Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Modena (Italien) den 15. januar 2019 – Azienda USL di Modena mod Comune di Sassuolo

(Sag C-26/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Modena

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Azienda USL di Modena

Sagsøgt: Comune di Sassuolo

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 9, nr. 8, i lovdekret nr. 23/2011 [af 14. marts 2011], hvorefter de nationale italienske sundhedstjenesters enheder er fritaget fra IMU på ejendomme, som de ejer, og som udelukkende anvendes til institutionelle opgaver, i overensstemmelse med artikel 107 TEUF, som forbyder statsstøtte »under enhver tænkelig form«, såfremt den nationale bestemmelse fortolkes således, at fritagelsen også indrømmes en sundhedsmyndighed, som har udlejet en ejendom til et offentligt-privat selskab, som den pågældende sundhedsmyndighed ejer 51% af, og som udbyder sundhedsydelser i konkurrence med andre plejehjem, der udelukkende er privatejede, hvilket følgelig indebærer en skattefordel, som kan kvalificeres som statsstøtte, og en ændring af de frie markedsregler?

Er den italienske ruling i artikel 11 [i lov nr. 212/2000 af 27. juli 2000], som hindrer en fortolkning af artikel 9, nr. 8, i lovdekret nr. 23/2011, i overensstemmelse med retspraksis fra Corte suprema (øverste domstol, Italien) vedrørende ICI, hvorefter fritagelsen fra IMU ikke finder anvendelse på en sundhedsmyndighed, når ejendommen anvendes af et aktieselskab, som den pågældende offentlige myndighed ejer, og som driver sundhedsvirksomhed i konkurrence med andre selskaber, der udelukkende er privatejede, og som også udbyder sundhedstjenester, hvilket følgelig indebærer en skattefordel, som kan kvalificeres som statsstøtte, og en ændring af de frie markedsregler, i overensstemmelse med traktaten, dvs. i overensstemmelse med artikel 107 TEUF, som forbyder statsstøtte »under enhver tænkelig form«?

____________