RETTENS DOM (Tredje Udvidede Afdeling)

15. november 2018 (*)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod PKK med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – Rådets kompetence – mulighed for, at en myndighed i et tredjeland kan anses for en kompetent myndighed som omhandlet i fælles holdning 2001/931/FUSP – faktuelt grundlag for afgørelserne om indefrysning af midler – henvisning til terrorhandlinger – domstolsprøvelse – begrundelsespligt – ulovlighedsindsigelse«

I sag T-316/14,

Kurdistan Workers’ Party (PKK), Kurdistan Workers’ Party (PKK), ved advokaterne A. van Eik, T. Buruma og M. Wijngaarden,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union først ved F. Naert og G. Étienne, derefter ved F. Naert og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

støttet af

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland først ved C. Brodie og V. Kaye, derefter ved C. Brodie og S. Brandon, derefter ved C. Brodie, C. Crane og R. Fadoju, derefter ved C. Brodie, R. Fadoju og P. Nevill og endelig ved R. Fadoju, som befuldmægtigede,

og af

Europa-Kommissionen først ved F. Castillo de la Torre og D. Gauci, derefter ved D. Gauci og J. Norris-Usher og T. Ramopoulos og endelig ved J. Norris-Usher og T. Ramopoulos og R. Tricot, som befuldmægtigede,

intervenienter,

angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand oprindeligt om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 (EUT 2014, L 40, s. 9), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren, og med påstand efterfølgende om annullation af andre efterfølgende retsakter, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren,

har

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen, og dommerne V. Kreuschitz, I.S. Forrester (refererende dommer), N. Półtorak og E. Perillo,

justitssekretær: fuldmægtig K. Guzdek,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 16. april 2018,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 28. september 2001 resolution 1373 (2001), hvori der fastlægges omfattende strategier til bekæmpelse af terrorisme, navnlig bekæmpelse af finansieringen af terrorisme.

2        Rådet for Den Europæiske Union fandt, at en handling fra Den Europæiske Unions side var nødvendig for at gennemføre De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001), og vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT 2001, L 344, s. 93). Artikel 2 i fælles holdning 2001/931 foreskriver navnlig indefrysning af pengemidler og andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer over for personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger, og som er opført i bilaget til denne fælles holdning.

3        For på EU-plan at gennemføre de foranstaltninger, der var beskrevet i fælles holdning 2001/931, vedtog Rådet samme dato forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT 2001, L 344, s. 70) og afgørelse 2001/927/EF om opstilling af den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001(EFT 2001, L 344, s. 83). Sagsøgeren var ikke opført på denne oprindelige liste.

4        Rådet vedtog den 2. maj 2002 fælles holdning 2002/340/FUSP om ajourføring af fælles holdning 2001/931 (EFT 2002, L 116, s. 75). I bilaget til fælles holdning 2002/340 ajourføres listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, som er fastsat i fælles holdning 2001/931, idet bl.a. sagsøgeren, Kurdistan Workers’ Party (PKK), blev opført på denne liste som »Det Kurdiske Arbejderparti (PKK)«.

5        Rådet vedtog endvidere samme dato afgørelse 2002/334/EF om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2001/927 (EFT 2002, L 116, s. 33). PKK blev ved denne afgørelse opført på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, idet der er anvendt samme ordlyd som i bilaget til fælles holdning 2002/340.

6        Disse retsakter er efterfølgende blevet jævnligt ajourført i henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 og artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001. PKK er fortsat opført på listerne over de grupper og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i de ovenfor nævnte retsakter og bilag til disse retsakter (herefter »de omtvistede lister«). Navnet på den enhed, der siden den 2. april 2004 har været opført på de omtvistede lister, er »Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) (også kendt som »KADEK« og som »KONGRA-GEL«)«.

7        Rådet vedtog således den 10. februar 2014 navnlig gennemførelsesforordning (EF) nr. 125/2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 714/2013 (EUT 2014, L 40, s. 9), hvorved de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse på sagsøgeren, blev opretholdt. Begrundelsen til forordning nr. 125/2004 var bl.a. baseret på en kendelse fra Home Secretary (indenrigsminister, Det Forenede Kongerige) af 29. marts 2001, hvorved PKK i henhold til UK Terrorism Act 2000 (Det Forenede Kongeriges lov af 2000 om terrorisme) (herefter »kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister«), som suppleret ved kendelse af 14. juli 2006, der blev endelig den 14. august 2006, blev forbudt, idet det blev fastslået, at »KADEK« og »Kongra Gel Kurdistan« udgjorde andre betegnelser for PKK (herefter »kendelsen af 14. juli 2006«), en afgørelse fra Amerikas Forenede Staters regering, hvorved PKK i henhold til section 219 i US Immigration and Nationality Act (amerikansk lov om immigration og statsborgerskab), som ændret (herefter »afgørelsen om udpegelse som FTO«), blev udpeget som »udenlandsk terrororganisation« (foreign terrorist organisation), og en afgørelse fra Amerikas Forenede Staters regering, hvorved PKK i henhold til Executive Order n^o 13224 (præsidentielt dekret nr. 13224) (herefter »afgørelsen om udpegelse som SDGT«) blev udpeget som »særligt udpeget global terrorrist« (specially designated global terrorist). I denne begrundelse var der endvidere henvist til en liste over en lang række hændelser, som havde fundet sted i perioden fra november 2003 til oktober 2011, og som blev anset for terrorhandlinger, der angiveligt var blevet udført af PKK, og en række domme fra Republikken Tyrkiets sikkerhedsdomstole. Den foreliggende søgsmål var oprindeligt rettet mod forordning nr. 125/2014.

 Retsforhandlinger og udvikling under sagens forløb

8        Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 1. maj 2014 har sagsøgeren anlagt den foreliggende sag og nedlagt påstand om annullation af gennemførelsesforordning nr. 125/2014, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, og påstand om, at forordning nr. 2580/2001 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

9        Rådet indleverede inden for rammerne af den skriftlige forhandling ved processkrift af 15. september 2014 et svarskrift, som var vedlagt kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, kendelsen af 14. juli 2006, afgørelsen om udpegelse som FTO, afgørelsen om udpegelse som SDGT, et antal årsrapporter fra Office of the US Coordinator for counterterrorism of the US Department of State (koordinerende kontor for terrorbekæmpelse ved De Forende Staters udenrigsministerium, Amerikas Forenede Stater) og et antal avisartikler. Ved processkrift af 31. marts 2015 indleverede Rådet efterfølgende duplik, som bl.a. var vedlagt uddrag af en dom af 23. april 2013 fra cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris, Frankrig) og en dom af 21. maj 2014 fra Cour de cassation (Frankrig).

10      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 8. september 2014 fremsatte Europa-Kommissionen anmodning om tilladelse til at intervenere til støtte for Rådets påstande. Ved kendelse af 7. januar 2015 afsagt i henhold til artikel 116, stk. 1, i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 tillod formanden for Rettens Tredje Afdeling denne intervention. Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 19. marts 2015 indgav Kommissionen interventionsindlæg. Sagsøgeren og Rådet fremsatte begge deres bemærkninger inden for den fastsatte frist.

11      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 29. juni 2015 fremsatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland anmodning om tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag til støtte for Rådets påstande. Ved afgørelse af 12. august 2015 truffet i henhold til artikel 144, stk. 4, i Rettens procesreglement tillod formanden for Tredje Afdeling denne intervention, idet Det Forenede Kongeriges rettigheder imidlertid blev begrænset til dem, der er fastsat i artikel 116, stk. 6, i procesreglementet af 2. maj 1991.

12      Ved afgørelse af 16. maj 2016 truffet i henhold til procesreglementets artikel 70, stk. 1, udsatte formanden for Rettens Tredje Afdeling sagens behandling, indtil Domstolen havde afsagt dom i sagen A m.fl. (C-158/14), i sagen Rådet mod LTTE (C-599/14 P) og i sagen Rådet mod Hamas (C-79/15 P). Efter afsigelsen af dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), samt domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584), blev sagens behandling genoptaget.

13      Ved afgørelse af 5. september 2017, der blev truffet som led i en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 89, stk. 3, litra c), anmodede Retten (Tredje Afdeling) parterne om at fremsætte deres bemærkninger til dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), samt domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584).

14      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 29. september 2017 fremsatte sagsøgeren sine bemærkninger til dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), samt domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584). Sagsøgeren anførte for det første, at der ved dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), ikke var givet en endelig besvarelse af de retlige spørgsmål, som sagsøgeren havde rejst inden for rammerne af det første og det andet anbringende. Sagsøgeren anførte for det andet, at det fremgik af domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584), at en liste over hændelser, der anses for terrorhandlinger, såsom den liste, der er genstand for den foreliggende sag, ikke kan anses for en afgørelse fra en kompetent national myndighed, at Rådet har pligt til i begrundelsen vedrørende afgørelser fra tredjestaters myndigheder at anføre de oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at det har kontrolleret, at sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse er blevet overholdt, hvilket Rådet ikke havde gjort i det foreliggende tilfælde, og at den omstændighed, at der var forløbet lang tid fra det tidspunkt, hvor de nationale afgørelser, der tjente som grundlag for den oprindelige opførelse af sagsøgeren på de omtvistede lister, var blevet truffet, medførte en forpligtelse for Rådet til at fremsætte supplerende argumenter med henblik på at begrunde, at sagsøgeren fortsat skulle fremgå af de omtvistede lister. Sagsøgeren har endvidere fremlagt en dom afsagt af cour d’appel de Bruxelles (appeldomstolen i Bruxelles, Belgien) den 14. september 2017 (herefter »cour d’appel de Bruxelles’ dom«), hvori det fastslås, at sagsøgeren ikke skal anses for en terrororganisation, og at de handlinger, der tilskrives Kurdistan Freedom Falcons (TAK), ikke kan tilskrives PKK.

