Language of document :

Appel iværksat den 27. august 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 18. juni 2019 i sag T-624/15, European Food m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-638/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og P.-J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: European Food SA, Starmill SRL, Multipack SRL, Scandic Distilleries SA, Ioan Micula, Viorel Micula, European Drinks SA, Rieni Drinks SA, Transilvania General Import-Export SRL, West Leasing International SRL, Kongeriget Spanien og Ungarn

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 18. juni 2019 i de forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15, European Food m.fl. mod Kommissionen 1 , ophæves.

Det første anbringendes første led og det andet anbringendes første led, der er fremsat i sag T-704/15, forkastes.

Det andet anbringendes første og andet led, der er fremsat i sag T-624/15 og sag T-694/15, forkastes.

De forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15 hjemvises til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der ikke allerede er blevet vurderet.

Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og under appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i form af en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 108 TEUF og/eller af bilag V, kapitel 2, til Rumæniens tiltrædelsesakt 2 , og at den foretog en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, idet den konkluderede, at Kommissionen ikke havde beføjelser til at vedtage den omtvistede afgørelse 3 .

Principalt har Kommissionen anført, at Retten med urette konkluderede, at den foranstaltning, hvormed Rumænien havde indrømmet Ion og Viorel Micula, der var investorer med svensk statsborgerskab, og tre rumænske selskaber, som de ejede, (herefter samlet omtalt »Micula-brødrene«) støtte, ophævede tilskyndelsesordningen den 22. februar 2005. Støtten blev snarere tildelt Micula-brødrene ved Rumæniens betaling af kompensation for ophævelsen af denne ordning, hvilket skete efter landets tiltrædelse til Unionen.

Subsidiært har Kommissionen anført, at selv om det antages, at Retten med føje kunne konkludere, at støtteforanstaltningen var ophævelsen af Rumæniens tilskyndelsesordning (hvilket ikke er tilfældet), havde Kommissionen alligevel kompetence til at vedtage den omtvistede afgørelse i medfør af bilag V, kapitel 2, til Rumæniens tiltrædelsesakt.

Med det andet appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i form af en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 2 i Rumæniens tiltrædelsesakt og af reglerne for EU-rettens tidsmæssige anvendelse og/eller en urigtig fortolkning og anvendelse af Europaaftalen af 1995 4 samt en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, idet den fastslog, at EU-retten ikke fandt anvendelse på den tildelte kompensation.

Principalt har Kommissionen anført, at Retten med urette konkluderede, at EU-retten ikke fandt anvendelse på den tildelte kompensation, eftersom alle de omstændigheder, der gav anledning til denne kompensation, indtraf inden tiltrædelsen. Tildelingen af kompensationen udgør snarere de fremtidige virkninger af en situation, der opstod inden tiltrædelsen som omhandlet i reglerne for EU-rettens tidsmæssige anvendelse.

Subsidiært har Kommissionen anført, at selv om det antages, at Retten med føje kunne konkludere, at tildelingen af kompensationen ikke var den fremtidige virkning af en situation, der opstod inden tiltrædelsen (hvilket ikke er tilfældet), fandt EU-retten stadig anvendelse på den tildelte kompensation, eftersom Europaaftalen af 1995, der er en del af EU-retten, fandt anvendelse på alle begivenheder, som gav anledning til denne kompensation, der forekom inden tiltrædelsen.

Med det tredje appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i form af en urigtig fortolkning af artikel 107, stk. 1, TEUF og af den manglende anvendelse af artikel 64, stk. 1, nr. iii), i Europaaftalen af 1995, idet den fastslog, at den omtvistede afgørelse foretog en urigtig kvalificering af voldgiftsrettens tildeling af kompensationen som en fordel.

For det første konkluderede Retten med urette, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage den omtvistede afgørelse, og at EU-retten ikke fandt anvendelse på den tildelte kompensation.

For det andet undlod Retten at behandle alle de argumenter, der var fremlagt i den omtvistede afgørelse, som godtgjorde, at Rumænien havde indrømmet Micula-brødrene en fordel. De ubehandlede argumenter er i sig selv tilstrækkelige til at begrunde, at der foreligger en fordel.

____________

1     EU:T:2019:423.

2     Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (EUT 2005, L 157, s. 203).

3     Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1470 af 30.3.2015 om statsstøtte SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Rumænien — Voldgiftskendelse i Micula mod Rumænien af 11.12.2013 (EUT 2015, L 232, s. 43).

4     Europa-aftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (EFT 1994, L 357, s. 2).