Language of document :

Sag anlagt den 19. november 2008 - Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-94/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af et notat, hvori Kommissionen bekendtgør sin intention om at inddrive en fordring vedrørende sagsomkostninger ved indeholdelse i sagsøgerens invalidepension, og en påstand om erstatning for den tort, han har lidt som følge af denne akt.

Sagsøgerens påstande

Notatet af 28. marts 2008 samt den omtvistede afgørelse annulleres

Om fornødent annulleres afslaget på klagen af 19. april 2008.

Om fornødent annulleres notatet af 11. august 2008.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning for den tort, han har lidt som følge af de anfægtede akter, på 10 000 EUR eller med det større eller mindre beløb, som Personaleretten finder rimeligt.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________