15      Ved processkrifter indleveret til Rettens Justitskontor den 5. oktober 2017 fremsatte Rådet og Kommissionen deres bemærkninger til dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), samt domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584). De gjorde gældende, at det af sagsøgeren fremsatte første og andet anbringende skulle forkastes i lyset af dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202). Det var endvidere i dom af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583), blevet fastslået, at det var muligt for Rådet at støtte sig på afgørelser fra tredjelandes myndigheder og forhold, der ikke udgjorde afgørelser fra de kompetente nationale myndigheder, for at opretholde sagsøgeren på de omtvistede lister.

16      Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 125/2014 (EUT 2014, L 217, s. 1) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

17      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 20. august 2014 anmodede sagsøgeren om at måtte tilpasse sine påstande således, at sagsøgerens anbringender og påstande mutatis mutandis ville omfatte forordning nr. 790/2014 og den begrundelse, der ledsagede forordningen. Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 15. september 2014 fremsatte Rådet ikke indsigelser mod sagsøgerens anmodning og henviste mutatis mutandis til sit svarskrift.

18      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 790/2014 (EUT 2015, L 82, s. 1) og Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af samme dato om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931 og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP (EUT 2015, L 82, s. 107), blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt.

19      Ved skrivelse af 27. marts 2015, der blev meddelt sagsøgeren den 1. april 2015, tilstillede Rådet enheden begrundelsen for, at denne var blevet opretholdt på de omtvistede lister. Rådet anførte i sin skrivelse af 27. marts 2015 som svar på de af sagsøgeren fremførte argumenter, at den omstændighed, at der fandtes kurdiske grupper blandt dem, der bekæmpede gruppen »Islamisk Stat«, ikke havde påvirket dets vurdering, hvorefter PKK opfyldte de kriterier for udpegelse, der er fastsat i fælles holdning 2001/931. I den begrundelse, som var vedlagt denne skrivelse, henviste Rådet til tre forskellige nationale afgørelser, nemlig, for det første, kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, som suppleret ved kendelsen af 14. juli 2006, for det andet, afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT, og, for det tredje, dom af 2. november 2011 fra tribunal de grande instance de Paris (retten i første instans i Paris, Frankrig), hvorved det kurdiske kulturcenter Ahmet Kaya blev dømt for deltagelse i en kriminel organisation med henblik på at forberede en terrorhandling og for finansiering af terrorvirksomhed, idet denne dom efter appel blev stadfæstet ved dom af 23. april 2013 fra cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris) og efter en yderligere appel ved dom af 21. maj 2014 fra Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) (herefter samlet »de franske retsafgørelser«). Rådet konstaterede, at hver enkelt af disse nationale afgørelser udgjorde en afgørelse fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, og at de fortsat var gældende. Rådet oplyste endvidere, at det havde undersøgt, om det rådede over oplysninger, der talte for at fjerne PKK fra de omtvistede lister, og at det ikke havde fundet sådanne oplysninger. Rådet bemærkede endvidere, at det var af den opfattelse, at de grunde, der lå til grund for, at PKK var blevet opført på de omtvistede lister, fortsat var gyldige, og fastslog, at PKK skulle opretholdes på de omtvistede lister.

20      Begrundelsen var endvidere vedlagt et bilag, der indeholdt en redegørelse for hver enkelt national afgørelse, som omfattede en definition af begrebet terrorisme i henhold til national ret, en beskrivelse af de gældende administrative og retslige procedurer, en sammenfatning af baggrunden for og følgerne af den pågældende nationale afgørelse, en sammenfatning af de konklusioner, som de kompetente myndigheder havde draget vedrørende sagsøgeren, en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som disse kompetente myndigheder havde lagt til grund, og konstateringen af, at disse omstændigheder udgjorde terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931. Denne begrundelse indeholdt til gengæld ikke længere en henvisning til dommene fra Republikken Tyrkiets sikkerhedsdomstole og heller ikke en liste over hændelser, der var blevet anset for terrorhandlinger, som sagsøgeren angiveligt havde udført, såsom de hændelser, der var nævnt i den tidligere begrundelse.

21      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 26. maj 2015 anmodede sagsøgeren om at måtte tilpasse sine påstande, således at sagsøgerens anbringender og påstande mutatis mutandis ville omfatte gennemførelsesforordning 2015/513, afgørelse 2015/521 og den begrundelse, som ledsager disse retsakter. Sagsøgeren anførte bl.a. i sin anmodning om tilpasning, at Rådet ikke havde taget hensyn til, hvorledes PKK’s involvering i kampen mod gruppen »Islamisk Stat« havde udviklet sig. Hvad angår kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister bestred sagsøgeren relevansen af denne kendelse som følge af, at denne kendelse efter fornyet prøvelse var blevet stadfæstet i december 2014, idet det ikke var sagsøgeren, der havde fremsat anmodningen om fornyet prøvelse. Sagsøgeren anførte endvidere, at den redegørelse, der var indeholdt i begrundelsen, for de hændelser, som fandt sted i 2014, og som Det Forenede Kongeriges indenrigsminister havde henvist til, var al for vag til, at det kunne fastslås, at disse hændelser udgjorde terrorhandlinger, der kunne tilskrives PKK. Sagsøgeren bestred endvidere at være ansvarlig for disse hændelser, som var blevet begået af en separat gruppe inden for PKK, og bestred desuden, at disse hændelser kunne anses for terrorhandlinger. Hvad angår afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT anførte sagsøgeren endvidere, at redegørelsen for de hændelser, som organisationen blev tilskrevet, også var al for vag til, at det kunne fastslås, at der var tale om terrorhandlinger, som skulle tilskrives PKK. Hvad angår de franske retsafgørelser anførte sagsøgeren, at disse afgørelser ikke kunne tillægges vægt, idet de vedrørte en anden enhed end PKK og var baseret på ikke-efterprøvede oplysninger.

22      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 12. juni 2015 fremsatte Rådet sine bemærkninger til anmodningen om tilpasning af sagsøgerens påstande. Rådet rejste således bl.a. tvivl om, hvorvidt sagsøgeren havde overholdt artikel 44, stk. 1, i procesreglementet af 2. maj 1991, og henviste mutatis mutandis til sit svarskrift. Rådet fremsatte imidlertid ikke indsigelse mod den materielle udvidelse af sagen, som sagsøgeren havde anmodet om.

23      Sagsøgeren blev efterfølgende opretholdt på de omtvistede lister i forbindelse med hver halvårlig gennemgang. Sagsøgeren anmodede derfor om at måtte tilpasse sine påstande således, at organisationens anbringender og påstande mutatis mutandis omfattede de nye retsakter, som Rådet havde vedtaget.

24      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 af 31. juli 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/513 (EUT 2015, L 206, s. 12) og Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1334 af samme dato om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931, og om ophævelse af afgørelse 2015/521 (EUT 2015, L 206, s. 61) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

25      Ved anmodning om tilpasning indleveret til Rettens Justitskontor den 15. september 2015 tilpassede sagsøgeren i overensstemmelse med procesreglementets artikel 86, stk. 2-4, stævningen, således at den også omfattede en påstand om annullation af forordning 2015/1325 og afgørelse 2015/1334, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren. Rådet tog i sit skriftlige indlæg, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 8. oktober 2015, denne anmodning til efterretning.

26      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 af 21. december 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/1325 (EUT 2015, L 334, s. 1) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

27      Ved anmodning om tilpasning indleveret til Rettens Justitskontor den 18. februar 2016 tilpassede sagsøgeren stævningen, således at den også omfattede en påstand om annullation af forordning 2015/2425, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådet tog i sit skriftlige indlæg, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 15. marts 2016, denne anmodning til efterretning.

28      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 af 12. juli 2016 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/2425 (EUT 2016, L 188, s. 1) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

29      Ved anmodning om tilpasning indleveret til Rettens Justitskontor den 9. september 2016 tilpassede sagsøgeren stævningen, således at den også omfattede en påstand om annullation af forordning 2016/1127, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

30      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 af 27. januar 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2016/1127 (EUT 2017, L 23, s. 3) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

31      Ved anmodning om tilpasning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. marts 2017 tilpassede sagsøgeren stævningen, således at den også omfattede en påstand om annullation af forordning 2017/150, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren. Rådet tog i sit skriftlige indlæg, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 17. august 2017, denne anmodning til efterretning. Rådet henviste endvidere til dom af 14. marts 2017, A m.fl. (C-158/14, EU:C:2017:202), samt domme af 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584), og gjorde gældende, at søgsmålet burde forkastes.

