Language of document :

Sag anlagt den 28. juni 2007 - S mod Europa-Parlamentet

(Sag F-64/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: S (ved avvocati R. Mastroianni og F. Ferraro)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse nr. 305747 af 29. marts 2007 om afvisning af klagen annulleres.

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. juli 2006 om omplacering til Bruxelles og udnævnelse til rådgiver for generaldirektøren for Informations- og Pressetjenesten annulleres.

Alle retsakter, der er lagt til grund herfor, går forud herfor, ledsager og er en følge heraf og på anden måde er forbundet hermed, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale skadeserstatning for følgerne af denne afgørelse på 400 000 EUR eller et større eller mindre beløb, som EU-Personaleretten måtte finde passende.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig syv søgsmålsgrunde, som kan gengives på følgende vis:

Afgørelsen om omplacering er ulovlig, idet der mangler en angivelse af årsagerne til, at Parlamentet har besluttet at overflytte sagsøgeren til hovedsædet i Bruxelles.

Afgørelsen om omplacering, som medfører overførsel til et fjerntliggende tjenestested af en alvorligt syg person, er i strid med den grundlæggende rettighed om sundhed, som fremgår af artikel 3, litra p), EF, artikel 152 EF samt artikel 35 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelsen af sagsøgerens helbred burde have gået forud for tjenestens interesser.

Parlamentet har tilsidesat omsorgspligten samt principperne om god forvaltningsskik, upartiskhed, gennemsigtighed og retssikkerhed. Institutionen har før vedtagelsen af afgørelsen om omplacering nemlig ikke foretaget en passende undersøgelse af de uvenlige holdninger, som sagsøgeren havde været udsat for, ligesom den ikke fra et lægeligt synspunkt havde fået undersøgt en sådan afgørelses påvirkning af den pågældendes helbred.

Afgørelsen om omplacering, som grundlæggende er en sanktion, er urimelig og uforholdsmæssig i lyset af de faktiske forhold, som Parlamentet har tilregnet sagsøgeren. Dette styrkes af, at sagsøgeren har en alvorlig sygdom og er nær pensionsalderen.

Parlamentet, som ikke har tillagt sagsøgerens helbredsmæssige situation særlig vægt, har tilsidesat principperne om forbud mod forskelsbehandling og om forbud mod at skade en anden person.

Parlamentet har ved at vedtage afgørelsen om omplacering anvendt sine beføjelser til at straffe sagsøgeren og fremkalde et tidligere ophør af hans ansættelsesforhold, hvorved det har foretaget magtfordrejning og proceduremisbrug samt begået en tilsidesættelse af artikel 7 og 86 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt af denne vedtægts bilag IX.

Sagsøgeren har i strid med sin ret til kontradiktion ikke haft mulighed for at gøre sine synspunkter gældende i forhold til den nævnte beslutning om at omplacere ham til Bruxelles.

____________