Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social nº 1 de Barcelona (Spanien) den 11. juni 2020 – HV mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

(Sag C-258/20)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social nº 1 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HV

Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Præjudicielt spørgsmål

Skal Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring 1 fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede (TRLGSS’ artikel 60, stk. 4), hvorefter der fastsættes en ret til et pensionstillæg for kvinder, der har fået mindst to biologiske eller adopterede børn, og som modtager en bidragsbaseret pension, mens andre kvinder, der befinder sig i samme situation, ikke har ret til et sådant pensionstillæg, fordi de frivilligt har valgt at lade sig førtidspensionere, hvilket lovmæssigt stiller højere krav til indbetalingen af bidrag end en almindelig pension, med de samme eller meget lignende alderskrav og med de samme vanskeligheder i forhold til at forblive på arbejdsmarkedet som følge af, at de er kvinder?

____________

1 EFT 1979, L 6, s. 24.