Language of document :

Sag anlagt den 24. maj 2019 – Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-413/19)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Kocjan og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagsøgerens påstande

Kommissionen har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 1 , idet den har begrænset kravet om, at den energimæssige ydeevne skal vises, til kun at gælde for bygninger, der ejes eller anvendes af den offentlige forvaltning.

Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU skal medlemsstaterne hvad angår bygninger, for hvilke der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 12, stk. 1, og i hvilke et samlet nytteareal på over 500 m2 ofte besøges af offentligheden, indføre krav om, at energiattesten skal opslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan ses af alle. Eftersom Republikken Slovenien alene har indført et sådant krav med hensyn til bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige organer, har Kommissionen besluttet at anlægge sag ved Domstolen.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19.5.2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153, s. 13).