32      Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420 af 4. august 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2017/150 (EUT 2017, L 204, s. 3) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1426 af samme dato om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/154 (EUT 2017, L 204, s. 95) blev de restriktive foranstaltninger, der fandt anvendelse over for sagsøgeren, opretholdt, uden at begrundelsen for at opretholde sagsøgeren på listen blev ændret.

33      Ved anmodning om tilpasning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. september 2017 tilpassede sagsøgeren stævningen, således at den også omfattede en påstand om annullation af forordning 2017/1420 og afgørelse 2017/1426, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren. Rådet tog i sit skriftlige indlæg, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 27. oktober 2017, denne anmodning til efterretning. Hvad angår cour d’appel de Bruxelles’ dom, som sagsøgeren havde fremlagt, anførte Rådet, at det ikke anfægtede, at sagsøgeren var blevet udpeget som terrororganisation. For det første fastslås det i den omhandlede dom, at det forhold, at PKK ikke anses for en terrororganisation, skyldes særlige aspekter i belgisk strafferet. For det andet fremgår det af cour d’appel de Bruxelles’ dom, at der var blevet begået voldshandlinger i forbindelse med den konflikt, der bestod mellem sagsøgeren og de tyrkiske myndigheder efter våbenhvilen i 2015. For det tredje havde cour d’appel de Bruxelles (appeldomstolen i Bruxelles) i sin dom fastslået, at det ud fra sagsakterne ikke med sikkerhed kunne fastslås, at de handlinger, som TAK havde udført, kunne tilskrives PKK, men i dommen nævnes en tysk retsafgørelse, hvori der drages den modsatte konklusion.

34      Efter forslag fra Tredje Afdeling har Retten i medfør af procesreglementets artikel 28 besluttet at henvise sagen til en udvidet afdeling.

35      Efter forslag fra den refererende dommer har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling.

36      Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet, der blev afholdt den 16. april 2018. Sagsøgeren gentog i denne forbindelse sit standpunkt om, at den humanitære folkeret er relevant for fortolkningen af begrebet terrorhandling, og meddelte Retten sin beslutning om at frafalde det første anbringende, hvilket blev tilført retsbogen. Efter retsmødet blev den mundtlige forhandling afsluttet og sagen optaget til dom.

 Parternes påstande

37      Sagsøgeren har nedlagt følgende tilpassede påstande:

–        Gennemførelsesforordning nr. 125/2014, nr. 790/2014, 2015/513, 2015/1325, 2015/2425, 2016/1127, 2017/150 og 2017/1420, afgørelse 2015/521, 2015/1334 og 2017/1426 samt de begrundelser, der ledsager disse retsakter (herefter »de anfægtede retsakter«), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

–        Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

38      Rådet har, støttet af Kommissionen og Det Forenede Kongerige, nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse i det hele.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Om realiteten

39      Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation af de anfægtede retsakter nærmere bestemt fremsat otte anbringender. Det første anbringende, som sagsøgeren frafaldt i retsmødet, vedrører tilsidesættelse af de internationale regler om væbnede konflikter. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at fælles holdning 2001/931 er i strid med den humanitære folkeret, idet den omfatter handlinger, der i forbindelse med en væbnet konflikt, som ikke har international karakter, ikke udgør krigsforbrydelser og er tilladte i henhold til reglerne om væbnede konflikter. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931, for så vidt som PKK er blevet anset for en terroristgruppe. Det tredje anbringende vedrører artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, for så vidt som de anfægtede retsakter ikke er baseret på en afgørelse fra en kompetent national myndighed. De anfægtede retsakter skal annulleres, bl.a. fordi de delvist er baseret på afgørelser fra tredjelande. Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de anfægtede rettigheder delvist er baseret på oplysninger, som er indhentet ved brug af tortur eller mishandling. Det femte anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931, for så vidt som Rådet ikke foretog en passende fornyet gennemgang af afgørelsen om at opføre PKK på de omtvistede lister. Det sjette anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet. Det syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten som fastsat i artikel 296 TEUF. Det ottende anbringende vedrører retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

40      Retten finder det hensigtsmæssigt først at behandle det syvende anbringende.

 Om det syvende anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten

41      Sagsøgeren har med det syvende anbringende nærmere bestemt anført, at Rådet tilsidesatte sin begrundelsespligt ved ikke at angive de faktiske og præcise grunde til, at det efter en fornyet gennemgang besluttede at opretholde PKK på de omtvistede lister. Sagsøgeren har navnlig anført, at Rådet ikke forklarede, hvorfor de nationale afgørelser, der lå til grund for afgørelsen om at opretholde PKK på de omtvistede lister, udgjorde afgørelser fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, at Rådet ikke angav en begrundelse for disse afgørelser, at Rådet ikke undersøgte, om de hændelser, som de nationale myndigheder havde lagt til grund, kunne anses for terrorhandlinger som omhandlet i fælles holdning 2001/931, og at Rådet ikke angav grundene til, at disse afgørelser var tilstrækkelige til at begrunde opretholdelsen af de restriktive foranstaltninger over for PKK. Hvad angår afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT undersøgte Rådet ikke, om der fandtes effektive processuelle garantier i De Forenede Stater.

42      Rådet har bestridt disse argumenter og anført, at det med begrundelsen for de anfægtede retsakter, sammenholdt med disse retsakter, har opfyldt begrundelsespligten. Navnlig er de grunde, der oprindeligt førte til, at sagsøgeren blev opført på de omtvistede lister, fortsat gyldige. Hvad angår kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister har Rådet henvist til dom af 23. oktober 2008, People’s Mojahedin Organization of Iran mod Rådet (T-256/07, EU:T:2008:461), der vedrørte den samme kendelse, og hvori Retten fastslog, at Rådet havde opfyldt begrundelsespligten ved at henvise til denne kendelse og til en liste over hændelser, der blev anset for terrorhandlinger. Hvad angår afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT har Rådet bl.a. anført, at de oplysninger, der fremgår af begrundelsen, var tilstrækkeligt præcise til at give sagsøgeren mulighed for at gøre brug af retsmidler ved de kompetente nationale myndigheder, og at de fremlagte oplysninger opfylder den begrundelsespligt, der påhviler Rådet, og som er fastsat i domme 26. juli 2017, Rådet mod LTTE (C-599/14 P, EU:C:2017:583) og Rådet mod Hamas (C-79/15 P, EU:C:2017:584).

43      Det skal i denne forbindelse erindres, at forpligtelsen til at begrunde en bebyrdende retsakt som fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder, udgør en nødvendig følge af princippet om retten til forsvar og for det første har til formål at give den berørte part oplysninger, der er tilstrækkelige til, at det kan afgøres, om der er grundlag for retsakten, eller om den muligvis er behæftet med en sådan mangel, at dens gyldighed kan anfægtes for Unionens retsinstanser, og for det andet at gøre det muligt for disse retsinstanser at efterprøve retsaktens lovlighed (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis, og af 28.5.2013, Trabelsi m.fl. mod Rådet, T-187/11, EU:T:2013:273, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

44      Begrundelsen til en sådan retsakt skal således under alle omstændigheder indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder og retlige betragtninger, der har været afgørende for denne retsakts systematik (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

45      Det fremgår således af fast retspraksis, at såvel begrundelsen for en oprindelig afgørelse om indefrysning af midler som begrundelsen for de efterfølgende afgørelser derfor skal henvise ikke blot til de lovfæstede betingelser for at anvende fælles holdning 2001/931 og forordning nr. 2580/2001, men også til de specifikke og konkrete grunde til, at Rådet ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse finder, at den berørte bør være genstand for en indefrysning af midler (jf. i denne retning dom af 15.11.2012, Rådet mod Bamba, C-417/11 P, EU:C:2012:718, præmis 52, af 16.10.2014, LTTE mod Rådet, T-208/11 og T-508/11, EU:T:2014:885, præmis 162, og af 25.3.2015, Central Bank of Iran mod Rådet, T-563/12, EU:T:2015:187, præmis 55).

46      Medmindre tvingende hensyn, der vedrører Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed eller opfyldelsen af deres internationale forpligtelser, dermed er til hinder for videregivelsen af visse oplysninger, er Rådet forpligtet til at give den person eller enhed, der er genstand for restriktive foranstaltninger, oplysninger om de særlige og konkrete grunde til, at disse foranstaltninger efter Rådets opfattelse skal vedtages. Rådet skal således angive de faktiske og retlige omstændigheder, som ligger til grund for de pågældende foranstaltninger, samt de betragtninger, der har ført til dets vedtagelse (dom af 9.7.2009, Melli Bank mod Rådet, T-246/08 og T-332/08, EU:T:2009:266, præmis 144).

