RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

26. marts 2015

Sag F-41/14

CW

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesrapport – åbenbart urigtige skøn – magtfordrejning – psykisk chikane – afgørelse om tildeling af et point for fortjeneste«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CW i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation dels af hans bedømmelsesrapport for 2012, i den affattelse, der blev fastlagt ved afgørelsen truffet af Europa-Parlamentets ansættelsesmyndighed den 24. maj 2013 (herefter »bedømmelsesrapporten for 2012«), dels af afgørelsen truffet af generaldirektøren for Parlamentets generaldirektorat (GD) »Tolkning og konferencer« den 24. juni 2013 om at tildele ham et point for fortjeneste for 2012.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. CW bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – sygeorlov – ophold uden for tjenestestedet uden tilladelse – følger – administrationens tilføjelse af en anmærkning i den pågældende tjenestemands bedømmelsesrapport – lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43 og art. 60, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – tjenestemandens fravær – opnåelse af supplerende årlige feriedage ved hjælp af en falsk erklæring hvad angår hans uarbejdsdygtighed – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43 og 60)

3.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – pligt til at udføre ordrer fra de overordnede – rækkevidde – grænser – afvisning fra en tjenestemand, som gentagne gange har nægtet at udføre en ordre, af at undskylde over for kontorchefen – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 21a)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – psykisk chikane – ulovlig bedømmelsesrapport – nødvendigheden af en forbindelse mellem chikanen og de negative bedømmelser, der er indeholdt i bedømmelsesrapporten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, 24, 43, 90 og 91)

5.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – bedømmelsesrapport, som indeholder negative, men ikke krænkende, kommentarer om tjenestemanden – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3, og art. 43)

1.      Ordlyden af vedtægtens artikel 60, stk. 2, er klar, udtrykkelig og fastsætter ingen undtagelser, i tilknytning til sygdommens art, såsom et psykologisk eller psykiatrisk problem, til forpligtelsen til at indhente en forudgående tilladelse, når en tjenestemand ønsker at tilbringe sin sygeorlov på et andet sted end sit tjenestested.

Følgelig har ansættelsesmyndigheden, uanset den omstændighed, at et ophold uden for tjenestestedet er kort og efterkommer en lægelig anbefaling, ret til at konstatere, at en tjenestemand, der ikke har indhentet en forudgående tilladelse, ikke har overholdt den relevante vedtægtsbestemmelse for ophold uden for tjenestestedet under en sygeorlov, og at der følgelig er tale om et ulovligt fravær.

Selv om bedømmelsesrapporten skal bedømme tjenestemandens præstationer igennem et helt år, er der således intet til hinder for, at den nævnte myndighed anfører en punktuel hændelse, navnlig når denne vedrører tilsidesættelse af en klar og specifik regel, der er fastsat direkte i vedtægten, og når den pågældende tjenestemand er af den opfattelse, at han ikke har pligt til at indgive en forudgående ansøgning om tilladelse. Under disse omstændigheder er fremsættelsen af en anmærkning i en bedømmelsesrapport ikke blot ikke i strid med en bestemmelse i vedtægten, bl.a. vedtægtens artikel 43, men kan have det lovlige formål at advare den berørte og at undgå en gentagelse af tilsidesættelsen af den pågældende vedtægtsbestemmelse. I denne forbindelse gælder, at en bemærkning, som erindrer om de mål, tjenestemanden skal nå på området vedrørende overholdelse af reglerne, på ingen måde er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, når en forbedring af den bedømte tjenestemands adfærd i tjenesten netop udgør et mål, som bedømmelsesrapporten tilsigter at nå.

I øvrigt kan den svære arbejdsmæssige situation, som angiveligt ligger til grund for sygeorloven, ikke fritage for den forpligtelse, som påhviler enhver tjenestemand eller anden ansat, til at overholde vedtægtens artikel 60, stk. 2.

