Language of document :

Sag anlagt den 23. oktober 2019 – Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-787/19)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Jokubauskaitė og M. Wasmeier, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 73 og artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , idet den udelukker rejseydelser, der leveres til afgiftspligtige personer til brug for disses virksomhed, fra momsordningen for rejsebureauer, og idet den tillader rejsebureauer, der er omfattet af denne særordning, at foretage en samlet fastsættelse af afgiftsgrundlaget for moms for grupper af ydelser og for samtlige ydelser, der er leveret inden for en afgiftsperiode.

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at den i Østrig fastsatte lovgivning til beregning af merværdiafgift af rejseydelser ikke er i overensstemmelse med direktiv 2006/112. Dette direktiv fastsætter i artikel 306-310 en særordning, hvorefter de rejseydelser, som et rejsebureau leverer til sine kunder, skal anses for én enkelt tjenesteydelse. Østrigsk ret afviger på uretmæssig vis herfra.

For det første er det ikke tilladt at udelukke afgiftspligtige personer, som anvender rejseydelser til deres virksomhed, fra anvendelsen af denne særordning. Allerede i sin dom af 26. september 2013, Kommissionen mod Spanien (C-189/11, EU:C:2013:587), fastslog Domstolen, at nævnte særordning ikke kun finder anvendelse på ydelser til private endelige forbrugere, men også på ydelser, der anvendes af afgiftspligtige virksomheder. Det står ikke medlemsstaterne frit for at begrænse den til de førstnævnte ydelser. Dette bekræftede Domstolen igen i sin dom af 8. februar 2018, Kommissionen mod Tyskland (C-380/16, EU:C:2018:76).

For det andet er den beregningsmetode, der er fastsat i den østrigske lovgivning om merværdiafgift, uforenelig med direktiv 2006/112. Ifølge direktivets artikel 73 og artikel 306-310 skal afgiftsgrundlaget fastsættes særskilt for hver enkelt rejse. Østrigsk ret tillader imidlertid, at fortjenstmargenen for »grupper af ydelser« eller for samtlige rejser inden for en bestemt periode beregnes samlet. Domstolen fastslog endvidere i de ovenfor nævnte domme, at en sådan samlet behandling ikke er i overensstemmelse med det fælles merværdiafgiftssystem.

____________

1     EUT 2006, L 347, s. 1.