Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD) (Portugal) den 20. september 2019 – Rádio Popular – Eletrodomésticos, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-695/19)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rádio Popular – Eletrodomésticos, SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Udgør transaktioner vedrørende formidling af salg af garantiudvidelser for husholdningsapparater, som foretages af en momspligtig person, hvis hovedvirksomhed består i salg af husholdningsapparater til forbrugere, finansielle transaktioner, eller kan de sidestilles med disse i henhold til princippet om afgiftsneutralitet og princippet om fair konkurrence med henblik på udelukkelse af det beløb, der stammer fra disse transaktioner, fra beregningen af pro rata-satsen for fradraget i overensstemmelse med artikel 135, stk. 1, litra b) eller c), i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).