47      Begrundelsen skal i øvrigt tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er blevet vedtaget. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen (dom af 12.12.2006, Organisation des Modjahedines du peuple d’Iran mod Rådet, T-228/02, EU:T:2006:384, præmis 141; jf. ligeledes dom af 16.10.2014, LTTE mod Rådet, T-208/11 og T-508/11, EU:T:2014:885, præmis 159 og den deri nævnte retspraksis). Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da begrundelsens tilstrækkelighed ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område. En retsakt, der er bebyrdende, er navnlig tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne (dom af 16.11.2011, Bank Melli Iran mod Rådet, C-548/09 P, EU:C:2011:735, præmis 82).

48      Den således fastsatte begrundelsespligt er et væsentligt princip i EU-retten, som kun kan fraviges af tvingende hensyn. Begrundelsen skal derfor i princippet meddeles den berørte part samtidigt med den bebyrdende retsakt, og manglen på begrundelse kan ikke afhjælpes gennem den omstændighed, at den berørte part erfarer begrundelsen for retsakten under sagen for Unionens retsinstanser (dom af 7.12.2011, HTTS mod Rådet, T-562/10, EU:T:2011:716, præmis 32).

49      Hvad angår afgørelser om at opretholde restriktive foranstaltninger over for en person eller enhed skal Unionens retsinstanser navnlig efterprøve, om den i artikel 296 TEUF fastsatte begrundelsespligt for det første er overholdt, og dermed om den anførte begrundelse er tilstrækkeligt præcis og konkret, og for det andet om denne begrundelse er understøttet (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).

50      I denne sammenhæng skal det præciseres, at den pågældende person eller enhed i forbindelse med det søgsmål, vedkommende anlægger til prøvelse af sin opførelse på den omtvistede liste, kan bestride samtlige de forhold, hvorpå Rådet støtter sig med henblik på at godtgøre, at risikoen for den pågældendes involvering i terroraktiviteter fortsat består, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt disse forhold hidrører fra en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed eller fra andre kilder. I tilfælde af indsigelse tilkommer det Rådet at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundede, og Unionens retsinstanser at efterprøve den materielle rigtighed heraf (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).

51      Det skal bemærkes, at der i artikel 1 i fælles holdning 2001/931 sondres mellem på den ene side den i denne artikels stk. 4 omhandlede oprindelige opførelse af en person eller enhed på den omtvistede liste og på den anden side den i artiklens stk. 6 omhandlede opretholdelse på denne liste af en person eller enhed, der allerede er opført herpå (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 58).

52      Det fremgår endvidere af retspraksis, at det spørgsmål, som har betydning ved undersøgelsen af opretholdelsen af en person eller en enhed på den omtvistede liste, er, hvorvidt den faktuelle situation har ændret sig på en sådan måde siden opførelsen af denne person eller denne enhed på listen eller siden den foregående fornyede gennemgang, at den ikke længere tillader at drage den samme konklusion angående personens eller enhedens involvering i terroraktiviteter (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 46). Det fremgår af denne retspraksis, at Rådet i forbindelse med en fornyet gennemgang i henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 kan opretholde den pågældende person eller enhed på den omtvistede liste, hvis det konkluderer, at risikoen for, at denne er involveret i terrorhandlinger, der begrundede dennes oprindelige opførelse på listen, fortsat foreligger. Opretholdelsen af en person eller en enhed på den omtvistede liste udgør således i det væsentlige en forlængelse af den oprindelige opførelse (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 51).

53      Det bemærkes i øvrigt, at såfremt den omstændighed alene, at den nationale afgørelse, der har tjent som grundlag for den oprindelige opførelse, fortsat er gældende, i lyset af den forløbne tid og udviklingen af de faktiske omstændigheder i den konkrete sag ikke længere gør det muligt at fastslå, at der fortsat består en risiko for, at den pågældende person eller enhed er involveret i terroraktiviteter, er Rådet forpligtet til at støtte opretholdelsen af denne person eller enhed på listen på en ajourført vurdering af situationen, idet det herved skal tage hensyn til de seneste faktiske forhold, der godtgør, at risikoen fortsat foreligger (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 54).

54      Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om de anfægtede retsakter er tilstrækkeligt begrundede.

55      Det skal i det foreliggende tilfælde fastslås, at begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og gennemførelsesforordning nr. 790/2014 med hensyn til såvel struktur som indhold adskiller sig fra gennemførelsesforordning 2015/513, 2015/1325, 2015/2425, 2016/1127, 2017/150 og 2017/1420 og afgørelse 2015/521, 2015/1334 og 2017/1426. På baggrund af disse forskelle skal disse to grupper af retsakter undersøges hver for sig.

 Gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014

56      Det skal først fastslås, at gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 har den samme begrundelse, der er opbygget som følger.

57      For det første har Rådet siden PKK’s oprettelse i 1978 udfærdiget en oversigt over PKK’s aktiviteter. Ifølge Rådet har PKK navnlig siden 1984 begået et stort antal terrorhandlinger, og disse angreb er fortsat til trods for den våbenhvile, som PKK ensidigt erklærede i 2009. Rådet har efterfølgende udfærdiget en liste over 69 hændelser, der har fundet sted mellem den 14. november 2003 og den 19. oktober 2011, som det har tilskrevet PKK, og som det har anset for terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931.

58      For det andet har Rådet anført, at PKK var genstand for den kendelse, som Det Forenede Kongeriges indenrigsminister afsagde den 29. marts 2001, hvorved PKK i henhold til Det Forenede Kongeriges lov af 2000 om terrorisme blev forbudt, og at denne kendelse skal anses for en afgørelse fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931. Rådet har endvidere anført, at en administrativ komité regelmæssigt har foretaget en fornyet gennemgang af denne kendelse, og at denne kendelse fortsat er gældende.

59      For det tredje har Rådet anført, at de amerikanske myndigheder i henhold til præsidentielt dekret nr. 13224 har udpeget PKK som FTO og SDGT i henhold til section 219 i den amerikanske lov om immigration og statsborgerskab, og at disse udpegelser skal anses for afgørelser fra kompetente myndigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931. Rådet har endvidere anført, at disse udpegelser kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i De Forenede Stater, og at de fortsat er gældende.

60      Endelig har Rådet anført, at en række domme fra Republikken Tyrkiets sikkerhedsdomstole har vedrørt PKK.

61      Det fremgår af de ovenfor anførte betragtninger, at Rådet har baseret opretholdelsen af sagsøgeren på de omtvistede lister dels på den omstændighed, at de afgørelser, der anses for afgørelser fra kompetente myndigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, fortsat er gældende, dels Rådets egne vurderinger af en række hændelser, der tilskrives PKK, og som anses for terrorhandlinger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931.

62      Det skal først undersøges, om Rådet anførte en tilstrækkelig begrundelse for vurderingen af karakteren af de afgørelser, som det lagde til grund, og derefter, om Rådet i tilstrækkeligt omfang har anført særlige og konkrete grunde til, at det fandt, at sagsøgeren skulle opretholdes på de omtvistede lister.

–       Spørgsmålet, om der foreligger afgørelser fra kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931

63      Det skal i denne forbindelse for det første fastlås, at Rådet i svarskriftet udtrykkeligt har anerkendt, at hverken listen over hændelser, der anses for terrorhandlinger, eller dommene fra Republikken Tyrkiets sikkerhedsdomstole udgør afgørelser fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931 (svarskrift, punkt 56 og 119).

64      Hvad for det andet angår afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT fremgår det i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet, af retspraksis, at begrebet »kompetent myndighed« som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931 ikke er begrænset til medlemsstaternes myndigheder, men i princippet ligeledes kan omfatte tredjelandes myndigheder (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 22).

65      Det fremgår imidlertid endvidere af retspraksis, at det påhviler Rådet at kontrollere, inden det støtter sig på en afgørelse fra en myndighed i et tredjeland, om denne afgørelse er blevet truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 24). Rådet er derfor forpligtet til i begrundelsen vedrørende afgørelser om indefrysning af midler at fremlægge de oplysninger, der gør det muligt at lægge til grund, at det har overholdt disse rettigheder (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 31). Med henblik herpå er det tilstrækkeligt, at Rådet i begrundelsen til en afgørelse om indefrysning af midler kortfattet redegør for grundene til, at det er af den opfattelse, at den afgørelse fra et tredjeland, som det agter at støtte sig på, er blevet truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 33).

66      Det skal imidlertid fastslås, at begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at lægge til grund, at Rådet faktisk undersøgte, om udpegelserne som FTO og som SDGT blev foretaget under overholdelse af retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse. Rådet kan som i det foreliggende tilfælde således ikke uden at give præciserende oplysninger om gennemførelsen af de omhandlede sager begrænse sig til at foretage en teoretisk konstatering af, at afgørelsen om udpegelse som FTO kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i henhold til amerikansk ret, og at afgørelsen om udpegelse som SDGT kan gøres til genstand for administrativ klage og domstolsprøvelse i henhold til amerikansk ret. Begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 gør det således ikke muligt at konstatere, om Rådet opfyldte den kontrolpligt, som påhviler det i denne forbindelse.

