RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

6. marts 2013

Sag F-41/12

Séverine Scheefer

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – midlertidigt ansat – opsigelse af en kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid – lovlig grund«

Angående:      Søgsmål anlagt i henholdt til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder Séverine Scheefer i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 20. juni 2011, hvorved hendes kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid blev opsagt, dels om, at Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Séverine Scheefer bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25)

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – opsigelse af en kontrakt på ubestemt tid – administrationens skønsbeføjelse – rækkevidde

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra c)]

3.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra a) – Parlamentets interne bestemmelser, som betinger varig ansættelse af nævnte ansatte af en udvælgelsesprøve – opsigelse af kontrakten for en midlertidigt ansat efter at denne ikke bestod prøverne – lovlig – den berørtes kontrakt var tidligere blevet konverteret til en kontrakt på ubestemt tid på efter en dom afsagt af Unionens retsinstanser – ingen betydning

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a); Europa-Parlamentets interne bestemmelser om ansættelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, art. 7, stk. 2 og 3]

1.      Begrundelsen for en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, kan fremgå indirekte, forudsat at den berørte får kendskab til begrundelsen for, at afgørelsen er truffet, og at den kompetente ret råder over de til udøvelse af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.

En begrundelse er nemlig tilstrækkelig, når den redegør for de faktiske og retlige betragtninger, der har været af væsentlig betydning for afgørelsens opbygning, således at administrationen ikke er forpligtet til at begrunde disse betragtninger.

Hvad endvidere angår en påstået utilstrækkelige begrundelse kan en sådan manglende begrundelse afhjælpes af forklaringer, der fremsættes under sagens behandling ved Personaleretten.

Endelig er forpligtelsen til at angive grundene til en bebyrdende retsakt opfyldt, hvis den pågældende er blevet behørigt informeret om disse grunde under en samtale med sine foresatte. Imidlertid skal der ikke afholdes en samtale med de foresatte som følge af begrundelsespligten eller forpligtelsen til at sikre gennemsigtighed, når den retsakt, der vedrører afskedigelsen, er tilstrækkeligt begrundet.

(jf. præmis 29-32)

Henvisning til:

Domstolen: 8. februar 2007, sag C-3/06 P, Groupe Danone mod Kommissionen, præmis 46

Retten i Første Instans: 9. juli 2008, sag T-304/06, Reber mod KHIM – Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli (Mozart), præmis 55

Den Europæiske Unions Ret: 13. april 2011, sag T-262/09, Safariland mod KHIM – DEF-TEC Defense Technology (FIRST DEFENSE AEROSOL PEPPER PROJECTOR), præmis 92

Personaleretten: 26. oktober 2006, sag F-1/05, Landgren mod ETF, præmis 79; 29. september 2011, sag F-80/10, AJ mod Kommissionen, præmis 117

2.      Ansættelsesvilkårenes artikel 47, litra c), giver ansættelsesmyndigheden et vidt skøn til at opsige en kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid.

Denne artikel forbyder nemlig ikke anvendelsen af tidsubegrænsede kontrakter, for så vidt som en midlertidig situation kan vare i en ubestemt periode, og for så vidt som en sådan kontrakt under alle omstændigheder ikke giver den ansatte den sikkerhed, der følger af en udnævnelse til tjenestemand, eftersom kontrakten kan bringes til ophør med en gyldig begrundelse og mod et varsel; jf. ansættelsesvilkårenes artikel 47, litra c), punkt i).

I denne forbindelse udgør en begrundelse om, at der ikke er flere ledige stillinger på den liste over stillinger, der findes som bilag til institutionens budget, en lovlig begrundelse, på grundlag af hvilken denne institution kan vedtage afgørelsen i henhold til nævnte artikel 47, litra c), punkt i).

(jf. præmis 36, 37 og 39)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 8. september 2009, sag T-404/06 P, EFT mod Landgren, præmis 162, og den deri nævnte retspraksis

Den Europæiske Unions Ret: 7. juli 2011, sag T-283/08 P, Longinidis mod Cedefop, præmis 84

Personaleretten: 13. april 2011, sag F-105/09, Scheefter mod Parlamentet, præmis 56

3.      Det følger af artikel 7, stk. 2 og 3, i de interne bestemmelser om ansættelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, vedtaget af Europa-Parlamentets Præsidium, at midlertidigt ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra a), kun kan ansættes varigt, når der ikke findes beståede ansøgere, og såfremt de pågældende har bestået en udvælgelsesprøve. Det bemærkes imidlertid, at selv om en ansættelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på ansættelse af midlertidigt ansatte læger ikke nævnes i ansættelsesvilkårene, udgør den alligevel en integrerende del af de formaliteter, Parlamentet som nuværende eller fremtidig arbejdsgiver skal opfylde. Parlamentet har så meget desto mere pligt til at følge denne procedure, idet det er forpligtet til at behandle alle ansøgere til proceduren på samme måde, hvilket særligt gør sig gældende i forhold til de ansøgere, der består den nævnte prøve, og som på denne baggrund har mulighed for at besætte de ledige stillinger.

Hvad angår en midlertidigt ansat læge, hvis kontrakt var blevet konverteret til en kontrakt på ubestemt tid på efter en dom afsagt af Unionens retsinstanser, udgør den omstændighed, at den pågældende ikke var optaget på den liste over ansøgere, der havde bestået udvælgelsesproceduren, og at hun ikke kunne påberåbe sig at være ansat i en af de ledige stillinger i henhold til de interne bestemmelsers artikel 7, stk. 2, eller artikel 7, stk. 3, første led, et element, som Parlamentet ikke kan se bort fra, uanset om det begik en fejl ved valget af, hvilken kontrakt den pågældende havde krav på.

Det er endvidere fastslået, at en institution kan opsige en midlertidigt ansats tidsubegrænsede kontrakt med den begrundelse, at den pågældende ikke er optaget på en liste over ansøgere, der har bestået en udvælgelsesprøve eller en anden ansættelsesprocedure. I denne forbindelse gælder, at den omstændighed, at en ansøger som midlertidigt ansat varetager en stilling, der ligner de stillinger, der er omfattet af en udvælgelsesprøve, ikke er til hinder for, at institutionen kan tage hensyn til, at ansøgeren ikke bestod denne prøve, som begrundelse for at opsige den pågældendes kontrakt.

(jf. præmis 46-48 og 58 samt 61)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 28. februar 1992, sag T-45/09, Speybrouck mod Parlamentet, præmis 68; 5. december 2002, sag T-70/00, Hoyer mod Kommissionen, præmis 44 og 47