Language of document :

Sag anlagt den 27. juli 2020 – Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-345/20)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og C. Vrignon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480 af 1. april 2016 om fælles regler for sammenkobling af nationale elektroniske registre om vejtransportvirksomheder og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1213/2010 1 , idet den ikke har sammenkoblet sit nationale elektroniske register med den nye version af det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU).

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den sammenkobling af de nationale elektroniske registre med den nye version af ERRU, som medlemsstaterne skal foretage i overensstemmelse med de procedurer og tekniske krav, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/480, skulle i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, finde sted senest den 30. januar 2019.

____________

1     EUT 2016, L 87, s. 4