67      Begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 indeholder heller ikke oplysninger om grundene til, at Rådet fandt, at afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelse om udpegelse som SDGT udgjorde afgørelser fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931. Det fremgår således ikke af begrundelsen, hvorledes afgørelsen udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT kan anses for en »undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller der er afsagt dom for sådanne handlinger« som omhandlet i fælles holdning 2001/931. Begrundelsen indeholder heller ikke på nogen måde oplysninger om, at Rådet faktisk undersøgte, om de konkrete omstændigheder, som de amerikanske myndigheder havde lagt til grund, var omfattet af begrebet terrorhandling i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931. Begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 gør det således ikke muligt at konstatere, om Rådet opfyldte den kontrolpligt, som påhviler det i denne forbindelse.

68      For det tredje skal det hvad angår kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister fastslås, at Rådet ikke på nogen måde har anført grundene til, at denne kendelse efter Rådets opfattelse udgjorde en afgørelse fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931. Begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 indeholder navnlig ikke en redegørelse for de grunde, der lå til grund for kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, og heller oplysninger om, hvorvidt Rådet faktisk havde undersøgt, om de konkrete omstændigheder, som Det Forenede Kongeriges indenrigsminister havde lagt til grund, var omfattet af begrebet terrorhandling i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931. Dom af 23. oktober 2008, People’s Mojahedin Organization of Iran mod Rådet (T-256/07, EU:T:2008:461), som Rådet har henvist til i svarskriftet, er i denne forbindelse ikke relevant i det foreliggende tilfælde, idet sagsøgeren i denne sag ikke havde anfægtet, at kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister skulle anses for en afgørelse fra en kompetent national myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931.

–       Om de særlige og konkrete grunde til opretholdelsen af sagsøgeren på de omtvistede lister

69      Selv om det måtte antages, at Rådet havde opfyldt sin pligt til at begrunde, at der forelå mindst en afgørelse fra en kompetent national myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, skal det under alle omstændigheder erindres, at såfremt den omstændighed alene, at den nationale afgørelse, der har tjent som grundlag for den oprindelige opførelse, fortsat er gældende, i lyset af den forløbne tid og udviklingen af de faktiske omstændigheder i den konkrete sag ikke længere gør det muligt at fastslå, at der fortsat består en risiko for, at den pågældende person eller enhed er involveret i terroraktiviteter, er Rådet forpligtet til at støtte opretholdelsen af denne person eller enhed på listen på en ajourført vurdering af situationen, idet det herved skal tage hensyn til de seneste faktiske forhold, der godtgør, at risikoen fortsat foreligger (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

70      Det skal i det foreliggende tilfælde fastslås, at der er forløbet lang tid fra det tidspunkt, hvor de afgørelser, der tjente som grundlag for den oprindelige opførelse af sagsøgeren på de omtvistede lister, blev vedtaget, og det tidspunkt, hvor gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 blev vedtaget, samt fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren oprindeligt blev opført på de omtvistede lister, og det tidspunkt, hvor disse retsakter blev vedtaget. Kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister blev nemlig afsagt i 2001, afgørelsen om udpegelse af PKK som FTO blev truffet i 1997, og afgørelsen om udpegelse af PKK som SDGT blev truffet i 2001, den oprindelige opførelse af PKK på de omtvistede lister blev foretaget i 2002, mens gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 blev vedtaget i 2014. Et så langt tidsrum på mere end ti år udgør i sig selv et forhold, der begrunder en konstatering af, at de vurderinger, der er indeholdt i kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, i afgørelsen om udpegelse som FTO og i afgørelsen om udpegelse som SDGT, ikke længere udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der på tidspunktet for vedtagelsen af disse retsakter fortsat bestod en risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter.

71      Som Rådet har anført i begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014, har sagsøgeren endvidere ensidigt erklæret et antal våbenhviler siden 2009. Selv om det ikke fremgår af begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014, har sagsøgeren med føje anført, at der har fundet fredsforhandlinger sted mellem PKK og den tyrkiske regering i 2012 og 2013. Den 21. marts 2013 opfordrede Abdullah Öcalan til fred. I en pressemeddelelse af 21. marts 2013 afgav Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelse og europæisk naboskabspolitik, Štefan Füle, en fælles erklæring, hvori de udtrykte glæde over Abdullah Öcalans opfordring til PKK om at nedlægge våbnene og om at trække sig tilbage fra Tyrkiets grænser, og hans opfordring til alle parter om at arbejde uophørligt for at bringe fred og velstand til alle tyrkiske statsborgere og om at bakke fuldt op om fredsprocessen.

72      Rådet var derfor forpligtet til at begrunde opretholdelsen af PKK på de omtvistede lister med henvisning til nyere omstændigheder, der kunne godtgøre, at der fortsat bestod en risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter. Det skal derfor fastslås, at kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister og udpegelserne som FTO og som SDGT, selv om de fortsat var gældende, ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at vedtage gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren.

73      Det er korrekt, at Rådet i begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 endvidere henviste til dels den omstændighed, at grupper, der havde forbindelse til PKK, havde udført terrorangreb til trods for den ensidigt erklærede våbenhvile, der er nævnt i præmis 71 ovenfor, dels en liste over 69 hændelser, der blev anset for terrorhandlinger, og som blev tilskrevet PKK, og som blev udført efter vedtagelsen af kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT. Det fremgår ikke af sagsakterne, at disse hændelser er berørt i de afgørelser, der er truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

74      For det første fremgår det i denne forbindelse af retspraksis, at skønt artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 kræver, at Rådet mindst en gang hvert halve år foretager »en fornyet gennemgang« for at sikre, at det fortsat er begrundet at »opretholde« en person eller enhed, der allerede er blevet opført på denne liste, på listen på grundlag af en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed, opstiller bestemmelsen imidlertid ikke et krav om, at ethvert nyt forhold, som Rådet har påberåbt sig med henblik på at begrunde opretholdelsen af den pågældende person eller enhed på den omtvistede liste, har været genstand for en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed efter den afgørelse, der tjente som grundlag for den oprindelige opførelse (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 62).

75      For det andet fremgår det endvidere af retspraksis, at den pågældende person eller enhed i forbindelse med det søgsmål, vedkommende anlægger til prøvelse af sin opførelse på den omtvistede liste, kan bestride samtlige de forhold, hvorpå Rådet støtter sig med henblik på at godtgøre, at risikoen for den pågældendes involvering i terroraktiviteter fortsat består, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt disse forhold hidrører fra en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed eller fra andre kilder. I tilfælde af indsigelse tilkommer det Rådet at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundet, og Unionens retsinstanser at efterprøve den materielle rigtighed heraf (dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).

76      I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, var der i det foreliggende tilfælde således intet til hinder for, at Rådet kunne støtte sig på oplysninger, der ikke hidrørte fra afgørelser fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, med henblik på at tilskrive sagsøgeren ansvaret for hændelserne og at anse disse hændelser for terrorhandlinger med det formål at begrunde, at sagsøgeren blev opretholdt på de omtvistede lister.

77      Eftersom sagsøgeren inden for rammerne af den foreliggende sag har bestridt, at visse af disse hændelser faktisk har fundet sted, og at andre hændelser eller de omstændigheder, hvorunder de er indtruffet, ikke kan tilskrives PKK, påhviler det imidlertid Rådet at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundede, og Unionens retsinstanser at efterprøve den materielle rigtighed heraf i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 75 ovenfor.

78      De kortfattede oplysninger, der fremgår af begrundelsen, gør det imidlertid ikke muligt for Retten at foretage sin prøvelse med hensyn til de hændelser, som sagsøgeren har bestridt. Det skal nemlig i lighed med, hvad sagsøgeren har anført, fastslås, at begrundelsen til gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og gennemførelsesforordning nr. 790/2014 ikke indeholder nogen oplysninger om de omstændigheder, som Rådet lagde til grund for at fastslå, at de omhandlede hændelser skulle anses for godtgjort, at de skulle tilskrives sagsøgeren, og at de opfyldte samtlige de kriterier, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931.

79      Hvad angår de hændelser, i forbindelse med hvilke sagsøgeren ikke har bestridt, at de faktisk har fundet sted, og at de kan tilskrives organisationen, skal det fastslås, at disse hændelser fandt sted før de fredsforhandlinger, der er nævnt i præmis 71 ovenfor, og derfor ikke gør det muligt at afhjælpe den manglende begrundelse, der er fastslået i præmis 72 ovenfor.

–       Konklusion

80      På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger skal det fastslås, at Rådet i den begrundelse, der ledsager gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014, ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for sin vurdering af, hvorvidt der forelå en eller flere afgørelser fra kompetente myndigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, og heller ikke i tilstrækkeligt omfang har anført de særlige og konkrete grunde til, at sagsøgeren blev opretholdt på de omtvistede lister. Det skal derfor fastslås, at gennemførelsesforordning nr. 125/2014 og nr. 790/2014 er behæftet med en utilstrækkelig begrundelse.

