KENDELSE AFSAGT AF PERSONALERETTENS PRÆSIDENT

30. januar 2008

Sag F-64/07 R

S

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – foreløbige forholdsregler – begæring om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt – uopsættelighed – foreligger ikke«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 242 EF, 243 EF, 157 EA og 158 EA, hvorved S har fremsat en begæring om udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen truffet af Parlamentet den 27. juli 2006 om at omplacere ham til Bruxelles som rådgiver for generaldirektøren for kommunikation.

Udfald: Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser herfor – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade

(Art. 242 EF og 243 EF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav

(Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

1.      Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger uopsættelighed i forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat begæring om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. Denne part skal dokumentere, at vedkommende ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade. Selv om det med henblik på at godtgøre, at der foreligger en sådan skade, ikke er nødvendigt, at det godtgøres, at der er absolut vished for, at skaden indtræder, idet det er tilstrækkeligt, at skaden kan forudsiges med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, skal sagsøgeren ikke desto mindre fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der skal begrunde, at der er udsigt til en sådan alvorlig og uoprettelig skade.

(jf. præmis 30 og 31)

Henvisning til:

Retten, 1. juli 1999, sag T-111/99 R, Samper mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 111, og II, s. 609, præmis 38; 7. december 2001, sag T-192/01 R, Lior mod Kommissionen, Sml. II, s. 3657, præmis 49; 6. december 2002, sag T-275/02 R, D mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 259, og II, s. 1295, præmis 59 og 60.

2.      Det fremgår af artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement, at en begæring om foreløbige forholdsregler bl.a. skal angive de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris).

(jf. præmis 38)