Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 4. september 2008 - Lafili mod Kommissionen

(Sag F-22/07) 1

(Personalesag - tjenestemænd - ikrafttrædelse af forordning (EØF, Euratom) nr. 723/2004 - vedtægtens artikel 44 og 46 - artikel 7 i vedtægtens bilag XIII - forfremmelse - indplacering - multiplikationsfaktor)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paul Lafili (Genk, Belgien) (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall, H. Kraemer og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af den afgørelse om indplacering af sagsøgeren i lønklasse AD 13, løntrin 5, som er indeholdt i et notat af 11. maj 2006 fra GD ADMIN, og i lønsedlen for juni 2006 og de følgende lønsedler, for så vidt som Kommissionen ved denne afgørelse navnlig tilsidesætter tjenestemandsvedtægtens artikel 44 og 46 samt artikel 7 i bilag XIII til nævnte statut.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 11. maj 2006 af kontorchefen for enhed A 6 "Karrierestruktur, Bedømmelser og Forfremmelser" i Generaldirektoratet "Personale og Administration" i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber annulleres.

Paul Lafili bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Paul Lafilis omkostninger.

____________

1 - EUT C 95 af 28.4.2007, s. 59.