PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

7. oktober 2009

Sag F-29/08

Y

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – afskedigelse på grund af klar uegnethed – utilstrækkelig tjenstlig adfærd«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Y har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. maj 2007 om at afskedige ham samt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham dels den løn, som han fortsat ville have oppebåret, hvis hans kontrakt ikke var blevet afsluttet tidligere end forudset, dels et beløb på 500 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt som følge af den anfægtede afgørelse.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Y betaler sagens omkostninger

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om afskedigelse inden prøvetidens udløb – ingen meddelelse om bedømmelsesudvalgets udtalelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34, stk. 2; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte 84, stk. 4)

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om afskedigelse inden prøvetidens udløb – klar uegnethed – begreb

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84, stk. 4)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84, stk. 4)

4.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om afskedigelse inden prøvetidens udløb – klar uegnethed

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84, stk. 4)

1.      Overholdelsen af retten til forsvar udgør et grundlæggende princip i Fællesskabets retsorden og skal sikres selv i mangel af særlige bestemmelser under enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan munde ud i en bebyrdende retsakt. Ifølge dette princip skal Fællesskabernes retsinstanser sikre, at den berørte person inden der træffes afgørelse i en sag, der vedrører ham, sættes i stand til effektivt at fremsætte sine bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen. Ifølge det generelle princip om ret til forsvar skal en tjenestemand have mulighed for at tage stilling til ethvert dokument, som en institution vil gøre gældende mod ham. Hvis ikke der er givet den pågældende mulighed herfor, kan de dokumenter, der ikke er blevet gjort tilgængelige, ikke tages i betragtning som bevismidler.

Den omstændighed, at en kontraktansat ikke har modtaget den udtalelse, som bedømmelsesudvalget er blevet anmodet om at afgive vedrørende en indstilling om afskedigelse af den kontraktansatte, indebærer kun en tilsidesættelse af retten til forsvar, såfremt visse betingelser er opfyldt. For det første skal de faktiske omstændigheder eller klagepunkter, som afgørelsen om afskedigelsen er baseret på, fremgå af udtalelsen. Der kan endvidere være tale om oplysninger, der udgør en fordel for den berørte person, for så vidt som disse oplysninger ikke stemmer overens med de følgeslutninger, der er foretaget i afgørelsen. For det andet skal den berørte person som følge af, at bedømmelsesudvalgets udtalelse ikke er blevet fremsendt, ikke have været i stand til effektivt at fremsætte sine bemærkninger vedrørende disse faktiske omstændigheder, klagepunkter eller oplysninger. Dette er tilfældet, når disse ikke er nævnt i udtalelsen.

Det, der kan udgøre en tilsidesættelse af retten til forsvar, er således ikke den manglende fremsendelse af bedømmelsesudvalgets udtalelse som sådan, men nærmere at den berørte ansatte ikke får kendskab til en faktisk omstændighed eller et klagepunkt, som ligger til grund for afgørelsen om afskedigelse, eller en oplysning, der kan være relevant for den pågældendes forsvar, fordi den faktiske omstændighed, klagepunktet eller oplysningen kun nævnes i bedømmelsesudvalgets udtalelse.

Den omstændighed, at bedømmelsesudvalgets udtalelse ikke er blevet fremsendt, udgør derfor ikke en tilsidesættelse af retten til forsvar, selv om der i afgørelsen om afskedigelse henvises til udtalelsen, eftersom det fremgår af afgørelsens ordlyd, at institutionen udelukkende har baseret sig på klagepunkter eller faktiske oplysninger, der er nævnt i den prøvetidsudtalelse, som den ansatte modtog inden afgørelsen om afskedigelse blev truffet.

Det fremgår endvidere ikke af artikel 84, stk. 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som finder anvendelse på kontraktansatte, i modsætning til i vedtægtens artikel 34, stk. 2, der finder anvendelse på tjenestemænd, at ansættelsesmyndigheden har pligt til at høre bedømmelsesudvalget. Selv om det fremgår af vedtægtens artikel 34, stk. 2, at administrationen, når der er tale om en tjenestemand, skal indhente bedømmelsesudvalgets udtalelse, fremgår det imidlertid ikke af bestemmelsen, at denne udtalelse skal fremsendes til den berørte person. Det udgør således ikke en selvstændig procedurefejl, at bedømmelsesudvalgets udtalelse ikke blev fremsendt.

