Language of document : ECLI:EU:F:2013:40

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

21. marts 2013

Sag F-93/11

Jamal Taghani

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til at deltage i færdighedstesten – retsmidler – søgsmål anlagt uden at afvente afgørelsen på klagen – formaliteten – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorved Jamal Taghani har nedlagt påstand om dels annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse om ikke at give ham adgang til at deltage i færdighedstesten, dels, at Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte den skade, som han hævder at have lidt som følge af denne afgørelse.

Udfald: Den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse af 15. juni 2011 om ikke at give Jamal Taghani adgang til færdighedstestene annulleres. Europa-Kommissionen betaler 1 000 EUR til Jamal Taghani. I øvrigt frifindes Kommissionen. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmålskompetence – søgsmål rettet mod en afgørelse fra en udvælgelseskomité – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne – ansøger, som ikke kan fortsætte sin deltagelse i udvælgelsesprøven, selv om der ikke sker en ændring – afvisning – undtagelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemandssager – søgsmål rettet mod en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne i forbindelse med en udvælgelsesprøve – muligheden for at påberåbe sig, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91)

3.      Tjenestemandssager – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité – forudgående administrativ klage – fakultativ karakter – afgørelse baseret på en meddelelse om udvælgelsesprøven, der er ændret efter afholdelsen af adgangsprøverne – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 2)

4.      Tjenestemandssager – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité – forudgående administrativ klage – fakultativ karakter – indgivelse – følger – bevarelse af retten til at anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 2)

5.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – betingelser for gennemførelse – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne, der bevirker, at ansøgernes muligheder for at bestå disse mindskes – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

[Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 1, litra e)]

6.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – betingelser for gennemførelse – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne, der bevirker, at ansøgernes muligheder for at bestå disse mindskes – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet

[Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 1, litra e)]

7.      Tjenestemænd – principper – proportionalitet – rækkevidde – påberåbelse som begrundelse for en foranstaltning, der er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – udelukket

1.      I forbindelse med et annullationssøgsmål vedrørende den af en udvælgelseskomité trufne afgørelse, der er baseret på en meddelelse om udvælgelsesprøven, der er ændret ved en berigtigelse efter afholdelsen af adgangsprøverne, og som ikke giver sagsøgeren adgang til færdighedstesten, har sagsøgeren ikke søgsmålskompetence, såfremt det viser sig, at han ikke ville have kunnet fortsætte sin deltagelse i udvælgelsesprøven, selv om der ikke sker en ændring.

Dette gælder imidlertid ikke, når det ikke er godtgjort i tilstrækkeligt omfang, at sagsøgeren ikke har haft adgang til næste fase i udvælgelsesprøven, og at sagsøgerens manglende søgsmålskompetence dermed ikke er fastslået med sikkerhed.

(jf. præmis 29, 31 og 32)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. november 2004, forenede sager T-285/02 og T-395/02, Vega Rodríguez mod Kommissionen, præmis 25 og 27.

2.      Hvad angår den komplekse karakter af ansættelsesproceduren, som består af en række af meget tæt forbundne afgørelser, kan en sagsøger med rette påberåbe sig uregelmæssigheder opstået i forbindelse med afviklingen af udvælgelsesprøven, herunder de uregelmæssigheder, som kan findes i selve teksten til meddelelsen om udvælgelsesprøven, i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en senere individuel afgørelse, såsom en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne.

(jf. præmis 38)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 16. september 1993, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen, præmis 23

Personaleretten: 14. april 2011, sag F-82/08, Clarke m.fl. mod KHIM, præmis 79 og den deri nævnte retspraksis

3.      Indbringelsen af en forudgående klage er obligatorisk, når udstederen af den anfægtede retsakt er ansættelsesmyndigheden, men fakultativ, når retsakten er vedtaget af udvælgelseskomitéen.

Hvad angår et søgsmål rettet mod en afgørelse fra en udvælgelseskomité om ikke at opføre sagsøgeren på listen over ansøgere, som havde opnået de bedste resultater i adgangsprøverne, kan sagsøgeren anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser uden først at indgive en klage, selv om han anfægter en bestemt oplysning i meddelelsen om udvælgelsesprøven eller en ændring af denne.

Den omstændighed, at en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen er baseret på en meddelelse om udvælgelsesprøven, som er blevet ændret ved berigtigelse efter afholdelsen af adgangsprøverne, medfører desuden ikke, at den afviste ansøger fratages sin ret til at anlægge sag direkte mod en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen.

(jf. præmis 39-41)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Noonan mod Kommissionen, præmis 23

Personaleretten: 28. oktober 2010, sag F-77/08, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen, præmis 27-31 og 35-37

4.      En administrativ klage er imidlertid formålsløs, når klagepunkterne er rettet mod afgørelser, der er truffet af en udvælgelseskomité, idet ansættelsesmyndigheden ikke har kompetence til at ændre disse afgørelser, således at retsmidlet over for en udvælgelseskomités afgørelse normalt er et direkte sagsanlæg ved Unionens retsinstanser.

