Language of document : ECLI:EU:F:2007:108

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

20. juni 2007

Sag F-51/06

Sabrina Tesoka

mod

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

»Personalesag – midlertidig ansatte – Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene – opsigelse – annullations- og erstatningssøgsmål – ingen afgørelse, der indeholder et klagepunkt – åbenbart, at sagen må afvises«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EA og 152 EA, hvorved Sabrina Tesoka har nedlagt påstand om annullation dels af den af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene trufne afgørelse af 14. oktober 2005 om at afslå hendes ansøgninger om udbetaling af de ydelser, som hun mener at være berettiget til som følge af ophævelsen af hendes kontrakt i instituttet, og udlevering af de dokumenter, som kræves med henblik på at blive omfattet af den sociale ordning i hendes bopælsland, dels en påstand om erstatning.

Udfald: Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91; Rådets forordning nr. 1365/75, art. 17, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 91/88)

2.      Retspleje – stævning – formkrav

[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

1.      Alene retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger, som umiddelbart og individuelt kan berøre de pågældendes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, kan anses for at være bebyrdende retsakter. Visse akter kan dog, selv om de ikke berører den pågældende tjenestemands materielle interesser eller tjenstlige rang, når man tager hensyn til den omhandlede funktions natur og de nærmere omstændigheder, anses for akter, der indebærer et klagepunkt, hvis de gør indgreb i hans ideelle interesser eller fremtidsperspektiver.

Dette er ikke tilfældet med en skrivelse fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, hvori det anføres, at en tidligere midlertidig ansats ansøgning om tilbagetrækning af hendes opsigelsesbeslutning ikke kunne imødekommes. En sådan skrivelse berører nemlig ikke den pågældendes vedtægtsmæssige stilling, eftersom denne situation rent faktisk var fastlagt ved hendes opsigelsesbeslutning, hvilken beslutning øjeblikkeligt trådte i kraft.

Den omstændighed, at instituttet i den samme skrivelse forklarede, at det ikke havde brug for dokumenter fra administrationen med henblik på at foretage en registrering ved de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder, ændrer heller ikke sagsøgernes retsstilling. Denne forklaring kan heller ikke fortolkes som administrationens afslag på at udlevere disse dokumenter.

(jf. præmis 39-43)

Henvisning til:

Domstolen, 27. juni 1973, sag 35/72, Kley mod Kommissionen, Sml. s. 679, præmis 4 og 5; 29. oktober 1981, sag 125/80, Arning mod Kommissionen, Sml. s. 2539, præmis 17; 3. december 1992, sag C-32/92 P, Moat mod Kommissionen, Sml. I, s. 6379, præmis 9; 10. januar 2006, sag C-373/04 P, Kommissionen mod Alvarez Moreno, Sml. I, s. 1*, præmis 42.

2.      En annullationspåstand nedlagt i en stævning indgivet af en tidligere midlertidig ansat, hvori der uden nogen specificering og i ubestemte og uklare vendinger er nedlagt påstand om tildeling af alle de tillæg og fordele, dvs. alle de finansielle ydelser, hun har krav på som følge af sin opsigelse, opfylder ikke betingelserne i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement.

(jf. præmis 49 og 50)

Henvisning til:

Retten, 24. marts 1993, sag T-72/92, Benzler mod Kommissionen, Sml. II, s. 347, præmis 16, 18 og 19.