Language of document :

Sag anlagt den 11. oktober 2011 - ZZ mod EIB

(Sag F-103/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat N. Thieltgen)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af EIB's formand trufne afgørelse om ikke at iværksætte nogen foranstaltninger som følge af undersøgelsesproceduren vedrørende den påståede psykiske chikane og om annullation af undersøgelseskomitéens endelige konklusion samt påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

Annullation af undersøgelseskomitéens endelige konklusion i dennes udtalelse af 11. juli 2011, for så vidt som det heri fastslås, at der ikke foreligger faktiske omstændigheder, der kan betegnes som chikane i forhold til sagsøgeren.

Annullation af den af EIB' formand trufne afgørelse af 27. juli 2011.

Det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for chikane.

Det pålægges EIB at bringe denne chikane til ophør.

Annullation af den af EIB's formand trufne afgørelse af 1. september 2011.

Det fastslås, at der foreligger tjenstlige fejl, som kan tilskrives EIB.

Det fastslås, at EIB er ansvarlig over for sagsøgeren for så vidt angår den omstændighed, at den af EIB's formand trufne afgørelse af 27. juli 2011 er ulovlig, den chikane, sagsøgeren har været udsat for, samt de tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB.

EIB tilpligtes at erstatte sagsøgerens hidtidige og fremtidige fysiske, psykiske, ikke-økonomiske og økonomiske skader som følge af, at den af EIB's formand trufne afgørelse af 27. juli 2011 var ulovlig, som følge af den psykiske chikane, sagsøgeren var udsat for, og som følge af de tjenstlige fejl, som skal tilskrives EIB, idet erstatningen skal tillægges morarenter.

hvad angår den omstændighed, at formandens skrivelse af 27. juli 2011 er ulovlig:

vedrørende den økonomiske skade i form af mistet vederlag: 113 100 EUR

vedrørende den ikke-økonomiske skade: 50 000 EUR

hvad angår den psykiske chikane, sagsøgeren har været udsat for:

vedrørende den økonomiske skade i form af vederlag og karrieretab: 132 100 EUR

vedrørende den ikke-økonomiske skade: 50 000 EUR

vedrørende de påløbne udgifter: 13 361,93 EUR

hvad angår de tjenstlige fejl, der skal tilregnes EIB:

vedrørende EIB's tilsidesættelse af sin fortrolighedsforpligtelse og af forpligtelsen til beskyttelse af oplysninger: 10 000 EUR

vedrørende indsigelsen i forbindelse med afhøringen af vidner: 40 000 EUR

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________