Language of document : ECLI:EU:F:2010:163

PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

14. december 2010

Sag F­25/07

Thomas Bleser

mod

Den Europæiske Unions Domstol

»Personalesag — tjenestemænd — udnævnelse — indplacering i lønklasse i medfør af de nye, mindre fordelagtige regler — artikel 2 og 13 i bilag XIII til vedtægten — gennemsigtighedsprincippet — princippet om sammenhæng mellem lønklasse og stilling — forbud mod forskelsbehandling på grundlag af alder — omsorgspligt — princippet om god forvaltningsskik — retssikkerhedsprincippet og princippet om, at retsakter ikke kan have tilbagevirkende gyldighed — forbuddet mod »reformatio in pejus« — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — princippet om god tro — princippet »patere legem quam ipse fecisti««

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Thomas Bleser, der har bestået en udvælgelsesprøve offentliggjort før den 1. maj 2004, har nedlagt påstand om for det første annullation af en afgørelse om at udnævne ham til tjenestemand ved Domstolen, for så vidt som han derved blev indplaceret i en lavere lønklasse end den, som fremgik af meddelelsen om udvælgelsesprøven, for det andet annullation af artikel 32 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union samt artikel 2 og 13 i bilag XIII til vedtægten, for det tredje genoprettelse af hans karriere og for det fjerde tildeling af erstatning.

Udfald: Domstolen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — forudgående administrativ klage — frister — begyndelsestidspunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, art. 26, og art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd — søgsmål — forudgående administrativ klage — overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet — identitet mellem genstand og årsag

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og art. 91)

3.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 2, stk. 1)

4.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31; bilag XIII, art. 2, stk. 1, og art. 13, stk. 1)

5.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 12, stk. 3, og art. 13, stk. 1)

6.      Tjenestemænd — principper — administrationens omsorgspligt — princippet om god forvaltningsskik — grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 13, stk. 1)

7.      Tjenestemænd — søgsmål — frister — begyndelsestidspunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

8.      Tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse i lønklasse — indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 — overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 13, stk. 1; Rådets forordning nr. 723/2004)

9.      EU-ret — almindelige grundsætninger — princippet om forbud mod reformatio in pejus — rækkevidde

1.      Det fremgår af vedtægtens artikel 90, stk. 2, første afsnit, at en klage skal indbringes inden en frist på tre måneder fra »den dag, afgørelsen meddeles modtageren og i alle tilfælde senest den dag, den pågældende får kendskab til den, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter«. En skrivelse, hvorved den berørte underrettes om, at den kompetente myndighed udnævner den pågældende til tjenestemand på prøve fra en bestemt dato, og hvori den pågældende opfordres til at tilkendegive, om han accepterer udnævnelsen, udgør imidlertid kun et ansættelsestilbud, også selv om udnævnelsen allerede er blevet offentliggjort, og indebærer ikke, at klagefristen begynder at løbe.

Dertil kommer, at selv om det fremgår af vedtægtens artikel 90, stk. 2, at klagefristen kan begynde at løbe fra den dag, hvor den berørte har fået kendskab til den for ham bebyrdende retsakt, skal denne bestemmelse, der er af processuel karakter og tiltænkt at skulle dække adskillige situationer, fortolkes i lyset af vedtægtens grundlæggende bestemmelser om meddelelse af oplysninger til tjenestemændene om væsentlige elementer ved deres ansættelsesforhold og navnlig om formen for meddelelsen heraf.

Det fremgår imidlertid af vedtægtens bestemmelser, og navnlig af dennes artikel 25 og 26, at afgørelser om indplacering såvel som afgørelser om udnævnelse behørigt skal meddeles den pågældende, og at administrationen ikke blot kan informere den pågældende herom ved et dokument, der i lighed med et ansættelsestilbud alene gengiver konsekvenserne af disse afgørelser, og heller ikke kan undlade at påse, at sådanne afgørelser rent faktisk når frem til adressaten.

At pålægge den berørte tjenestemand en forpligtelse til at indgive en klage senest tre måneder efter modtagelsen af et tilbud om ansættelse, uden at den pågældende får mulighed for at afvente meddelelsen om udnævnelse, vil nemlig svare til at tømme vedtægtens artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 2 og 3, for ethvert indhold vedrørende udnævnelse og indplacering i lønklasser, der udgør grundlaget for den pågældendes karriere, mens artiklernes formål netop er at sætte tjenestemændene i stand til rent faktisk at få kendskab til de afgørelser, der bl.a. vedrører deres administrative situation, og at gøre de rettigheder, som de er tilsikret ved vedtægten, gældende.