Det fremgår i denne forbindelse hverken af vedtægten eller af retspraksis, at en ansøger til en udvælgelsesprøve, der alligevel har besluttet at indgive en klage til den nævnte ansættelsesmyndighed over en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen, er forhindret i at anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser uden at afvente ansættelsesmyndighedens afgørelse på klagen. Hvis en ansøger retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden ved en administrativ klage, kan en sådan henvendelse uanset dens retlige karakter tværtimod ikke indebære, at ansøgeren mister sin ret til at anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser. Hvis en ansøger til en udvælgelsesprøve derfor på de nævnte betingelser beslutter at anlægge sag direkte ved Personaleretten, skal Personaleretten afgøre, om sagen er anlagt inden for fristen på tre måneder og ti dage regnet fra tidspunktet for meddelelsen af den bebyrdende afgørelse.

(jf. præmis 44 og 46-48)

Henvisning til:

Personaleretten: 20. juni 2012, sag F-66/11, Cristina mod Kommissionen, præmis 37, 40 og 41 og den deri nævnte retspraksis

5.      Ændringen af de bestemmelser, der vedrører bedømmelsen af de prøver, der er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven, kan have påvirket den berørtes mulighed for at blive optaget på listen over de ansøgere, der fik adgang til færdighedstesten, idet en sådan ændring kan indebære, at flere ansøgere opnår det krævede antal minimumspoint ved prøverne, og at hans muligheder for at blive placeret blandt de bedste ansøgere dermed ville blive mindsket. Anvendelsen af en berigtigelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne har ikke i denne forbindelse overholdt de forsikringer, som meddelelsen om udvælgelsesprøven gav sagsøgeren, og princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning er derfor blevet tilsidesat.

Sammenlignende prøver er pr. definition prøver, hvorved hver enkelt ansøgers præstation bedømmes i forhold til de andre ansøgeres præstation, således at antallet af de ansøgere, der består prøverne, kan påvirke udvælgelseskomitéens bedømmelse af ansøgerne. Disse bedømmelser afspejler den vurdering, der er foretaget af en ansøgers præstation, i forhold til den vurdering, der er foretaget af andre ansøgeres præstationer. Det følger heraf, at jo større antallet af ansøgere til denne form for prøver er, desto større krav stiller udvælgelseskomitéen til ansøgernes niveau.

(jf. præmis 71, 72, 75 og 89)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 5. marts 2003, sag T-24/01, Staelen mod Parlamentet, præmis 57

6.      Retssikkerhedsprincippet skal sikre forudsigelighed i forbindelse med de situationer og retsforhold, der henhører under EU-retten. Selv om dette princip ganske vist i almindelighed forbyder, at en retsakt fra en EU-institution gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, kan dette imidlertid rent undtagelsesvist tillades, når det tilstræbte mål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt. Disse betingelser er ikke opfyldt i tilfælde af en berigtigelse af en meddelelse om udvælgelsesprøven, der ændrer bedømmelsen af adgangsprøverne til den nævnte udvælgelsesprøve efter deres afholdelse.

Hvis ansættelsesmyndigheden efter offentliggørelsen af en meddelelse om udvælgelsesprøve ganske vist når til den erkendelse, at de krævede betingelser er strengere, end hvad der følger af hensynet til tjenestens interesse, kan den fortsætte proceduren og i givet fald ansætte et mindre antal ansøgere end oprindelig planlagt eller indlede en ny udvælgelsesprocedure ved at tilbagekalde den oprindelige meddelelse om udvælgelsesprøve. Vedtagelsen af en berigtigelse til meddelelsen om udvælgelsesprøven, efter at visse prøver er blevet afholdt, kan imidlertid ikke sidestilles med en af disse løsninger.

(jf. præmis 76-78, 81 og 82)

Henvisning til:

Domstolen: 15. september 2005, sag C-199/03, Irland mod Kommissionen, præmis 69

Retten i Første Instans: 2. oktober 1996, sag T-356/94, Vecchi mod Kommissionen, præmis 56

Den Europæiske Unions Ret: 10. november 2010, sag T-260/09 P, KHIM mod Simões Dos Santos, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis

7.      I henhold til proportionalitetsprincippet, der hører til de almindelige EU-retlige grundsætninger, er lovligheden af en foranstaltning, der er vedtaget af en EU-institution, betinget af, at såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og byrderne herved må ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål. De proportionalitetshensyn, der ligger til grund for en foranstaltning, kan imidlertid ikke begrunde vedtagelsen af en retsakt, der er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såsom ændringen af meddelelsen om udvælgelsesprøven, efter at adgangsprøverne er blevet afholdt, idet proportionalitetsprincippet kun finder anvendelse, når der er mulighed for at vælge mellem flere egnede foranstaltninger.

(jf. præmis 88)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 21. oktober 2004, sag T-49/03, Schumann mod Kommissionen, præmis 52

Personaleretten: 30. september 2010, sag F-76/05, Torijano Montero mod Rådet, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis