Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (Sverige) den 18. juni 2019 – Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening

(Sag C-474/19)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening

Modparter: Länsstyrelsen i Västra Götalands län og U.T.B.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF 1 af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, [stk. 1,] litra a)-c) i Rådets direktiv 92/43/EØF 2 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?

Hvis spørgsmål 2 helt eller delvist besvares således, at skade på et andet niveau end individniveau skal vurderes for at forbuddet bliver relevant, skal bedømmelsen så foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.    en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.    den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre bestande af arten),

c.    den metapopulation som berøres,

d.    hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

Skal begrebet »ødelægge/forringe« for så vidt angår dyrenes forplantningsområde som omhandlet i artikel 12, [stk. 1,litra] d), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis kontinuerlig økologisk funktionalitet (KEF) i den berørte arts levested i et særskilt område på trods af sikkerhedsforanstaltninger går tabt, enten grundet direkte eller indirekte, enkeltstående eller kumulativ beskadigelse, ødelæggelse eller forringelse, træder forbuddet først i kraft, hvis den berørte arts bevaringsstatus risikerer at forringes på et af de i spørgsmål 3 nævnte niveauer?

Hvis spørgsmål 4 helt eller delvist besvares benægtende, dvs. at beskadigelse på et andet niveau end levestedsniveau inden for det enkelte område skal vurderes for at forbuddet træder i kraft, skal bedømmelsen da foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.    en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til […] eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.    den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre af artens bestande),

c.    den metapopulation som berøres,

d.    hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

Spørgsmål 2 og 4, der forelægges af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (byretten i Vänersborg, afdelingen for jordbrug og miljø), omfatter spørgsmålet om direktivets strenge beskyttelse ophører med at finde anvendelse i forhold til arter, for hvilke direktivets mål (gunstig bevaringsstatus) er blevet opfyldt.

____________

1     EUT 2010, L 20, s. 7.

2     EFT 1992, L 206, s. 7.