Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Rădăuţi (Rumænien) den 3. december 2018 – OF mod PG

(Sag C-759/18)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Rădăuţi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OF

Sagsøgt: PG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/2003 1 fortolkes således, at den sagsøgtes manglende indsigelse om de rumænske retters manglende internationale kompetence til at træffe afgørelse i en tvist vedrørende en »skilsmisse, hvor et barn er involveret« skal opfattes som den sagsøgtes stiltiende accept af, at sagen påkendes af den ret, ved hvilken sagsøgeren har anlagt sag, såfremt parterne har deres sædvanlige opholdssted i en anden [EU-]medlemsstat (i det foreliggende tilfælde Italien), og begæringen om skilsmisse er blevet indgivet ved retten i den medlemsstat, hvori parterne er statsborgere?

Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 17 i forordning (EF) nr. 2201/2003 fortolkes således, at retten – ved manglende aftale mellem parterne, der er bosiddende i en anden [EU-]medlemsstat (i det foreliggende tilfælde Italien), om valget af den kompetente ret – af egen drift skal eller kan rejse indsigelse om de rumænske retters manglende internationale kompetence til at træffe afgørelse om en »skilsmisse, hvor et barn er involveret« (med den følge, at begæringen afvises, fordi den ikke er omfattet af de rumænske retters kompetence), med forrang i forhold til bestemmelserne i artikel 915, stk. 2, i Codul de procedură civilă (retsplejeloven), hvorefter der kan rejses indsigelse om manglende stedlig enekompetence med hensyn til Judecătoria Rădăuţi (retten i første instans i Rădăuţi) (med den følge, at retten skal erklære sig inkompetent, idet sagen skal realitetsbehandles af Judecătoria Sectorului 5 Bucureşti (retten i første instans i Afdeling 5 i Bukarest, Rumænien)), især fordi de førstnævnte artikler er mindre gunstige end den nationale bestemmelse (artikel 915, stk. 2, i Codul de procedură civilă)?

Skal udtrykket »hvis denne rets kompetence på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, […] på anden utvetydig måde er accepteret af ægtefællerne og af indehaverne af forældreansvar og er til barnets bedste« i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2201/2003 fortolkes således, at hvis parter, der har sædvanligt opholdssted i en anden [EU-]medlemsstat (i det foreliggende tilfælde Italien), vælger en ret i den medlemsstat, hvori de er statsborgere (Judecătoria Rădăuţi), som den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse, bliver den førstnævnte ret automatisk kompetent til at træffe afgørelse om påstandene vedrørende »udøvelse af forældremyndighed, barnets bopæl og forældrenes bidrag til omkostninger til barnets opvækst og uddannelse«?

Skal begrebet »forældreansvar« i artikel 2, nr. 7), og artikel 12 i forordning (EF) nr. 2201/2003 fortolkes således, at det også omfatter begreberne »forældremyndighed« i artikel 483 i Codul civil (den civile lovbog), »barnets bopæl« i artikel 400 i Codul civil og »forældrenes bidrag til omkostninger til barnets opvækst og uddannelse« i artikel 402 i Codul civil?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1).