Language of document :

Sag anlagt den 28. september 2011 - ZZ mod EIB

(Sag F-95/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat N. Thieltgen)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EIB's stiltiende afgørelse om at ændre vilkårene for udøvelse af sagsøgerens arbejdsområde og arten heraf, samt en påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

EIB's stiltiende afgørelse om at ændre vilkårene for udøvelse af sagsøgerens arbejdsområder og arten heraf annulleres.

EIB tilpligtes at omplacere sagsøgeren til en stilling, der svarer til hans lønklasse og stilling.

Det fastslås, at der foreligger tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB.

Det fastslås, at EIB er ifaldet erstatningsansvar overfor sagsøgeren for så vidt angår afgørelsens retsstridighed og de tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB.

EIB tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab og den fysiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den retsstridige afgørelse og de tjenstlige fejl, som kan tilskrives banken, idet erstatningen tillægges morarenter

for så vidt angår den retsstridige afgørelse:

for den ikke-økonomiske skade: 20 000 EUR

for det økonomiske tab i form af tab af vederlag: 113 100 EUR

for så vidt angår de tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB:

for EIB's tilsidesættelse af sin omsorgs- og beskyttelsespligt: 119 100 EUR

for tilsidesættelsen af artikel 42 i personalereglementet: 10 000 EUR

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________