Language of document : ECLI:EU:C:2016:418

Sag C-470/14

Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA) m.fl.

mod

Administración del Estado

og

Asociación Multisectorial de Empresas de la Electrónica, las Tecnologías de la Información y la Comunicación, de las Telecomunicaciones y de los contenidos Digitales (AMETIC)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo)

»Præjudiciel forelæggelse – Intellektuel og industriel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 5, stk. 2, litra b) – reproduktionsret – undtagelser og indskrænkninger – privatkopiering – rimelig kompensation – udgifterne hertil finansieret af statens generelle budget – lovlig – betingelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juni 2016

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – medlemsstaternes skøn – formål – beskyttelse af indehavere af en ophavsret

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 35. og 38. betragtning og art. 5, stk. 2, litra b)]

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – national lovgivning, hvorefter kompensationen finansieres af medlemsstatens generelle budget uden mulighed for at undtage juridiske personer – ikke tilladt

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 4. og 9. betragtning og art. 5, stk. 2, litra b)]

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – selvstændigt begreb i EU-retten

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 19-28)

2.        Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning om rimelig kompensation for privatkopiering, der finansieres af medlemsstatens generelle budget, hvorved det ikke er muligt at sikre, at omkostningerne til denne rimelige kompensation bæres af brugerne af private kopier.

Det fremgår nemlig dels af den klare ordlyd af denne bestemmelse, at undtagelsen for privatkopiering er fastsat udelukkende til fordel for fysiske personer, der foretager eller har kapacitet til at foretage reproduktioner af beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser med henblik på privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle. Det følger heraf, at juridiske personer til forskel fra fysiske personer, der er omfattet af undtagelsen for privatkopiering med de betingelser, der er præciseret i direktiv 2001/29, under alle omstændigheder er udelukket fra at drage fordel af denne undtagelse, således at de ikke har ret til at foretage privatkopiering uden først at opnå tilladelse fra indehaverne af rettighederne over de pågældende værker eller frembringelser.

Dels kan disse juridiske personer under ingen omstændigheder være de endelige faktiske skyldnere af den nævnte afgift, selv om det på EU-rettens nuværende stade er muligt for medlemsstaterne at indføre en ordning, hvorefter juridiske personer under visse betingelser er betalingspligtige i forhold til den afgift, der skal finansiere den rimelige kompensation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, og det uafhængigt af, om den medlemsstat, der har indført undtagelsen for privatkopiering, har indført en ordning med rimelig kompensation, der finansieres ved en afgift eller af dens generelle budget.

På det grundlag kan en sådan ordning om den rimelige kompensation, der finansieres af en medlemsstats generelle budget, ikke sikre, at omkostningerne til denne kompensation bæres endeligt alene af brugerne af private kopier, ifølge hvilken ordning der dels ikke er pålagt konkrete afgifter på bestemte forbrug, således at den budgetpost, der er forbeholdt betalingen af den rimelige kompensation, skal anses for at blive dækket ind af alle de indtægtskilder, der er opført på statens generelle budget, og dermed også af alle skattepligtige personer, herunder juridiske personer, dels ikke eksisterer nogen bestemmelse, der gør det muligt for juridiske personer at ansøge om at blive fritaget fra forpligtelsen til at deltage i finansieringen af den nævnte kompensation, eller i det mindste at ansøge om tilbagebetaling heraf.

(jf. præmis 29, 30, 36, 37 og 39-42 samt domskonkl.)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)