 Angående gennemførelsesforordning 2015/513, 2015/1325, 2015/2425, 2016/1127, 2017/150 og 2017/1420 samt afgørelse 2015/521, 2015/1334 og 2017/1426

81      Det skal indledningsvis konstateres, at gennemførelsesforordning 2015/513, 2015/1325, 2015/2425, 2016/1127, 2017/150 og 2017/1420 samt afgørelse 2015/521, 2015/1334 og 2017/1426 har den samme begrundelse, der er opbygget som følger.

82      Rådet anførte i begrundelsen for det første, at det baserede sig på den omstændighed, at der fandtes afgørelser, som det anså for at udgøre afgørelser fra en kompetent myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, nemlig kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, som suppleret ved kendelsen af 14. juli 2006, afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT og de franske retsafgørelser. Rådet anførte i denne forbindelse, at det havde undersøgt de faktiske oplysninger, som lå til grund for disse afgørelser, og konstateret, at disse omstændigheder faktisk var omfattet af begrebet »terrorhandlinger« og begrebet »grupper og enheder involveret i terrorhandlinger« i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931 (begrundelsen, punkt 1-7).

83      Rådet konstaterede derefter, at de ovenfor nævnte afgørelser fra kompetente myndigheder fortsat var gældende. Rådet anførte endvidere, at det havde undersøgt, om det rådede over oplysninger, der talte for at fjerne PKK fra de omtvistede lister, og at det ikke havde fundet sådanne oplysninger. Rådet var desuden af den opfattelse, at de grunde, der lå til grund for, at PKK var blevet opført på de omtvistede lister, fortsat var gyldige (begrundelsen, punkt 8-10).

84      På baggrund af det ovenfor anførte konkluderede Rådet, at PKK skulle opretholdes på de omtvistede lister (begrundelsen, punkt 11).

85      Som bilag til begrundelsen var endvidere vedlagt en detaljeret beskrivelse af hver enkelt af de afgørelser fra kompetente myndigheder, der er nævnt i præmis 82 ovenfor, hvilket omfattede en definition af begrebet terrorisme i henhold til national ret, en beskrivelse af de gældende nationale administrative og retslige procedurer, en sammenfatning af baggrunden for og følgerne af den pågældende nationale afgørelse, en sammenfatning af de konklusioner, som de kompetente myndigheder havde draget vedrørende sagsøgeren, en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som disse kompetente myndigheder havde lagt til grund, og konstateringen af, at disse omstændigheder udgjorde terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931.

86      Hvad for det første angår bilag A til begrundelsen vedrørende kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister anførte Rådet i dette bilag således bl.a., at denne kendelse var blevet afsagt i 2001, idet Det Forenede Kongeriges daværende indenrigsminister havde grund til at antage, at PKK havde begået og deltaget i terrorhandlinger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 2, i fælles holdning 2001/931 (punkt 3, 4 og 16). Rådet anførte i denne forbindelse, at de omhandlede terrorhandlinger omfattede terrorangreb, som var blevet tilskrevet PKK siden 1984, og at PKK i starten af 1990’erne havde ført en terrorkampagne, der var rettet mod vestlige interesser og investeringer, med det formål at øge presset på den tyrkiske regering. Rådet anførte, at selv om PKK syntes at have bragt denne kampagne til ophør i perioden fra 1995 til 1999, havde organisationen fortsat truet tyrkiske turistområder. Rådet bemærkede, at det var af den opfattelse, at disse omstændigheder var omfattet af de formål, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i) og ii), i fælles holdning 2001/931, og de voldshandlinger, der er opregnet i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a), c), d), f), g) og i), i fælles holdning 2001/931 (punkt 16).

87      Rådet anførte endvidere, at Det Forenede Kongeriges indenrigsminister den 3. december 2014 havde besluttet at afslå en anmodning om ophævelse af forbuddet mod PKK og at opretholde dette forbud. Rådet anførte i denne forbindelse, at Det Forenede Kongeriges indenrigsminister på grundlag af de tilgængelige beviser havde grund til at antage, at PKK fortsat var involveret i terrorhandlinger, idet organisationen havde udført og deltaget i terrorhandlinger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 2, i fælles holdning 2001/931. Rådet anførte således, at Det Forenede Kongeriges indenrigsminister bl.a. havde baseret sig på den omstændighed, at PKK havde udført tre separate angreb i maj 2014, hvoraf det ene angreb fandt sted den 13. maj 2014, og i hvilken forbindelse to soldater var blevet såret på en byggeplads for en fremskudt militærpost i Tunceli (Tyrkiet), og den omstændighed, at PKK i august 2014 angreb et kraftværk og bortførte tre kinesiske ingeniører (punkt 17). Rådet bemærkede endvidere, at PKK i oktober 2014 havde meddelt, at den skrøbelige fredsproces, som PKK deltog i, ville bryde sammen, hvis ikke Republikken Tyrkiet greb ind over for gruppen »Islamisk Stat« (punkt 18).

88      Endelig konkluderede Rådet, at de omstændigheder, der er beskrevet i præmis 86 og 87 ovenfor, svarer til de formål, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i) og ii), i fælles holdning 2001/931, og de terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a), c), d), f)-i), i fælles holdning 2001/931 (punkt 19).

89      Hvad for det andet angår bilag B til begrundelsen vedrørende de franske retsafgørelser anførte Rådet i dette bilag bl.a., at tribunal de grande instance de Paris (retten i første instans i Paris) i en dom af 2. november 2011 havde dømt sammenslutningen CCK Ahmet Kaya for deltagelse i en kriminel organisation med henblik på at forberede en terrorhandling og for finansiering af terrorvirksomhed. Rådet anførte imidlertid, dels at denne domfældelse var blevet stadfæstet af cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris) i en dom af 23. april 2013 og efter appel af Cour de cassation (kassationsdomstol) i en dom af 21. maj 2014, dels at disse tre retsinstanser i deres respektive domme havde fastslået, at sammenslutningen CCK Ahmet Kaya udgjorde PKK’s »lovlige gren« i Frankrig (punkt 11-14, 20 og 21). Rådet anførte i øvrigt, at tribunal de grande instance de Paris (retten i første instans i Paris) og cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris) havde fastslået, at PKK skulle anses for en »terrororganisation«. Rådet bemærkede i denne forbindelse, at cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris) bl.a. havde støttet sin afgørelse på en række angreb, der var blevet udført i Tyrkiet i 2005 og 2006, og som direkte var blevet tilskrevet PKK eller TAK, der måtte anses for den bevæbnede gren af PKK, og en række tilfælde af brandstiftelse og angreb med molotovcocktails i Frankrig og Tyskland i 2007 (punkt 15-19). Rådet konkluderede, at de terrorhandlinger, som de franske retsinstanser havde tilskrevet PKK, var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i), artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. ii), og artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a) og b), i fælles holdning 2001/931 (punkt 22).

90      Hvad for det tredje angår bilag C til begrundelsen vedrørende afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT anførte Rådet i dette bilag bl.a., at udpegelsen som FTO var blevet foretaget den 8. oktober 1997, og at udpegelsen som SDGT var blevet foretaget den 31. oktober 2001 (punkt 3 og 4).

91      Rådet anførte endvidere, at United States Secretary of State (De Forenede Staters udenrigsminister, Amerikas Forenede Stater) af egen drift efter fem år foretager en fornyet gennemgang af udpegelser som FTO, såfremt udpegelsen ikke i mellemtiden har været genstand for en anmodning om ophævelse. Den berørte enhed kan endvidere hvert andet år anmode om, at udpegelsen ophæves, ved at fremlægge beviser, der godtgør, at de omstændigheder, der lå til grund for afgørelsen om udpegelse som FTO, har ændret sig væsentligt. De Forenede Staters udenrigsminister og United States Congress (De Forenede Staters Kongres, Amerikas Forenede Stater) kan desuden af egen drift ophæve en afgørelse om udpegelse som FTO. Den berørte enhed kan endvidere iværksætte appel til prøvelse af en afgørelse om udpegelse som FTO til Circuit Court of Appeals for the District of Columbia (den føderale appeldomstol i District of Columbia, De Forenede Stater). Hvad angår udpegelserne som SDGT anførte Rådet, at disse udpegelser ikke er genstand for en regelmæssig fornyet gennemgang, men at de kan indbringes for de føderale retter og domstole (punkt 8-11). Rådet konstaterede desuden, at udpegelsen af sagsøgeren som FTO og som SDGT ikke var blevet indbragt for de amerikanske retter og domstole, og at disse afgørelser ikke var genstand for verserende søgsmål (punkt 11 og 12). Henset til muligheden for fornyet gennemgang og beskrivelsen af de tilgængelige retsmidler var Rådet af den opfattelse, at den gældende amerikanske lovgivning sikrer beskyttelsen af retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse (punkt 13).

