RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

23. januar 2013

Sag F-24/11

Nicolas Katrakasas

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – interne udvælgelsesprøver KOM/INT/OLAF/09/AD 8 og KOM/INT/OLAF/09/AD 10 – bekæmpelse af svig – fornyet prøvelse af afgørelsen om adgang til den mundtlige prøve – fornyet prøvelse af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten – anbringende om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig – betingelser om eksamensbeviser og erhvervserfaring – reglen om anonymitet – tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 – magtfordrejning – emne for den skriftlige prøve, som favoriserer en kategori af ansøgere – adfærd udvist af et medlem af udvælgelseskomitéen i forbindelse med den mundtlige prøve«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorved Nicolas Katrakasas i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 11. maj 2010 i forbindelse med udvælgelsesprøve KOM/INT/OLAF/09/AD8, hvori udvælgelseskomitéen efter fornyet behandling stadfæster sin afgørelse af 9. marts 2010 om ikke at opføre denne på reservelisten.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Nicolas Katrakasas bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke-opførelse på reservelisten ved en udvælgelsesprøve – muligheden for at påberåbe sig, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig, for at anfægte ikke-opførelsen – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens vurdering af ansøgernes faglige erfaring – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 2 og 5)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – anvendelsen af bedømmelses- og afvejningskriterier – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

1.      En sagsøger, der under en ansættelsesprocedure anlægger sag til prøvelse af senere akter, såsom en afgørelse om ikke-opførelse på reservelisten ved en udvælgelsesprøve, kan påberåbe sig ulovligheden af forudgående akter, der er tæt forbundne med disse. Personaleretten kan således, i betragtning af sammenhængen mellem de forskellige retsakter, der udgør ansættelsesproceduren, undersøge, om en forberedende retsakt, herunder meddelelsen om udvælgelsesprøven, som står i nøje forbindelse med den anfægtede afgørelse, eventuelt er retsstridig.

Nærmere bestemt gælder, at når anbringendet om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven, som ikke er anfægtet rettidigt, er retsstridig, vedrører begrundelsen for den anfægtede individuelle afgørelse, kan søgsmålet fremmes til realitetsbehandling. En ansøger til en udvælgelsesprøve kan nemlig ikke fratages adgangen til at anfægte lovligheden af alle elementer i den individuelle afgørelse, herunder også de punkter, som er fastlagt i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der er truffet vedrørende ansøgeren i henhold til de i meddelelsen fastsatte betingelser, for så vidt som ansøgerens retlige situation først bliver individualiseret i kraft af denne gennemførelsesafgørelse, der gør det muligt for ansøgeren med sikkerhed at vide, hvorledes og i hvilket omfang hans individuelle interesser berøres.

Hvis der ikke består en tæt forbindelse mellem selve begrundelsen i den anfægtede afgørelse og anbringendet om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven, som ikke er anfægtet rettidigt, er retsstridig, må anbringendet derimod forkastes i henhold til de præceptive regler om søgsmålsfrister, som ikke i et sådant tilfælde kan fraviges uden at tilsidesætte retssikkerhedsprincippet.

(jf. præmis 68, 70 og 71)

Henvisning til:

Domstolen: 11. marts 1986, sag C-294/84, Adams m.fl. mod Kommissionen, præmis 17

Retten i Første Instans: 15. februar 2005, sag T-256/01, Pyres mod Kommissionen, præmis 16; 31. januar 2006, sag T-293/03, Giulietti mod Kommissionen, præmis 39, 41 og 42 og den deri nævnte retspraksis

2.      Det tilkommer udvælgelseskomitéen i de konkrete tilfælde at vurdere, om den af ansøgerne angivne faglige erfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kræves efter meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen har herved inden for rammerne af vedtægtens bestemmelser vedrørende udvælgelsesprocedurerne et skøn for så vidt angår vurderingen af såvel karakteren og varigheden af ansøgernes tidligere erhvervede faglige erfaring som dennes større eller mindre relevans for de krav, der skal stilles i forbindelse med den stilling, der skal besættes. Personaleretten skal således i forbindelse med sin legalitetskontrol begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse.

(jf. præmis 124)

Henvisning til:

Personaleretten: 1. juli 2010, sag F-40/09, Časta mod Kommissionen, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis; 23. oktober 2012, sag F-57/11, Eklund mod Kommissionen, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis

3.      Udvælgelseskomitéen har et vidt skøn ved udførelsen af sit arbejde. Såfremt en meddelelse om udvælgelsesprøve ikke indeholder oplysninger om bedømmelseskriterier, kan udvælgelseskomitéen derfor fastsætte sådanne kriterier, eller såfremt meddelelsen indeholder sådanne oplysninger, men uden angivelse af, hvorledes disse kriterier skal afvejes, kan den fastsætte sådanne afvejningskriterier.

(jf. præmis 136)

Henvisning til:

Personaleretten: 8. juli 2010, sag F-17/08, Wybranowski mod Kommissionen, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis

4.      De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kvalifikationer og egnethed, er af sammenlignende karakter. Disse vurderinger og de afgørelser, hvorved udvælgelseskomitéen fastslår, at en ansøger ikke har bestået en prøve, er resultatet af en værdiladet vurdering af ansøgerens præstationer ved prøven. De er del af den vide skønsbeføjelse, som udvælgelseskomitéen råder over, og kan ikke efterprøves af Personaleretten, medmindre der foreligger en åbenbar tilsidesættelse af de for udvælgelseskomitéens arbejde gældende bestemmelser. Det følger heraf, at når en sagsøger i et annullationssøgsmål til prøvelse af udvælgelseskomitéens afgørelse om, at denne ikke har bestået stopprøverne, ikke påberåber sig en tilsidesættelse af reglerne for udvælgelseskomitéens arbejde eller fremlægger bevis for en sådan tilsidesættelse, er berettigelsen af den af udvælgelseskomitéen foretagne vurdering således ikke omfattet af prøvelsen ved Unionens retsinstanser.

(jf. præmis 148, 161 og 184)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 1. december 1994, sag T-46/93, Michaël-Chiou mod Kommissionen, præmis 49; 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 91 og den deri nævnte retspraksis; 12. marts 2008, T-100/04, Giannini mod Kommissionen, præmis 276 og den deri nævnte retspraksis