RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

19. marts 2013

Sag F-10/12

SF

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – løn – dagpenge – forflyttelse – tildeling af dagpenge – tjenestemand, som er ejer af en lejlighed beliggende på det nye tjenestested – bevis for at have afholdt udgifter forårsaget af midlertidig bosættelse på det nye tjenestested«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorunder SF i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 24. maj 2011, hvorved Europa-Kommissionen afslog at tildele ham dagpenge.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af SF afholdte omkostninger. SF bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – dagpenge – betingelser for tildeling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 20 og 71; bilag VII, art. 10, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – dagpenge – betingelser for tildeling – omkostninger eller ulemper, der er forbundet med at rejse eller indrette sig midlertidigt på tjenestestedet – bevisbyrden påhviler tjenestemanden – administrations respekt af tjenestemandens valg af bolig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 20 og 71; bilag VII, art. 10, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – dagpenge – betingelser for tildeling – omkostninger forårsaget af forpligtelsen til at bo på tjenestestedet – begreb – omkostninger forårsaget af de forpligtelser, der følger af tjenestemandens egenskab af ejer af en ejendom beliggende på det nye tjenestested – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 20 og 71; bilag VII, art. 10, stk. 1)

1.      Formålet med vedtægtens artikel 71, hvori bestemmes, at tjenestemanden har krav på godtgørelse af de udgifter, han bl.a. har haft i forbindelse med sin forflyttelse, er at undgå, at tjenestemanden selv skal afholde de udgifter, han har haft, og som er forbundet med udførelsen af hans arbejde.

Det er henset til dette formål, at der skal ske anvendelse af artikel 10, stk. 1, i bilag VII til vedtægten, hvori bestemmes, at der skal ske tildeling af et dagpengebeløb til den tjenestemand, der godtgør, at han er nødt til at skifte bolig for at efterkomme betingelsen i artikel 20 i vedtægten, dvs. om at tage bopæl på tjenestestedet eller i en sådan afstand fra dette, at han ikke hindres i udførelsen af sit arbejde.

Tildeling af dagpenge er underlagt to betingelser: dels betingelsen om at skifte bolig for at opfylde betingelsen i vedtægtens artikel 20, dels betingelsen om at bære de omkostninger og ulemper, der er forbundet med at rejse eller indrette sig midlertidigt på tjenestestedet. Disse to betingelser er kumulative, og der vil derfor navnlig ikke kunne tildeles dagpenge til en tjenestemand, som ikke godtgør, at han har haft sådanne omkostninger eller ulemper.

Til gengæld har EU-lovgiver aldrig underlagt tildelingen af dagpenge en betingelse om, at den pågældende tjenestemand godtgør, at han har været nødt til midlertidigt at opretholde på sit hjemsted eller på sit tidligere tjenestested en bolig, som også, midlertidigt, er kilde til udgifter. Det vil derfor være i strid med det grundlæggende retssikkerhedsprincip samt med ordlyden af artikel 10, stk. 1, i bilag VII til vedtægten, at den yderligere betingelse om en »anden« udgift gøres gældende af institutionen, for at de berørte kan få tildelt dagpenge.

I øvrigt vil det ikke, medmindre fastansatte tjenestemænd i strid med vedtægten automatisk udelukkes fra at få dagpenge, kunne antages, at kun personer tilknyttet institutionen ved et midlertidigt ansættelsesforhold (prøveansatte tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte, udstationerede nationale eksperter) vil kunne anses for midlertidigt at indrette sig på tjenestestedet, så længe flytningen ikke har fundet sted. Det afgørende i denne forbindelse er nemlig ikke ansættelsesforholdets midlertidige karakter, men den midlertidige boligsituation, som den person, der i henhold til vedtægten er forpligtet til at bo på det tjenestested, hvor personen skal udføre sit arbejde for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, befinder sig i. Den midlertidige boligsituation er nemlig et begreb, der er forskelligt fra ansættelsesforholdets midlertidige karakter. En fastansat tjenestemand, som skifter tjenestested, skal derfor kunne anses for midlertidigt at indrette sig på det nye tjenestested.

(jf. præmis 27-29, 39 og 44)

Henvisning til:

Domstolen: 5. februar 1987, sag 280/85, Mouzourakis mod Parlamentet, præmis 9 og 12

Retten i Første Instans: 26. september 1990, sag T-48/89, Beltrante m.fl. mod Rådet, præmis 28; 10. juli 1992, sag T-63/91, Benzler mod Kommissionen, præmis 20 og 21

2.      Når det i forbindelse med en ansøgning om dagpenge som følge af omplacering af en tjenestemand påhviler denne tjenestemand at fremlægge bevis for, at han har båret de omkostninger og ulemper, der er forbundet med at rejse eller indrette sig midlertidigt på tjenestestedet, påhviler det administrationen at respektere den berørtes valg, dvs. hans frie afgørelse om i denne periode at bo, som han vil. Undtagen i tilfælde af alvorlig mistanke og åbenbare indicier hvad angår manglende faktisk overensstemmelse mellem de opgivne omkostninger og den berørtes reelle situation tilkommer det følgelig ikke administrationen at stille spørgsmålstegn ved tjenestemandens valg, som kan bestå i at bo midlertidigt og betale herfor, f.eks. på et hotelværelse eller i en lejet møbleret lejlighed, eller uden at betale herfor, f.eks. hos et familiemedlem eller hos en ven eller i en lejlighed, som han ejer.

(jf. præmis 30)

3.      I forbindelse med en ansøgning om dagpenge som følge af omplacering af en tjenestemand vil de omkostninger, som tjenestemanden under alle omstændigheder skal afholde i sin egenskab af ejer af en ejendom beliggende på tjenestestedet, såsom udgifter til tilbagebetaling af et realkreditlån indgået med henblik på købet af nævnte lejlighed, udgifter til vicevært, vedligeholdelse eller el, ikke kunne anses for omkostninger forårsaget af den bopælsforpligtelse, der er fastsat i vedtægtens artikel 20.

For at få tildelt dagpenge skal tjenestemanden godtgøre, at han har afholdt omkostninger forårsaget af forpligtelsen til at bo på tjenestestedet og ikke forårsaget af forpligtelser, der følger af hans egenskab af ejer af en ejendom beliggende på dette samme sted.

(jf. præmis 33 og 34)