92      Rådet anførte endvidere, at de amerikanske myndigheder i forbindelse med udpegelserne som FTO og som SDGT bl.a. havde lagt vægt på, at PKK havde udført angreb. Rådet bemærkede i denne forbindelse, at den årlige rapport om terrorisme fra 2013, som udfærdiges af De Forenede Staters udenrigsministerium, nævner de konkrete grunde, der lå til grund for, at PKK blev udpeget som FTO, og at denne udpegelse blev opretholdt, nemlig et angreb på en tyrkisk militærkonvoj den 22. august 2012, i hvilken forbindelse fem soldater blev dræbt og syv andre såret, bortførelsen af tre tyrkiske politikere i sommeren 2012, et bombeangreb den 4. november 2012, som blev udført tæt på en bryllupsfejring, og i hvilken forbindelse to børn blev dræbt, 26 personer blev såret og flere forretningsejendomme blev beskadiget, og væbnede kamphandlinger den 18. november 2012, i hvilken forbindelse fem soldater blev dræbt og en anden såret. Rådet konkluderede, at disse hændelser svarer til de formål, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i), ii) eller iii), i fælles holdning 2001/931, og de terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a)-c) og f), i fælles holdning 2001/931 (punkt 14-17).

93      Det fremgår af det ovenfor anførte, at Rådet støttede opretholdelsen af sagsøgeren på de omtvistede lister dels på den omstændighed, at de afgørelser, der blev anset for at udgøre afgørelser fra kompetente myndigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, fortsat var gældende, dels på Rådets egne vurdering af, at der ikke forelå omstændigheder, som kunne tale for at fjerne PKK fra de omtvistede lister, og den omstændighed, at de grunde, der lå til grund for opførelsen af PKK på de omtvistede lister, fortsat var relevante.

94      Efter Rettens opfattelse skal der først foretages en undersøgelse af, om begrundelsen vedrørende de særlige og konkrete grunde til, at Rådet fandt, at sagsøgeren skulle opretholdes på de omtvistede lister, er tilstrækkelig.

95      Det skal i denne forbindelse først erindres, at såfremt den omstændighed alene, at den nationale afgørelse, der har tjent som grundlag for den oprindelige opførelse, fortsat er gældende, i lyset af den forløbne tid og udviklingen af de faktiske omstændigheder i den konkrete sag ikke længere gør det muligt at fastslå, at der fortsat består en risiko for, at den pågældende person eller enhed er involveret i terroraktiviteter, er Rådet forpligtet til at støtte opretholdelsen af denne person eller enhed på listen på en ajourført vurdering af situationen, idet det herved skal tage hensyn til de seneste faktiske forhold, der godtgør, at risikoen fortsat foreligger (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

96      Det skal i det foreliggende tilfælde fastslås, at der er forløbet meget lang tid fra det tidspunkt, hvor de afgørelser, der tjente som grundlag for den oprindelige opførelse af sagsøgeren på de omtvistede lister, blev vedtaget, og det tidspunkt, hvor de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, blev vedtaget, og fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren oprindeligt blev opført på de omtvistede lister, og det tidspunkt, hvor de anfægtede retsakter blev vedtaget. Kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister blev således afsagt i 2001. PKK blev udpeget som FTO i 1997 og som SDGT i 2001. Endelig blev den oprindelige opførelse af PKK på de omtvistede lister foretaget i 2002. De anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, blev til gengæld vedtaget i perioden fra den 26. marts 2015 til den 4. august 2017.

97      Et så langt tidsrum på mere end ti år udgør imidlertid i sig selv et forhold, der begrunder en konstatering af, at de vurderinger, der er indeholdt i kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister og i udpegelserne som FTO og SDGT, ikke længere udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der på tidspunktet for vedtagelsen af de anfægtede retsakter fortsat bestod en risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter. Rådet var derfor forpligtet til at støtte opretholdelsen af PKK på de omtvistede lister på nyere omstændigheder, der kunne godtgøre, at der fortsat bestod en risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter. Det skal derfor fastslås, at kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT, selv om de fortsat var gældende, ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

98      Det er korrekt, at Rådet i begrundelsen til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, henviste til andre nyere omstændigheder. Rådet henviste således til afsigelsen af de franske retsafgørelser. Rådet henviste endvidere til en række hændelser, som var blevet tilskrevet PKK, og som de kompetente myndigheder havde lagt til grund for at afsige eller opretholde kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, afgørelsen om udpegelse som FTO, afgørelse om udpegelse som SDGT og de franske retsafgørelser. Rådet anså disse hændelser for terrorhandlinger. Rådet anførte endvidere, at det ikke havde identificeret andre omstændigheder, der kunne tale for at fjerne sagsøgeren fra de omtvistede lister.

99      Det skal imidlertid fastslås, at Rådet ikke har anført grundene til, at det fandt, at disse omstændigheder gjorde det muligt i tilstrækkeligt omfang at fastslå, at der fortsat bestod risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter.

100    For det første skal det hvad angår de franske retsafgørelser fastslås, at selv om det er korrekt, at disse afgørelser blev truffet i perioden fra den 2. november 2011 til den 21. maj 2014, er der i disse afgørelser lagt vægt på faktiske omstændigheder, som er af meget ældre dato, og som for så vidt angår de senest indtrufne omstændigheder fandt sted næsten otte til ti år før vedtagelsen af de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor. Et så langt tidsrum udgør imidlertid i sig selv et forhold, der begrunder en konstatering af, at de vurderinger, der er indeholdt i de franske retsafgørelser, ikke længere udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der på tidspunktet for vedtagelsen af de anfægtede retsakter fortsat bestod en risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter.

101    Sagsøgeren var endvidere ikke part i de retssager, der førte til afsigelsen af dommene fra tribunal de grande instance de Paris (retten i første instans i Paris), cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris) og den franske Cour de cassation (kassationsdomstol). Rådet anførte ganske vist i punkt 13, 14 og 21 i bilag B til begrundelsen, at sammenslutningen CCK Ahmet Kaya ifølge disse retsafgørelser udgjorde PKK’s »lovlige gren« i Frankrig. En sådan formulering er imidlertid tvetydig, navnlig når der henses til, at sammenslutningen CCK Ahmet Kaya var blevet dømt for finansiering af terrorvirksomhed som følge af, at sammenslutningen støttede PKK. Den franske Cour de cassation (kassationsdomstol) konkluderede nemlig, at sammenslutningen CCK Ahmet Kaya »helt bevidst gennem sine organer eller repræsentanter, som i det foreliggende tilfælde er de faktiske ledere, der er nævnt ovenfor, og som handlede på sammenslutningens vegne, har ydet konkret logistisk og økonomisk støtte til en organisation, der er blevet identificeret som en terrororganisation«, og bekræftede således indirekte, at sammenslutningen CCK Ahmet Kaya og PKK skulle anses for to separate enheder. Rådet gav derfor ikke en tilstrækkelig begrundelse for grundene til, at det fandt, at disse franske retsafgørelser faktisk udgjorde afgørelser fra en kompetent myndighed, som var truffet »over for de omhandlede personer, grupper og enheder« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931.

102    Det skal derfor fastslås, at de franske retsafgørelser, selv om de fortsat er gældende, ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren, og heller ikke gør det muligt at afhjælpe den manglende begrundelse, der er fastslået i præmis 97 ovenfor.

103    For det andet skal det hvad angår de hændelser, som Det Forenede Kongeriges indenrigsminister lagde til grund for sin afgørelse af 3. december 2014 om at afslå anmodningen om at ophæve forbuddet mod PKK, fastslås, at sagsøgeren i anmodningen om tilpasning af 26. maj 2015 udtrykkeligt har bestridt, at disse hændelser kunne tilskrives PKK, og at de fremlagte oplysninger var tilstrækkelige til at fastslå, at disse hændelser var omfattet af de formål, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i)-iii), i fælles holdning 2001/931, og de voldshandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a)-k), i fælles holdning 2001/931.

104    Det fremgår i denne forbindelse af retspraksis, at den pågældende person eller enhed i forbindelse med det søgsmål, vedkommende anlægger til prøvelse af sin opførelse på den omtvistede liste, kan bestride samtlige de forhold, hvorpå Rådet støtter sig med henblik på at godtgøre, at risikoen for den pågældendes involvering i terroraktiviteter fortsat består, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt disse forhold hidrører fra en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed eller fra andre kilder. I tilfælde af indsigelse tilkommer det Rådet at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundede, og Unionens retsinstanser at efterprøve den materielle rigtighed heraf (jf. dom af 26.7.2017, Rådet mod LTTE, C-599/14 P, EU:C:2017:583, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).

105    Det skal i det foreliggende tilfælde fastslås, at den begrundelse til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at lægge til grund, at Rådet faktisk undersøgte og forsøgte at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundede. Rådet har endvidere under sagen heller ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at disse omstændigheder er velbegrundede. Når der henses til den retspraksis, der er nævnt i præmis 104 ovenfor, kan Rådet ikke, som i det foreliggende tilfælde, begrænse sig til at gentage begrundelsen til en afgørelse fra en kompetent myndighed uden selv at undersøge, om denne begrundelse er velbegrundet. Begrundelsen til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, gør det derfor ikke muligt at fastslå, om Rådet har opfyldt den kontrolforpligtelse, der påhvilede det i denne forbindelse, og Retten har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de påståede omstændigheder.

