Appel iværksat den 28. april 2020 af Ungarn til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. februar 2020 i sag T-505/18, Ungarn mod Europa-Kommissionen
(Sag C-185/20 P)
Processprog: ungarsk
Parter
Appellant: Ungarn (ved M.Z. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 12. februar 2020 i sag T-505/18 ophæves.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/873 af 13. juni 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres delvist, for så vidt som den vedrører Ungarn, idet støtte ydet til producentsammenslutninger, der har kvalificeret anerkendelse, herved blev udelukket fra EU-finansiering.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har den ungarske regering i det væsentlige fremsat to anbringender i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i Domstolens praksis.
For det første har appellanten gjort gældende, at Retten ikke tog behørigt hensyn til de anbringender, som Ungarn havde fremsat, og ikke anlagde en korrekt fortolkning af de i søgsmålet og i retsmødet fremsatte argumenter. Retten foretog en vis forenkling af og besvarede ikke Ungarns argument om, at omdannelsen til en kvalificeret producentsammenslutning forudsætter en væsentlig omdannelse af producentsammenslutningen og i det foreliggende tilfælde en ændring af dens sammensætning. Når støtten ydes til en sammenslutning, der har antaget form af en kvalificeret producentsammenslutning, ydes den ikke til den oprindelige sammenslutning, men derimod til en ny enhed, som ligeledes opfylder de formål, der er fastsat i forordningen (fremme af oprettelsen af producentsammenslutninger og deres administrative funktion). Retten besvarede ikke realiteten i dette argument og undersøgte ikke forholdet mellem kvalificerede producentsammenslutninger og producentsammenslutninger.
For det andet begik Retten ligeledes en retlig fejl hvad angår den ungarske regerings andet søgsmålsanbringende, hvilket medførte en væsentlig tilsidesættelse af dens procesrettigheder. Den appellerede doms begrundelse er klart utilstrækkelig hvad angår retssikkerhedsprincippet, der er en del af det andet anbringende, og det argument, der ifølge Retten først efterfølgende blev fremsat i retsmødet, og Retten anførte i det væsentlige blot deklaratorisk sit standpunkt uden nogen form for begrundelse.
Retten burde have undersøgt den periode, der var dækket af udelukkelsen, og herved have fortolket artikel 52, stk. 4, litra c) og/eller b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 1 , hvis den mente, at den ungarske regering ikke havde ført behørigt bevis for forbindelsen mellem dette spørgsmål og det andet anbringende, herunder forbindelsen med retssikkerhedsprincippet. Hvad angår dette punkt anlagde Retten imidlertid en urigtig fortolkning af EU-retten, nærmere bestemt af artikel 52, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet den ikke anså denne bestemmelse for at være et spørgsmål, som den skulle undersøge af egen drift.
Endelig har den ungarske regering afsluttet sin argumentation vedrørende det andet anbringende med nogle yderligere bemærkninger om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).