RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

19. juni 2014

Sag F-24/12

BN

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – annullationssøgsmål – tjenestemand i lønklasse AD 14, der beklæder en stilling som kontorchef – påstand om psykisk chikane fra generaldirektørens side – udøvelse af mobilitet – afvisning af at acceptere udnævnelse til en stilling som rådgiver i et andet generaldirektorat med tab af løntillæg som kontorchef – afgørelse om midlertidig omplacering til en anden stilling som rådgiver – tjenestens interesse – regel om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – erstatningssøgsmål – skade opstået som følge af en adfærd, der ikke har karakter af en afgørelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder BN har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen af 16. januar 2012 truffet af Europa-Parlamentets formand om at bringe sagsøgerens ansættelse som kontorchef i generaldirektoratet (GD) for personale til ophør og om at omplacere sagsøgeren til en stilling som rådgiver i direktoratet for ressourcer i samme generaldirektorat, med virkning fra den 1. januar 2012, dels om erstatning for det tab, der angiveligt er lidt som følge af chikane og dårlig forvaltning fra generaldirektørens side, idet dette tab efter ret og billighed er opgjort til 50 000 EUR.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af BN afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – rækkevidde – skærpet forpligtelse ved påvirkning af tjenestemandens helbredstilstand – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

2.      Tjenestemænd – forflyttelse – omplacering – kriterium for sondringen – fælles betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 4, art. 7, stk. 1, og art. 29)

3.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – personalets placering – omplacering – overholdelse af reglen om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – løn – løntillæg tilknyttet stillingen som kontorchef, direktør eller generaldirektør – betingelser for tildeling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 44, stk. 2)

5.      Retslig procedure – sagsomkostninger – pålæg – inddragelse af billighedshensyn – sagsomkostninger pålægges den vindende part – sagsomkostninger afholdt under sagen om foreløbige forholdsregler – omfattet

(Personalerettens procesreglement, art. 87, stk. 2, og art. 88)

1.      De forpligtelser, som omsorgspligten indebærer for administrationen, skærpes væsentligt, når der er tale om en situation, hvor det er godtgjort, at en tjenestemands fysiske eller mentale sundhed er påvirket. I en sådan situation skal administrationen behandle den pågældendes ansøgninger med en særlig åbenhed. I øvrigt påhviler det generelt en institutions lægetjeneste, navnlig når den berørte tjenestemand selv eller administrationen har henledt dens opmærksomhed på de angiveligt skadelige konsekvenser, som en administrativ afgørelse kunne have for den persons helbredstilstand, som afgørelsen er rettet til, at undersøge realiteten og omfanget af de påberåbte risici og at underrette ansættelsesmyndigheden om resultatet af dens undersøgelse.

Imidlertid går en institutions bistandspligt og omsorgspligt over for de ansatte ikke så vidt som til at pålægge administrationen at tilsidesætte sine egne interne regler.

(jf. præmis 34, 35 og 44)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Esders mod Kommissionen, F-62/10, EU:F:2011:141, præmis 80 og 82 og den deri nævnte retspraksis

2.      Det følger af vedtægtens opbygning, at der kun sker forflyttelse i egentlig forstand, når en tjenestemand overflyttes til en ledig stilling. Det følger heraf, at enhver egentlig forflyttelse er underkastet de i vedtægtens artikel 4 og 29 fastsatte formkrav. Disse formkrav gælder derimod ikke i tilfælde, hvor en tjenestemand omplaceres, idet en sådan overførsel ikke medfører, at der opstår en ledig stilling.

Med hensyn til beskyttelsen af de pågældende tjenestemænds rettigheder og berettigede interesser gælder imidlertid reglerne i vedtægtens artikel 7, stk. 1, for afgørelser om omplacering på samme måde som for forflyttelser, navnlig i den forstand, at omplacering af tjenestemænd kun kan ske i tjenestens interesse og på betingelse af, at der er tale om tilsvarende stillinger.

(jf. præmis 46-48)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Clotuche mod Kommissionen, T-339/03, EU:T:2007:36, præmis 31

Personaleretten: dom de Albuquerque mod Kommissionen, F-55/06, EU:F:2007:15, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis

3.      Ved omplacering af en tjenestemand medfører reglen om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling, som navnlig er fastsat i vedtægtens artikel 7, ved ændring af de opgaver, der er tildelt en tjenestemand, en sammenligning mellem lønklasse og tjenestemandens nuværende opgaver og ikke en sammenligning mellem hans nuværende opgaver og hans tidligere opgaver. Følgelig er reglen om, at lønklasse og stilling skal svare til hinanden, ikke til hinder for en afgørelse, der medfører tildeling af nye arbejdsopgaver, der, selv om de adskiller sig fra dem, som tidligere blev varetaget, og af den pågældende selv opfattes som en forringelse af hans kompetencer, ikke desto mindre er i overensstemmelse med den stilling, som svarer til hans lønklasse. En faktisk begrænsning af en tjenestemands arbejdsopgaver vil således kun udgøre en tilsidesættelse af reglen om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling, hvis hans nye opgaver i det hele ligger klart under de opgaver, der svarer til hans lønklasse og stilling, når henses til beskaffenheden, betydningen og omfanget af disse opgaver. En omplacering af en tjenestemand fra en stilling som kontorchef til en stilling som rådgiver, idet han bevarer den samme lønklasse AD 14, overholder således overensstemmelsen mellem lønklasse og stilling, for så vidt som, således som dette fremgår af tabellen over stillingsbetegnelser i bilag I, punkt A, til vedtægten, lønklasse AD 14 svarer til en administrator, der f.eks. er beskæftiget som direktør, kontorchef eller konsulent.

(jf. præmis 57-59)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Bermejo Garde mod CESE, F-41/10, EU:F:2012:135, præmis 162 og 163 og den deri nævnte retspraksis, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret, sag T-530/12 P

4.      Det er i medfør af vedtægtens artikel 44, stk. 2, at den tjenestemand, som udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør i samme lønklasse, får en forfremmelse i løntrin i denne lønklasse med virkning fra udnævnelsen. Denne bestemmelse viser, at løntillægget udbetales til tjenestemanden som følge af udøvelsen af ledelsesfunktioner, og at det er tilknyttet udøvelsen af sådanne funktioner. For så vidt som tjenestemanden ophører med at udøve sådanne funktioner med henblik på at udøve andre, som ikke indebærer ledelsesansvar, ophører retten til løntillægget.

(jf. præmis 72)

5.      I henhold til procesreglementets artikel 88 kan det pålægges endog en vindende part helt eller delvist at betale sagens omkostninger, såfremt det synes berettiget, henset til denne parts forhold, også forud for sagsanlægget.

Eftersom sagsøgeren ønskede at mødes med generalsekretæren for hans institution og henvendte sig direkte til institutionens formand i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed for at anmode ham om at vedtage hasteforanstaltninger i forhold til sagsøgeren uden at blive modtaget af hverken den ene eller den anden, hvilken hos sagsøgeren har kunnet fremkalde en følelse af at være blevet svigtet af sin institution, som han havde udvist troskab over for, bør det bestemmes, at institutionen, som har vundet sagen, bærer sine egne omkostninger, herunder de omkostninger, som institutionen har afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, og at institutionen pålægges at betale sagsøgerens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(jf. præmis 98 og 100)