(jf. præmis 34, 36-38, 41-46, 51 og 53)

Henvisning til:

Domstolen: 15. juli 1970, sag 44/69, Buchler mod Kommissionen, Sml. s. 733, præmis 9; 10. juli 1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2263, præmis 27; 12. februar 1992, forenede sager C-48/90 og C-66/90, Nederlandene m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 565, præmis 44; 18. november 1999, sag C-191/98 P, Tzoanos mod Kommissionen, Sml. I, s. 8223, præmis 34; 3. oktober 2000, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. I, s. 8147, præmis 99

Retten: 1. april 1992, sag T-26/91, Kupka-Floridi mod ØSU, Sml. II, s. 1615, præmis 38; 10. oktober 2006, sag T-182/04, Van der Spree mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 205, og II-A-2, s. 1049, præmis 56

2.      Det fremgår af artikel 84, stk. 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at en kontraktansat kan afskediges på grundlag en udtalelse, der kan udfærdiges på et hvilket som helst tidspunkt under prøvetiden, såfremt den pågældende viser sig »klart uegnet«. Henset til brugen af ordet »klart« kan det alene konstateres, at en ansat er klart uegnet, såfremt dette fremstår som åbenbart.

Når en institution træffer afgørelse om afskedigelse i henhold ansættelsesvilkårenes artikel 84, stk. 4, skal den derfor basere sig på faktiske oplysninger, der er tilstrækkeligt underbyggede, og som objektivt set kan kvalificeres som klar uegenthed. Det påhviler derefter Fællesskabets retsinstanser inden for rammerne af deres prøvelse af, om der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn og under hensyntagen til den skønsmargen, som administrationen har ved vurderingen af den ansattes egnethed i løbet af prøvetiden, at sikre, at sådanne omstændigheder foreligger.

En henvisning til, at der verserer en straffesag, der således endnu ikke har ført til faktiske konstateringer i en endelig retsafgørelse, og ikke til faktiske omstændigheder, som institutionen har kunnet fastlægge, eller som den berørte person har anerkendt, udgør ikke sådanne faktiske oplysninger, der kan begrunde, at en ansat anses for klart uegnet.

Når en ansat, der udfører opgaver, som forudsætter, at den pågældende har et særligt tillidsforhold til den institution, han arbejder for, har foretaget en undersøgelse af, om der foreligger uregelmæssigheder inden for institutionen, uden at informere institutionens ledelse herom og ifølge en fremgangsmåde, som giver anledning til misforståelse, og som kan skade institutionens anseende, kan institutionen med rette anse den omstændighed, at den ansatte ikke har oplyst om undersøgelsen med den begrundelse, at han ikke har tillid til sine overordnede, som udtryk for, at den ansatte, når hans arbejdsopgaver og ansvarsområder tages i betragtning, er klart uegnet til at varetage sit arbejde. Institutionen kan derfor på denne baggrund beslutte at afskedige den pågældende, uden at afgørelsen derved er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, og uanset hvilke grunde der førte den ansatte til at handle, som han gjorde.

(jf. præmis 68, 70, 71, 75, 81 og 82)

3.      De oplysninger, der angives i den formular, som anvendes til at udfærdige prøvetidsrapporten for en kontraktansat, har ingen normativ karakter, og den berørte institution kan efterfølgende tage hensyn til andre kvalifikationer ved vurderingen af den berørte persons adfærd inden for tjenesten, herunder bl.a. den pågældendes evne til at overholde den loyalitetspligt, som han er underlagt i forhold til den institution, hvorved han er ansat.

Det forhold, at visse faktiske omstændigheder ligger før det tidspunkt, hvor den pågældende blev ansat, er ikke nødvendigvis og under alle omstændigheder til hinder for, at institutionen kan tage hensyn hertil ved vurderingen af den pågældendes egnethed til at udføre sine arbejdsopgaver, idet begrebet »egnethed« er bredere end »indsats« og »adfærd i tjenesten«.

(jf. præmis 83 og 86)

4.      Når bedømmelsen af en kontraktansats adfærd fører til den konklusion, at betingelserne for at anvende artikel 84, stk. 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er opfyldt, er administrationen berettiget til at udnytte den i artiklen fastsatte fremgangsmåde til at fjerne den pågældende fra tjenesten, også selv om de faktiske omstændigheder, der gav administrationen anledning til at fastslå, at den ansatte var klart uegnet, muligvis kan begrunde en disciplinær forfølgning.

(jf. præmis 111)

Henvisning til:

Domstolen: 21. oktober 1980, sag 101/79, Vecchioli mod Kommissionen, Sml. s. 3069, præmis 8