Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. oktober 2019 – fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod NJ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin – Tyskland)

(Sag C-489/19 PPU) 1

(Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 1, stk. 1 – begrebet »europæisk arrestordre« – minimumskrav, som dens gyldighed afhænger af – artikel 6, stk. 1 – begrebet »udstedende judicielle myndighed« – europæisk arrestordre udstedt af en medlemsstats anklagemyndighed – retlig stilling – underordnelsesforhold i forhold til et organ henhørende under den udøvende magt – justitsministerens individuelle instruktionsbeføjelse – en domstols bevilling af den europæiske arrestordre forud for fremsendelsen heraf)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Kammergericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NJ

Procesdeltager: Generalstaatsanwaltschaft Berlin

Konklusion

Begrebet »europæisk arrestordre« i artikel 1, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at dette begreb omfatter europæiske arrestordrer, der udstedes af en medlemsstats anklagemyndigheder, selv om disse anklagemyndigheder risikerer direkte eller indirekte at blive underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende magt, såsom en justitsminister, i forbindelse med udstedelsen af disse arrestordrer, forudsat at disse arrestordrer – for at kunne fremsendes af disse anklagemyndigheder – skal bevilges af en ret, som uafhængigt og objektivt, idet den har indsigt i alle straffesagens sagsakter, hvori indgår akter vedrørende individuel styring eller instruktion fra den udøvende magt, kontrollerer, om betingelserne for udstedelsen af arrestordrerne er opfyldt, og om de er forholdsmæssige, idet den herved træffer en selvstændig afgørelse, som bevirker, at arrestordrerne bliver endelige.

____________

1 EUT C 280 af 19.8.2019.