(jf. præmis 30-35)

Henvisning til:

Personaleretten: 28. juni 2006, sag F­101/05, Grünheid mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 55, og II­A­1, s. 199, præmis 49, 52 og 56

2.      Reglen om, at der skal være overensstemmelse mellem den forudgående administrative klage og søgsmålet, indebærer, at de for Personaleretten fremsatte anbringender skal have samme genstand og vedrøre de samme omstændigheder som dem, der er anført i klagen.

Såfremt en klager kun kritiserer indplaceringen i lønklasse og ikke bestrider indplaceringen på løntrin, kan han ikke for Personaleretten bestride indplaceringen på løntrin.

(jf. præmis 42-44)

Henvisning til:

Retten: 16. september 1998, sag T­193/96, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 495, og II, s. 1495, præmis 47; 7. juni 2005, sag T­375/02, Cavallaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 151 og II, s. 673, præmis 97

Personaleretten: 11. september 2008, sag F­51/07, Bui Van mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 289, og II­A­1, s. 1533, præmis 24; 1. juli 2010, sag F­45/07, Mandt mod Parlamentet, Sml. Pers. I­A­1, s. 0000, og II­A­1, s. 0000, præmis 110 og 119

3.      Artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten har kun til formål i overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 at konvertere de lønklasser, som var blevet tildelt de personer, der allerede var udnævnt til tjenestemænd den 30. april 2004, for at gøre det muligt i forhold til dem at anvende den nye karrierestruktur, der skulle træde i kraft fuldt ud den 1. maj 2006. Denne bestemmelse kan derfor ikke gives et anvendelsesområde, der går videre end at skabe et midlertidigt forhold mellem den gamle og den nye indplacering i lønklasser af tjenestemænd, der allerede var ansat den 1. maj 2004.

(jf. præmis 57)

Henvisning til:

Retten: 11. juli 2007, sag T­58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 2523, præmis 112-115

4.      Vedtægtens artikel 31 samt artikel 2, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten er ligeværdige bestemmelser, hvilket indebærer, at de to førstnævnte bestemmelser ikke skal tillægges forrang for den sidstnævnte bestemmelse.

Artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten kan som særlig overgangsbestemmelse derimod udgøre en undtagelse fra den almindelige bestemmelse i vedtægtens artikel 31, der finder anvendelse på en bestemt gruppe tjenestemænd.

Artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten omhandler endvidere kun de personer, der allerede var udnævnt til tjenestemænd den 30. april 2004, mens artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten kun finder anvendelse på de tjenestemænd, der er ansat efter den 1. maj 2006. Disse to bestemmelser har således et forskelligt anvendelsesområde.

Det følger heraf, at der ikke er modstrid og dermed heller ikke uoverensstemmelse mellem vedtægtens artikel 31 og artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten på den ene side og artikel 13, stk. 1, i samme bilag på den anden side.

(jf. præmis 65-68)

Henvisning til:

Domstolen: 22. december 2008, sag C­443/07 P, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 10945, præmis 101

5.      Lovgiver har ikke ved vedtagelsen af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, som medfører en forskel i behandlingen af tjenestemænd, der har bestået den samme udvælgelsesprøve, og som er blevet ansat henholdsvis før og efter vedtægtsændringen, tilsidesat det almindelige ligebehandlingsprincip, da forskelsbehandlingen vedrører tjenestemænd, der ikke tilhører én og samme gruppe.

Eftersom artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten har samme rækkevidde som artikel 12, stk. 3, i samme bilag, kan en tjenestemand, der ansættes efter den 1. maj 2006, derfor ikke påberåbe sig, at lighedsprincippet er blevet tilsidesat, fordi han er blevet behandlet på en anden måde end de personer, der har bestået den samme udvælgelsesprøve som ham, og som er ansat før vedtægtsreformen.

For ikke at hindre den lovgivningsmæssige udvikling må lighedsprincippet endvidere ikke forhindre lovgiver i på ethvert tidspunkt frit at foretage de ændringer, som lovgiver anser for at være i overensstemmelse med tjenestenes interesse, selv om sådanne bestemmelser måtte være mindre gunstige for tjenestemændene end de tidligere bestemmelser.

Lovgiver kunne således inden for rammerne af vedtægtsreformen foreskrive, at udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der før den 1. maj 2004 ville være blevet ansat i lønklasse A7 eller A6, fremover skulle ansættes i lønklasse AD 6, samt ved samme lejlighed nedsætte lønnen vedrørende disse lønklasser.

Lovgiver har ikke derved tilsidesat lighedsprincippet, og navnlig ikke forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af alder, eftersom sammenligningstabellen over lønklasser i artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten og tabellen over den månedlige grundløn åbenbart ikke, hverken direkte eller indirekte, vedrører alderen hos de udvalgte ansøgere.

