Language of document :

Appel iværksat den 24. maj 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 20. marts 2019 i sag T-237/17, Spanien mod Kommissionen

(Sag C-406/19 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og J. Aquilina, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kommissionen har nedlagt påstand om, at punkt 1 i konklusionen i den appellerede dom ophæves, og at søgsmålet i første instans forkastes, eller, subsidiært, at sagen hjemvises til Retten.

Et enkelt anbringende

Retten har begået en retlig fejl med hensyn til anvendelsen af bevisbyrden i forbindelse med anvendelsen af faste korrektioner i henhold til artikel 52, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 1 .

____________

1 EUT 2013, L 347, p. 549.