106    Det skal derfor fastslås, at den omstændighed, at kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister i december 2014 blev stadfæstet på grundlag af hændelser, som PKK angiveligt stod bag i maj og august 2014, ikke gør det muligt at afhjælpe den manglende begrundelse, der er fastslået i præmis 97 ovenfor.

107    For det tredje skal det hvad angår de hændelser, som de amerikanske myndigheder lagde til grund for afgørelsen om udpegelse som FTO, afgørelsen om udpegelse som SDGT og den fortsatte opretholdelse af disse udpegelser, fastslås, at sagsøgeren i anmodningen om tilpasning af 26. maj 2015 udtrykkeligt har bestridt, at de fremlagte oplysninger er tilstrækkelige til at fastslå, at disse hændelser er omfattet af de formål, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. i)-iii), i fælles holdning 2001/931, og de voldshandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, første afsnit, nr. iii), litra a)-k), i fælles holdning 2001/931.

108    Det skal endvidere fastslås, at den begrundelse til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at lægge til grund, at Rådet faktisk undersøgte og forsøgte at godtgøre, at de påståede omstændigheder er velbegrundede. Rådet har under sagen heller ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at disse omstændigheder er velbegrundede. Rådet er tværtimod ikke i stand til med sikkerhed at angive de særlige og konkrete grunde, der ligger til grund for afgørelsen om udpegelse som FTO og afgørelsen om udpegelse som SDGT. Hvad angår de årlige rapporter om terrorisme, som udfærdiges af De Forenede Staters udenrigsministerium, har Rådet i duplikken navnlig udtrykkeligt medgivet, at »selv om disse rapporter kan indeholde oplysninger, som De Forenede Stater har lagt til grund for en udpegelse som FTO eller om den fortsatte opretholdelse af denne udpegelse«, »er dette ikke nødvendigvis tilfældet« (duplikken, punkt 115).

109    Når der henses til den retspraksis, der er nævnt i præmis 104 ovenfor, kan Rådet imidlertid ikke, som i det foreliggende tilfælde, begrænse sig til at gentage begrundelsen til en afgørelse fra en kompetent myndighed uden selv at undersøge, om denne begrundelse er velbegrundet. Dette gælder så meget desto mere, som den omhandlede afgørelse ikke er blevet truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat. Begrundelsen til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, gør det derfor ikke muligt at fastslå, om Rådet har opfyldt den kontrolforpligtelse, der påhvilede det i denne forbindelse, og Retten har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de påståede omstændigheder.

110    Hvad for det fjerde angår det forhold, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne tale for at fjerne sagsøgeren fra de omtvistede lister, skal det fastslås, at sagsøgeren over for Rådet fremlagde visse oplysninger, der ifølge sagsøgeren kunne tale for at fjerne PKK fra de omtvistede lister, herunder en skrivelse af 6. marts 2015 som svar på den skrivelse, hvori Rådet meddelte sagsøgeren, at det havde til hensigt at opretholde sagsøgeren på de omtvistede lister.

111    Det fremgår af retspraksis, at når den berørte person fremsætter bemærkninger til begrundelsen, har Unionens kompetente myndighed pligt til omhyggeligt og upartisk at undersøge, om de fremførte grunde er velbegrundede i lyset af disse bemærkninger og eventuelle formildende omstændigheder, der fremgår heraf (dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 114).

112    Uden at gå så langt som til at skulle svare detaljeret på den berørte persons bemærkninger, indebærer begrundelsespligten i artikel 296 TEUF under alle omstændigheder, at denne begrundelse skal indeholde de individuelle, specifikke og konkrete grunde til, at de kompetente myndigheder anser den berørte person for at skulle være omfattet af restriktive foranstaltninger (dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 116).

113    Det skal imidlertid fastslås, at den begrundelse til de anfægtede retsakter, der er nævnt i præmis 81 ovenfor, ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at lægge til grund, at Rådet faktisk undersøgte de af sagsøgeren fremlagte oplysninger. Det er korrekt, at begrundelsen til de anfægtede retsakter indeholder en bemærkning om, at Rådet havde undersøgt, om det rådede over oplysninger, der talte for at fjerne PKK fra de omtvistede lister, og at det ikke havde fundet sådanne oplysninger (punkt 9). Selv om en sådan generel formulering eventuelt kan være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor de personer, grupper eller enheder, der er genstand for indefrysningsforanstaltninger, ikke har fremsat bemærkninger, er dette ikke tilfældet, når sagsøgeren som i det foreliggende tilfælde har fremlagt oplysninger, der efter dennes opfattelse kan begrunde, at sagsøgeren skal fjernes fra de omtvistede lister, uanset om disse oplysninger er velbegrundede eller ej. I dette tilfælde påhviler det nemlig Rådet i begrundelsen at foretage selv en kortfattet behandling af disse oplysninger.

114    Denne manglende begrundelse kan ikke afhjælpes ved at henvise til den i Rådets skrivelse af 27. marts 2015 indeholdte oplysning, som er nævnt i præmis 19 ovenfor, om, at den omstændighed, at der fandtes kurdiske grupper blandt dem, der bekæmpede gruppen »Islamisk Stat«, ikke havde påvirket Rådets vurdering, hvorefter PKK opfyldte de kriterier for udpegelse, der er fastsat i fælles holdning 2001/931. Det skal nemlig fastslås, dels at denne skrivelse er udfærdiget efter vedtagelsen af forordning 2015/513 og afgørelse 2015/521, dels at Rådet ikke anførte de konkrete omstændigheder, der gav det anledning til at konkludere, at der fortsat bestod risiko for, at sagsøgeren var involveret i terroraktiviteter.

115    På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger skal det fastslås, at Rådet i den begrundelse, der ledsager de anfægtede retsakter, som er nævnt i præmis 81 ovenfor, ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for de særlige og konkrete grunde til at opretholde sagsøgeren på de omtvistede lister. Det skal derfor fastslås, at gennemførelsesforordning 2015/513, 2015/1325, 2015/2425, 2016/1127, 2017/150 og 2017/1420 samt afgørelse 2015/521, 2015/1334 og 2017/1426 er behæftet med en utilstrækkelig begrundelse.

 Konklusion

116    Det skal under disse omstændigheder fastslås, at Rådet har tilsidesat begrundelsespligten i artikel 296 TEUF. Det følger heraf, at det syvende anbringende skal tiltrædes, og at denne konstatering i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde annullation af de anfægtede retsakter, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren (jf. i denne retning dom af 7.12.2011, HTTS mod Rådet, T-562/10, EU:T:2011:716, præmis 40).

117    På baggrund af samtlige de ovenfor anførte betragtninger skal de anfægtede retsakter annulleres, uden at det er fornødent at undersøge de andre argumenter og anbringender, som sagsøgeren har fremsat til støtte for det foreliggende søgsmål. Hvad angår sagsøgerens påstand om, at Retten fastslår, at forordning nr. 2580/2001 ikke finder anvendelse på sagsøgeren, skal denne påstand ikke tages til følge, idet sagsøgeren har frafaldet det første anbringende, som lå til grund for denne påstand.

 Om de tidsmæssige virkninger af annullationen af de anfægtede retsakter

118    Det skal fastslås, at de anfægtede retsakter er blevet ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2017/1420 (EUT 2018, L 79, s. 7), og Rådets afgørelse (FUSP) 2018/475 af samme dato om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931, og om ophævelse af afgørelse 2017/1426 (EUT 2018, L 79, s. 26), der erstattede de omtvistede lister fra den 23. marts 2018 og indebar en forlængelse af anvendelsen af de restriktive foranstaltninger, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren.

119    Sagsøgeren er således på nuværende tidspunkt genstand for en ny restriktiv foranstaltning. Det følger heraf, at annullationen af de anfægtede retsakter, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, ikke indebærer, at sagsøgeren fjernes fra de omtvistede lister.

120    Det er derfor ikke nødvendigt at opretholde de tidsmæssige virkninger af de anfægtede retsakter, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren.

 Sagsomkostninger

121    I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Rådet har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.

122    I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, desuden deres egne sagsomkostninger. Kommissionen bærer derfor sine egne omkostninger. Det følger heraf, at Kommissionen og Det Forenede Kongerige bærer hver deres egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling):

1)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 annulleres, for så vidt som den vedrører Kurdistan Workers’ Party (PKK).

2)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 125/2014 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

3)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 790/2014 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

4)      Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

5)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 af 31. juli 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/513 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

6)      Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1334 af 31. juli 2015 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2015/521 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

7)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 af 21. december 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/1325 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

8)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 af 12. juli 2016 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/2425 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

9)      Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 af 27. januar 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2016/1127 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

10)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420 af 4. august 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2017/150 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.

11)    Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1426 af 4. august 2017 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/154 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

12)    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union for påstanden om, at det fastslås, at Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme ikke finder anvendelse på PKK.

13)    Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af PKK afholdte omkostninger.

14)    Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer hver deres egne omkostninger.

Frimodt Nielsen Kreuschitz Forrester

Półtorak       Perillo

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 15. november 2018.

Underskrifter

* Processprog: engelsk.