kompensation i tilfælde, hvor arbejdsforholdet er ophørt på grund af arbejdstagerens død, uomgængelig med henblik på at sikre den effektive virkning af den ret til årlig betalt ferie, som arbejdstagere har i henhold til direktiv 2003/88. Hvis forpligtelsen til betaling af den årlige ferie bortfaldt med ophøret af arbejdsforholdet på grund af arbejdstagerens død, ville det have den konsekvens, at en uforudsigelig hændelse, der ligger uden for både arbejdstagerens og arbejdsgiverens kontrol, ville medføre et fuldstændigt tab med tilbagevirkende kraft af selve retten til årlig ferie, således som fastsat i artikel 7 i direktiv 2003/88.

Når endvidere artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 som betingelse for adgangen til retten til en finansiel godtgørelse alene fastsætter, at arbejdsforholdet skal være ophørt, kan tildeling af en sådan godtgørelse ikke underlægges en betingelse om, at der forinden skal være indgivet en ansøgning herom.

(jf. præmis 20, 23-25, 27, 29 og 30 samt domskonkl.)