Language of document :

Sag anlagt den 22. oktober 2010 - Gross m.fl. mod Domstolen

(Sag F-106/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Ivo Gross (Luxembourg, Luxembourg) m.fl. (ved advokat J. Kayser)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af de afgørelser, der er gengivet ved sagsøgernes lønsedler med berigtigelse af sagsøgernes vederlag for perioden fra juli til december 2009 og ved de lønsedler, der er udfærdiget efter den 1. januar 2010 i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

Sagsøgernes påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser om tilpasning af sagsøgernes vederlag, således som de kommer til udtryk i deres respektive lønsedler fra december 2009 om tilpasning med tilbagevirkende kraft, hvilke lønsedler blev uddelt i 2010, af deres lønsedler fra januar til og med september 2010 og af samtlige de lønsedler, der er udfærdiget efterfølgende, indtil datoen for den afgørelse, hvorved sagen endeligt afsluttes, for så vidt som der ulovligt anvendes en løntilpasningssats på 1,85% i stedet for en sats på 3,7%.

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________