RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE (Anden Afdeling)

20. juli 2016

Sag F-4/12 DEP

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – procedure – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af sagsomkostninger indgivet af Europa-Kommissionen efter kendelse afsagt af Personaleretten den 14. maj 2013, Marcuccio mod Kommissionen (F-4/12, EU:F:2013:61).

Udfald:      Det samlede beløb, som Europa-Kommissionen kan kræve erstattet af Luigi Marcuccio i form af sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, i sag F-4/12, fastsættes til 1 500 EUR. Det i punkt 1 nævnte beløb tillægges morarenter fra datoen for forkyndelsen af denne kendelse indtil betalingsdatoen, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, der er gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.

Sammendrag

Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – fastsættelse baseret på detaljerede oplysninger, som sagsøgeren har indgivet, eller, såfremt dette ikke er muligt, på grundlag af en billighedsvurdering foretaget af Unionens retsinstanser – advokataflønnings faste karakter – ikke betydning for Unionens retsinstansers skønsbeføjelse

[Personalerettens procesreglement, art. 105, litra c)]

For at kunne vurdere, om de udgifter, der er afholdt i forbindelse med en sag, faktisk var nødvendige, skal den begærende part give detaljerede oplysninger. På samme måde har vederlagets faste karakter ikke betydning for Personalerettens vurdering af størrelsen af de udgifter, der kan erstattes, idet Personaleretten skal basere sig på veletablerede kriterier og de detaljerede oplysninger, som parterne skal fremlægge for denne. Selv om det ikke er umuligt for nævnte ret i mangel af sådanne oplysninger at fastsætte størrelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet, på grundlag af en billighedsvurdering, må den imidlertid i et sådant tilfælde nødvendigvis anlægge en streng vurdering af den begærende parts krav.

(jf. præmis 28)

Henvisning til:

Domstolen: kendelse af 17. februar 2004, DAI mod ARAP m.fl., C-321/99 P-DEP, EU:C:2004:103, præmis 23

Den Europæiske Unions Ret: kendelse af 31. marts 2011, Tetra Laval mod Kommissionen, T-5/02 DEP og T-80/02 DEP, EU:T:2011:129, præmis 68, og af 28. maj 2013, Marcuccio mod Kommissionen, T-278/07 P-DEP, EU:T:2013:269, præmis 16