Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juni 2019 – Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier mod Société Fromagère du Livradois SAS

(Sag C-490/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier

Sagsøgt: Société Fromagère du Livradois SAS

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 1 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 2 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv om den registrerede betegnelse ikke anvendes?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20.3.2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2006, L 93, s. 12).

2     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21.11.2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1).