Language of document : ECLI:EU:F:2010:119

PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

30. september 2010

Sag F­20/06

Patrizia De Luca

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — udnævnelse — tjenestemænd, der får adgang til en højere ansættelsesgruppe ved en almindelig udvælgelsesprøve — ansøger opført på en reserveliste før den nye vedtægts ikrafttrædelse — overgangsregler om indplacering i lønklasse ved ansættelsen — indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler — artikel 5, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Patrizia De Luca, der har bestået en udvælgelsesprøve før den 1. maj 2004, har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 23. februar 2005 om at udnævne hende som fuldmægtig, for så vidt som hun derved blev indplaceret i lønklasse A*9, løntrin 2.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — forudgående administrativ klage — frister — begyndelsestidspunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, 26, 90 og 91)

2.      Annullationssøgsmål — Fællesskabets retsinstansers kompetence — annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en individuel bebyrdende retsakt — Fællesskabets retsinstansers manglende kompetence til at erklære en generel bestemmelse for ulovlig i sine domskonklusioner

(Art. 230 EF)

3.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 1, stk. 2, og art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

4.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 3; bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

5.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — udnævnelse i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 1, og art. 31, stk. 1; bilag XIII, art. 2, stk. 1, og art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

6.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

7.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — udnævnelse i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

1.      Den klagefrist, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, kan begynde at løbe fra den dag, hvor den berørte har fået kendskab til den bebyrdende retsakt. Denne bestemmelse af processuel karakter, der er tiltænkt at skulle dække adskillige situationer, skal fortolkes i lyset af vedtægtens grundlæggende bestemmelser om meddelelse af oplysninger til tjenestemændene om væsentlige elementer ved deres ansættelsesforhold og navnlig om formen for meddelelse heraf. Det fremgår imidlertid af vedtægtens bestemmelser, og navnlig af dennes artikel 25 og 26, at afgørelser om indplacering såvel som afgørelser om udnævnelse behørigt skal meddeles den pågældende, og at administrationen ikke blot kan informere den pågældende herom ved et dokument, der alene gengiver konsekvenserne af disse afgørelser, og heller ikke kan undlade at påse, at sådanne afgørelser rent faktisk når frem til adressaten. At pålægge den berørte tjenestemand en forpligtelse til at indgive en klage senest tre måneder efter modtagelsen af et tilbud om ansættelse, og ikke regnet fra tidspunktet for meddelelsen af afgørelsen om udnævnelse, vil nemlig svare til at tømme vedtægtens artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 2 og 3, for ethvert indhold, hvis formål netop er at sætte tjenestemændene i stand til rent faktisk at få kendskab til de afgørelser, der bl.a. vedrører deres administrative situation, og at gøre de rettigheder, som de er tilsikret ved vedtægten, gældende.

(jf. præmis 38-40)

Henvisning til:

Personaleretten: 28. juni 2006, sag F­101/05, Grünheid mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 55, og II­A­1, s. 199, præmis 49, 52 og 56

2.      Selv om Fællesskabets retsinstanser i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en individuel bebyrdende retsakt rent faktisk er kompetent til at erklære en generel bestemmelse, hvorpå den anfægtede akt er støttet, for ulovlig, er de imidlertid ikke kompetente til at medtage sådanne konstateringer i deres domskonklusioner.

(jf. præmis 44)

Henvisning til:

Personaleretten: 4. juni 2009, forenede sager F­134/07 og F­8/08, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 149, og II­A­1, s. 841, præmis 38, som i øjeblikket verserer som appelsag for Den Europæiske Unions ret, sag T­325/09 P; 29. september 2009, forenede sager F­20/08, F­34/08 og F­75/08, Aparicio m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 375, og II­A­1, s. 2013, præmis 28

3.      Det fremgår af artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, at begrebet »ansættes« i sidstnævnte bestemmelse har en præcis betydning og skal forstås således, at det vedrører de tjenestemænd, der er indtrådt i tjenesten i perioden fra den 1. maj 2004, der er datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og den 30. april 2006 i en stilling, der er blevet tilgængelig efter at tjenestemændene, før den 1. maj 2006, er blevet opført på en liste over egnede ansøgere fra en udvælgelsesprøve, der er offentliggjort i henhold til den gamle vedtægt, uanset om tjenestemændene allerede er tjenestemænd på det tidspunkt, hvor de indtræder i tjenesten.

(jf. præmis 56)

4.      Lighedsprincippet er tilsidesat, når to persongrupper, hvis retlige og faktiske situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt ved ansættelsen, og en sådan forskelsbehandling ikke er objektivt begrundet.

