PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
7. juli 2009
Forenede sager F-99/07 og F-45/08
Marjorie Danielle Bernard
mod
Den Europæiske Politienhed (Europol)
»Personalesag – Europols personale – bedømmelse – bedømmelsesrapport – avancement i løntrin – ophavsmandens kompetence – formaliteten – tilbagetrækning af en afgørelse – ingen klage«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 40, stk. 3, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) og artikel 93, stk. 1, i vedtægten for Europols personale, hvorunder Marjorie Danielle Bernard har nedlagt følgende påstande: i sag F-99/07, for det første, annullation af bedømmelsesrapporterne af 5. februar 2007 og af 25. juli 2007 samt af afslaget på hendes klage af 26. juni 2007, for det andet, påstand om, at Europol tilpligtes, dels at indrømme hende en lønforhøjelse fra den 1. september 2006 med tillæg af lovbestemte renter, dels at betale hende en erstatning på 7 500 EUR; i sag F-45/08 annullation af bedømmelsesrapporten af 25. juli 2007 og af Europols stiltiende afvisning af hendes klage af 23. oktober 2007 samt påstand om, at Europol tilpligtes at betale hende en erstatning på 7 500 EUR.
Udfald: Sagsøgerens bedømmelsesrapport af 25. juli 2007 annulleres. Europol betaler sagsøgeren 3 000 EUR i erstatning. I øvrigt frifindes Europol i sag F-99/07, Bernard mod Europol. Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-45/08, Bernard mod Europol. Europol betaler sagens omkostninger i sag F-45/08, Bernard mod Europol, og bærer sine egne omkostninger samt betaler fire femtedele af sagsøgerens omkostninger i sag F-99/07, Bernard mod Europol. Sagsøgeren bærer en femtedel af sine omkostninger i sag F-99/07, Bernard mod Europol.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – ansatte i Europol – avancement til et højere løntrin hvert andet år
(Vedtægten for Europols personale, art. 28 og 29)
2. Tjenestemænd – søgsmål – fuld prøvelsesret – tvist af økonomisk karakter som omhandlet i artikel 93 i vedtægten for Europols personale
(Vedtægten for Europols personale, art. 93)
3. Tjenestemænd – bedømmelse – Europols interne instruks om bedømmelse af personalet – retsvirkninger
(Vedtægten for Europols personale, art. 28 og 29)
4. Tjenestemænd – bedømmelse – Europols interne instruks om bedømmelse af personalet – tilsidesættelse
(Vedtægten for Europols personale, art. 28 og 29)
5. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – forpligtelse til at fastsætte mål – rækkevidde
6. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – annulation af den anfægtede retsakt er ikke en passende erstatning for det ikke-økonomiske tab
(Vedtægten for Europols personale, art. 93)
1. En bedømmelsesrapport, som ikke hidrører fra Europols direktør, der har kompetence til at tildele et avancement i løntrin, men fra en bedømmer, som har kompetence til at bedømme, kan på ingen måde, heller ikke implicit, anses for at være en oprindelig afgørelse om afslag på avancement i løntrin, idet disse to slags afgørelser har et helt forskelligt indhold og hidrører fra to forskellige kompetente myndigheder.
(jf. præmis 54)
Henvisning til:
Personaleretten: 11. september 2008, sag F-121/06, Spee mod Europol, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 40.
2. I tvister af økonomisk karakter har Personaleretten fuld prøvelsesret i henhold til bestemmelserne i artikel 93 i vedtægten for Europols personale, hvilket gør det muligt for den at tilpligte den sagsøgte institution at betale bestemte beløb, i givet fald med tillæg af morarenter.
En påstand om indrømmelse af en lønforhøjelse, med tillæg af morarenter, er ikke en påstand om meddelelse af påbud, men en påstand af økonomiske karakter.
(jf. præmis 57 og 58)
Henvisning til:
Retten: 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 33 og 92.
3. En afgørelse fra en fællesskabsinstitution, som er meddelt hele institutionens personale, og som har til formål at sikre en identisk behandling med hensyn til bedømmelse, udgør en intern instruks og bør som sådan anses for at være en vejledende regel, som administrationen pålægger sig selv, og som den ikke kan fravige uden at præcisere grundene hertil, idet ligebehandlingsprincippet i modsat fald ville blive tilsidesat.