(jf. præmis 53-56 og 80)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Österholm mod Kommissionen, T-190/02, EU:T:2004:191, præmis 39

Personaleretten: dom Morgan mod KHIM, F-26/13, EU:F:2014:180, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-683/14 P

2.      Det kan ikke accepteres, at en tjenestemand eller anden ansat foregiver at være syg og på denne måde tiltager sig en supplerende feriedag. Desuden er det fuldstændigt berettiget, at administrationen, herunder ved en kommentar i en bedømmelsesrapport i forbindelse med en ulovlighed af denne type, sørger for at tjenestemand og andre ansatte bruger deres årlige ferie på lovlige vilkår.

(jf. præmis 64)

Henvisning til:

Personaleretten: dom CQ mod Parlamentet, F-12/13, EU:F:2014:214, præmis 118

3.      Det fremgår af opbygningen af vedtægtens artikel 21a, at en tjenestemand, hvis han anser en tjenstlig ordre for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller han mener, at udførelsen af denne kan medføre alvorlige ulemper, i første omgang skal underrette sin umiddelbart overordnede og dernæst, hvis sidstnævnte bekræfter ordren, i givet fald den pågældendes umiddelbart overordnede. Tjenestemanden er således ifølge denne bestemmelse forpligtet til at udføre ordren, som alt efter tilfældet er gentaget eller bekræftet af hans overordnede, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de gældende sikkerhedsbestemmelser.

I denne forbindelse kan en instruks fra dennes overordnede i en sammenhæng, hvor en tjenestemand gentagne gange har udvist ulydighed, hvorefter det kræves, at han undskylder over for sin kontorchef, selv om denne fremgangsmåde ikke nødvendigvis svarer til en fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med god ledelsespraksis på personaleområdet, indgå i et lovligt skridt fra administrationens side, som har til formål at sikre, at tjenestemanden eller den anden ansatte overholder de vedtægtsmæssige regler, navnlig dem, der som vedtægtens artikel 21a har til formål at gøre det muligt at sikre, at administrationen af hver tjenestegren afvikles korrekt, i et klima med gensidig respekt, og kan følgelig falde inden for grænserne af administrationens skøn i forbindelse med dette skridt.

(jf. præmis 70 og 72)

4.      Den omstændighed, at det godtgøres, at en tjenestemand eller anden ansat har været udsat for psykisk chikane, indebærer ikke, at enhver afgørelse, som går denne ansatte imod, og som er truffet i forbindelse med denne chikane, er ulovlig. Psykisk chikane kan nemlig på grund af sin karakter principielt kun påberåbes til støtte for annullationspåstande rettet mod ansættelsesmyndighedens afslag på af en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24. Et anbringende om påstået chikane kan således kun undtagelsesvis påberåbes i forbindelse med prøvelsen af lovligheden af en bebyrdende akt, såsom en bedømmelsesrapport, hvis det viser sig, at der foreligger en forbindelse mellem den pågældende chikane og de negative bedømmelser, der er indeholdt i en sådan rapport.

(jf. præmis 89)

Henvisning til:

Personaleretten: domme Menghi mod ENISA, F-2/09, EU:F:2010:12, præmis 69, og CF mod AESA, F-40/12, EU:F:2013:85, præmis 79

5.      Når de specifikke kommentarer og bedømmelser, der er indeholdt i en tjenestemands bedømmelsesrapport, ikke overskrider grænsen for, hvad der må anses for krænkende eller sårende kritik af den berørte tjenestemands person, kan de ikke som sådan anses for indicier på, at bedømmelsesrapporten er blevet udarbejdet med henblik på at udøve psykisk chikane.

(jf. præmis 90)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Magone mod Kommissionen, T-73/05, EU:T:2006:127, præmis 80

Personaleretten: domme N mod Parlamentet, F-26/09, EU:F:2010:17, præmis 86, og CW mod Parlamentet, F-48/13, EU:F:2014:186, præmis 129