For ikke at hindre den lovgivningsmæssige udvikling må lighedsprincippet endvidere ikke forhindre lovgiver i på ethvert tidspunkt frit at foretage de ændringer af vedtægtens bestemmelser, som lovgiver anser for at være i overensstemmelse med tjenestens interesse, selv om sådanne ændringer måtte være mindre gunstige for tjenestemændene end de tidligere bestemmelser.

Det fremgår endvidere af vedtægtens artikel 3, at udnævnelsen af en tjenestemand nødvendigvis må ske ved en ensidig retsakt fra administrationens side, og at en udvalgt ansøger fra en udvælgelsesprøve derfor først, efter at der foreligger en afgørelse om at udnævne ham til tjenestemand, kan gøre krav på at være omfattet af vedtægtens bestemmelser.

Det følger af det ovenstående, at indplaceringen i lønklasse af de tjenestemænd, der er udnævnt efter den 1. maj 2004, der er datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, kun lovligt kunne foretages på grundlag af de nye kriterier, der fandt anvendelse på dette tidspunkt. I overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 var disse kriterier fastsat i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

Denne konklusion påvirkes ikke at de betragtninger, der vedrører tidspunktet for ikrafttrædelsen af reformen af vedtægten. Selv om det ikke kan udelukkes, at datoen for ikrafttrædelsen af nye bestemmelser kan indebære en forskelsbehandling, er valget af den 1. maj 2004 som ikrafttrædelsesdato for det første objektivt begrundet i det foreliggende tilfælde. Reformen af vedtægten blev begrundet med henvisning til den almindelige samfundsudvikling og behovet for, at denne udvikling afspejles i rammebestemmelserne om EU-forvaltningen »for at imødekomme institutionernes og personalets ændrede behov«, som det fremgår af første betragtning til forordning nr. 723/2004. Det er derfor forståeligt, at reformen trådte i kraft samtidig med tiltrædelsen af ti nye medlemsstater. Den ansættelsesdato, der fastsættes af administrationen, udgør endvidere et objektivt kriterium, der er uafhængigt af fællesskabslovgivers vilje.

(jf. præmis 68-71 og 73)

Henvisning til:

Domstolen: 22. december 2008, sag C­443/07 P, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 10945, præmis 76 og 81

Retten: 30. september 1998, sag T­121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 100; 29. november 2006, sag T­135/05, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­2, s. 297, og II­A­2, s. 1527, præmis 105; 11. juli 2007, sag T­58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2523, præmis 54, 55, 77, 86 og 113

Personaleretten: 19. juni 2007, sag F­54/06, Davis m.fl. mod Rådet, Sml. Pers. I­A­1, s. 165, og II­A­1, s. 911, præmis 81

5.      Hvad angår indplaceringen i lønklasser af tjenestemænd efter indførelsen af den nye karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har den fastsættelse af niveauet af de ledige stillinger, som administrationen har foretaget på grundlag af de tidligere vedtægtsbestemmelser ved at udforme en meddelelse om udvælgelsesprøve, ikke virkninger efter den 1. maj 2004, hvor forordning nr. 723/2004 trådte i kraft.

Det krav, som en ansøger, der har bestået en udvælgelsesprøve, kan udlede af vedtægtens artikel 31, stk. 1, om at blive indplaceret i den lønklasse, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve, kan derfor kun finde anvendelse i medfør af bestående ret, eftersom en afgørelses lovlighed skal bedømmes på grundlag af de retlige omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet, og denne bestemmelse kan således ikke forpligte administrationen til at træffe en afgørelse, der strider imod vedtægten i den affattelse, der er ændret af fællesskabslovgiver, og som derfor er retsstridig.

I denne sammenhæng, der kendetegnes ved, at de lønklasser, som er anført i de meddelelser om udvælgelsesprøve, der er offentliggjort før den 1. maj 2004, er blevet ophævet inden for rammerne af den nye karriereordning med virkning fra denne dato, har lovgiver kunnet vedtage artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten for at løse de vanskeligheder, der er forbundet med en sådan situation, og fastsætte indplaceringen i lønklasser af de ansøgere, der har bestået en udvælgelsesprøve, og som er opført på en reserveliste, der er offentliggjort før den 1. maj 2004, og som efter dette tidspunkt er udnævnt til tjenestemænd på prøve på grundlag af disse udvælgelsesprøver.

