Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Košice I (Slovakiet) den 30. oktober 2019 – NI, OJ og PK mod Sociálna poisťovňa

(Sag C-799/19)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Košice I

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: NI, OJ og PK

Sagsøgt: Sociálna poisťovňa

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 1 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes således, at begrebet »tilgodehavender, der hidrører fra arbejdsaftaler« også omfatter en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, der er lidt som følge af den ansattes død efter en arbejdsulykke?

Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes således, at en arbejdsgiver, som har været genstand for en anmodning om tvangsfuldbyrdelse af et krav, tilkendt i henhold til en retsafgørelse om godtgørelse af ikke-økonomisk skade, der er lidt som følge af den ansattes død efter en arbejdsulykke, anses for insolvent også i den situation, hvor fordringen i tvangsfuldbyrdelsesproceduren anses for uerholdelig som følge af, at arbejdsgiveren ikke råder over nogen midler?

____________

1     EUT 2008, L 283, s. 36.