Indplaceringen af tjenestemænd i lønklasser i henhold til artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten er ikke baseret på tjenestemændenes erhvervserfaring, men på de objektive krav, der skal opfyldes ved besættelsen af de ledige stillinger, under hensyntagen til den nye karrierestruktur. Det kan således ikke hævdes, at artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten indebærer en forskelsbehandling af de tjenestemænd, der har opnået en del af deres erhvervserfaring i den private sektor.

(jf. præmis 83-85, 95, 96, 99 og 100)

Henvisning til:

Domstolen: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 79 og 83

Retten: 30. september 1998, sag T­121/97, Ryan mod Revisionsretten Sml. II, s. 3885, præmis 98 og 104; 29. november 2006, sag T­135/05, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­2, s. 297, og II­A­2, s. 1527, præmis 105; Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 86, 89 og 113

Personaleretten: 19. juni 2007, sag F­54/06, Davis m.fl. mod Rådet, Sml. Pers. I­A­1, s. 165, og II­A­1, s. 911, præmis 81

6.      Princippet om god forvaltningsskik er ikke mere bindende end en forordning. Det samme gælder for forvaltningens omsorgspligt i forhold til sine ansatte, der afspejler den gensidige balance mellem rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og tjenestemændene, og som således altid skal udøves inden for rammerne af de gældende bestemmelser.

Princippet om god forvaltningsskik og omsorgspligten kan derfor ikke påberåbes som grundlag for en ulovlighedsindsigelse mod artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten.

(jf. præmis 119 og 120)

Henvisning til:

Retten: 27. marts 1990, sag T­123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. II, s. 131, præmis 32; 22. juni 1994, forenede sager T­97/92 og T­111/92, Rijnoudt og Hocken mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 159 og II, s. 511, præmis 104; Campoli mod Kommissionen, præmis 149

Personaleretten: 23. januar 2007, sag F­43/05, Chassagne mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 27, og II­A­1, s. 139, præmis 111

7.      Selv om adressaten for afslaget på en klage ikke er i stand til at forstå indholdet af afslaget på grund af det sprog, hvorpå klagen er affattet, påhviler det ham med den fornødne hurtighed at anmode institutionen om at fremkomme med en oversættelse enten til det sprog, der er klaget på, eller til hans modersmål. I en sådan situation indebærer brugen af et andet sprog, at søgsmålsfristen først begynder at løbe fra den dato, hvor denne oversættelse meddeles den pågældende tjenestemand.

(jf. præmis 124)

Henvisning til:

Retten: 7. februar 2001, sag T­118/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 25, og II, s. 97, præmis 18 og 19

Personaleretten: 3. marts 2009, sag F­63/07, Patsarika mod Cedefop, Sml. Pers. I­A­1, s. 39, og II­A­1, s. 159, præmis 31

8.      Forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorved artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten blev indført, trådte i kraft den 1. maj 2004, altså efter forordningens bekendtgørelse den 27. april 2004. Den kan således ikke anses for at have tilbagevirkende kraft. Eftersom forordningen fastsætter de nye kriterier for indplacering i lønklasse ved ansættelse af udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der er opført på egnethedslister inden den 1. maj 2004, men som er ansat efter dette tidspunkt, er artikel 13, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten i overensstemmelse med princippet om, at ved ændring af almindelige gennemførelsesbestemmelser og navnlig vedtægtens bestemmelser finder en ny regel øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der opstod, mens den tidligere regel var gældende.

En rettighed anses kun for velerhvervet, når dens retsstiftende forhold er opstået før lovændringen. Den omstændighed, at en ansøger, der har bestået en almindelig udvælgelsesprøve, er blevet indplaceret i en lønklasse, kan ikke anses for en velerhvervet rettighed, så længe der ikke er truffet en behørig afgørelse om udnævnelse af den pågældende.

(jf. præmis 126-128)

Henvisning til:

Domstolen: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 61-64

Retten: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 51 og 53

9.      Selv om det antages, at princippet om forbud mod reformatio in pejus kan påberåbes i en ikke-strafferetlig sag, kan et sådant forbud under alle omstændigheder ikke gøres gældende over for lovgiver, når denne ændrer vedtægtsbestemmelserne, eller over for administrationen, når denne indplacerer tjenestemændene i lønklasser. Dette forbud er nemlig nært knyttet til dispositionsprincippet, som indebærer, at parterne kan råde frit over deres søgsmål, mens indplaceringen i lønklasser ikke foretages i forbindelse med udøvelsen af et retsmiddel.

(jf. præmis 132)