Det er korrekt, at den indplacering i lønklasser, som er fastsat i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, ikke svarer til de lønklasser, der er anført i meddelelserne om udvælgelsesprøve før den 1. maj 2004, og at denne bestemmelse modsiger den regel, der fremgår af vedtægtens artikel 31, og som er en gengivelse af den tidligere vedtægts artikel 31. Artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten udgør imidlertid, når der henses til bestemmelsens formål, en særlig overgangsbestemmelse, der som sådan i forhold til en bestemt kategori af tjenestemænd kan udgøre en undtagelse fra den almindelige bestemmelse i vedtægtens artikel 31.

De krav, der følger med overgangen fra en forvaltningsmåde til en anden for så vidt angår tjenestemænds karriere, kan nemlig pålægge forvaltningen midlertidigt og inden for visse grænser at forkaste den strenge anvendelse af regler og principper af vedvarende værdi, som sædvanligvis finder anvendelse på de pågældende situationer.

Hvad angår overholdelsen af vedtægtens artikel 29, hvoraf det fremgår, at meddelelsen om en ledig stilling udgør en retlig ramme, som administrationen er bundet af, er denne artikel endvidere bindende i samme omfang som artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, og den har ikke forrang frem for sidstnævnte bestemmelse, der er en særlig overgangsbestemmelse.

Artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten, hvorved der etableres et forhold mellem de tidligere lønklasser og de lønklasser, der fandt anvendelse i overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006, der er mere gunstigt end de lønklasser, der er fastsat i samme bilags artikel 12, stk. 3, har endvidere kun til formål med virkning fra den 1. maj 2004 at konvertere de lønklasser, der omfatter de personer, som pr. 30. april 2004 var udnævnt til tjenestemænd, således at de kan anvendes i den nye karrierestruktur, der trådte i kraft den 1. maj 2006. Artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten skal som enhver overgangsbestemmelse fortolkes strengt og kan ikke gives et anvendelsesområde, der går videre end fastlæggelsen af denne midlertidige situation.

(jf. præmis 84-86, 91 og 92)

Henvisning til:

Domstolen: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 100 og 101

Retten: 11. februar 2003, sag T­30/02, Leonhardt mod Parlamentet, Sml. Pers. I­A, s. 41, og II, s. 265, præmis 51; 19. oktober 2006, sag T­311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 213; Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 110 og 112-115

6.      En tjenestemand kan ikke under henvisning til princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning anfægte lovligheden af nye bestemmelser, navnlig ikke inden for et område, hvor lovgiver råder over et vidt skøn. Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning forudsætter endvidere bl.a., at de afgivne løfter er forenelige med gældende ret. Ansættelsesmyndigheden ville have truffet en afgørelse, der var ulovlig, fordi den ville være i strid med vedtægten, såfremt den indplacerede en tjenestemand, der var udnævnt efter den 1. maj 2004, som er datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, i henhold til de bestemmelser, der regulerer lønklasser og karriereudvikling i den gamle vedtægt, som ikke længere var gældende.

(jf. præmis 99-101)

Henvisning til:

Domstolen: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 91 og 100

Retten: 11. juli 2002, sag T­381/00, Wasmeier mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 125, og II, s. 677, præmis 106; 4. maj 2005, sag T­398/03, Castets mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 109, og II, s. 507, præmis 34; 23. februar 2006, sag T­282/02, Cementbouw Handel & Industrie mod Kommissionen, Sml. II, s. 319, præmis 77; Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 95; 4. februar 2009, sag T­145/06, Omya mod Kommissionen, Sml. II, s. 145, præmis 117

7.      Inden for rammerne af vedtægtsreformen, der blev gennemført ved forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som indebar en ændring af tjenestemændenes lønklasser, kan princippet om, at enhver tjenestemand kan komme i betragtning med henblik på at gøre karriere ved sin institution, ikke som sådan begrunde, at der anvendes tidligere bestemmelser på en tjenestemand, og at det af lovgiver forfulgte formål således tilsidesættes. Principielt gælder, at ved ændring af almindelige gennemførelsesbestemmelser og navnlig vedtægtens bestemmelser finder en ny regel øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der opstod, mens den tidligere regel var gældende. Vedtægten indebærer imidlertid ikke ret til at blive indplaceret i en højere lønklasse ved hjælp af en almindelig udvælgelsesprøve, hvilket tillige gælder for de tjenestemænd, der opfylder samtlige betingelser for at blive udnævnt, eftersom opførelsen af udvalgte ansøgere på listen over egnede ansøgere efter deres udvælgelsesprøvers afslutning alene indebærer, at de pågældende har mulighed for at blive ansat i en af de stillinger, der skulle besættes ved udvælgelsesprøven, og idet denne mulighed derfor nødvendigvis ikke kan anses for en erhvervet rettighed.

(jf. præmis 125 og 126)

Henvisning til:

Retten: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 51-53