Language of document :

Appel iværksat den 3. december 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-586/14 RENV, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod Kommissionen

(Sag C-884/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, A. Demeneix og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd og GMB Glasmanufaktur Brandenburg GmbH

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-586/14 RENV, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd mod Kommissionen, ophæves.

Det første anbringende i stævningen i første instans forkastes som retligt ugrundet.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse med hensyn til det andet til det fjerde anbringende i stævningen i første instans.

Afgørelsen om sagsomkostningerne og omkostninger vedrørende tidligere sager, dvs. dem, der førte til den oprindelige dom, appelsagen og dommen, udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat tre appelanbringender.

For det første foreligger der en fejl i dommens præmis 55-61. Retten foretog deri en fejlagtig fortolkning af både artikel 2, stk. 7, litra b), og tredje led af artikel 2, stk. 7, litra c) i grundforordningen 1 . Retten indfortolkede i disse bestemmelser et krav om, at markedsøkonomisk behandling kun kan nægtes, såfremt Kommissionen finder, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 1-6 på det selskab, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, vil kunne medføre kunstige resultater. Med andre ord må bedømmelsen godtgøre den præcise virkning af den fordrejning, der er konstateret i selskabets regnskaber. Denne pligt til at godtgøre indvirkningen af fordrejningen på priser, omkostninger og inputs fremgår kun af første led af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), hvor dette krav specifikt er nævnt. I sagen Rådet mod ZhejiangXinan Chemical Industrial Group støttede Retten det pågældende krav på denne specifikke ordlyd. Der er ikke grundlag for at udvide denne argumentation analogt til at omfatte alle de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

For det andet foreligger der en lang række fejl i dommens præmis 62-73. For det første udgør kapitalomkostninger en produktionsfaktor fuldstændig som lønomkostninger. De to støtteordninger har således en direkte forbindelse til produktionsomkostningerne. For det andet undlod Retten at tage hensyn til Kommissionens bedømmelse af indvirkningen af de to støtteordninger på sagsøgeren i første instans, både vedrørende identifikationen af den relevante periode og det samlede modtagne beløb. I stedet erstattede den Kommissionens økonomiske bedømmelse med sin egen.

For det tredje er dommen behæftet med processuelle fejl. Sagsøgeren i første instans anfægtede ikke Kommissionens fortolkning af det tredje led af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), men kun Kommissionens anvendelse af bestemmelsen på de faktiske omstændigheder. Retten traf således afgørelse ultra vires. Dertil kommer, at Retten ikke gav Kommissionen nogen mulighed for at fremlægge sit syn på den nye fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), der blev foretaget i dommen og tilsidesatte herved Kommissionens ret til at blive hørt.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009 L 343, s. 51).