Retningslinjer, som opstiller regler vedrørende udfærdigelse af bedømmelsesrapporten i Europol, udgør en sådan intern instruks. Når en intern instruks således fastsætter, at bedømmelsesrapporten udfærdiges og underskrives af den ansattes direkte overordnede, er bedømmerens udfærdigelse og underskrift af rapporten, så meget desto mere som denne ikke er bemyndiget hertil, en tilsidesættelse af nævnte direktiv.
Selv om en afgørelse truffet af en myndighed uden kompetence på grund af manglende overholdelse af reglerne om uddelegering af kompetencer kun kan annulleres, hvis den manglende overholdelse af nævnte regler krænker en af de garantier, der er tildelt tjenestemændene i vedtægten, eller krænker reglerne om god forvaltningsskik på området for personaleadministration, er formålet med retningslinjerne vedrørende proceduren for karriereudvikling og bedømmelse af personalet at gøre det muligt for administrationen at opnå regelmæssige oplysninger, der er så fuldstændige og præcise som muligt, om, hvorledes de bedømte ansatte udfører de opgaver, der er pålagt dem, og at sikre, at bedømmelsen udfærdiges af de personer, som bedst kender de ansattes arbejde, og som derfor er bedst placeret med henblik på at fastsætte målene for disse. Disse bestemmelser har derfor klart til formål at bidrage til god forvaltningsskik på området for personaleadministration, og en manglende overholdelse heraf kan principielt medføre annullation af en bedømmelsesrapport, der er udfærdiget og underskrevet af bedømmeren.
(jf. præmis 79, 80, 83-85, 87 og 88)
Henvisning til:
Retten: 10. september 2003, sag T-165/01, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 193, og II, s. 963, præmis 44; 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 155, og II-A-2, s. 735, præmis 45-50.
Personaleretten: 13. december 2007, sag F-108/06, Diomede Basili mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 61 og 62.
4. I visse tilfælde kan administrationen fravige de i en intern instruks opstillede regler, såfremt der foreligger en objektiv begrundelse. Den omstændighed, at en ansat i Europol var placeret under tre forskelllige overordnedes direkte myndighed i løbet af bedømmelsesåret, og at sidstnævntes bedømmelser var modstridende, kan imidlertid ikke begrunde, at bedømmelsesrapporten blev udfærdiget i strid med punkt 8 i retningslinjerne vedrørende proceduren for karriereudvikling og bedømmelse af personalet, når bestemmelserne i andet afsnit i nævnte punkt 8 netop tilsigter at regulere de tilfælde, hvor en ansat arbejder under flere direkte overordnedes ansvar i løbet af samme bedømmelsesperiode.
I øvrigt kan den omstændighed, at de forskellige overordnedes bedømmelser af en ansat er ensartede, principielt heller ikke begrunde en manglende overholdelse af den i retningslinjerne opstillede regel om, at den ansattes sidste overordnede udfærdiger bedømmelsesrapporten, idet nævnte regel ellers ville blive indholdsløs.
I mangel af en objektiv begrundelse, som gør det muligt at fravige retningslinjerne, skal en bedømmelsesrapport, som er vedtaget i strid med den i nævnte retningslinjers punkt 8, andet afsnit, fastsatte regel, følgelig anses for at være vedtaget af en myndighed uden kompetence.
(jf. præmis 89-91 og 93)
Henvisning til:
Retten: 21. oktober 1998, sag T-100/96, Vicente-Nuñez mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 591, og II, s. 1779, præmis 67-76; McAuley mod Rådet, præmis 45.
Personaleretten: 9. juli 2008, sag F-89/07, Kuchta mod BCE, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 49-59.
5. Det følger af retningslinjerne vedrørende proceduren for karriereudvikling og bedømmelse af personalet, at Europol ved udgangen af hver bedømmelsesperiode er forpligtet til at fastsætte mål for stillingsindehaveren, som dernæst danner grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten for den følgende periode. En bedømmelsesrapport, som er udfærdiget, uden at der for den ansatte på forhånd er fastsat sådanne mål, er ulovlig.
(jf. præmis 95, 96 og 100)
6. Den ikke-økonomiske skade, som forvoldes en ansat af en bedømmelsesrapport, der er behæftet med uregelmæssigheder af en vis grovhed, i det foreliggende tilfælde den omstændighed, at den er vedtaget af en myndighed uden kompetence, og uden at der er fastsat mål for den ansatte, er ikke erstattet på passende og tilstrækkelig måde ved en annullation af denne retsakt.
(jf. præmis 104-106)
Henvisning til:
Retten: 30. september 2004, sag T-16/03, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 261, og II, s. 1163, præmis 68.