Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Liège (Belgien) den 17. september 2018 – Ministère public og Ministre des Finances du Royaume de Belgique mod QC og Comida paralela 12
(Sag C-579/18)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Liège
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministère public og Ministre des Finances du Royaume de Belgique
Sagsøgt: QC og Comida paralela 12
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 79 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen 1 til hinder for, at en national bestemmelse – som den, der er gennemført ved artikel 266 i den generelle lov af 18. juli 1977 om told og afgifter – i tilfælde af indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde på Den Europæiske Unions toldområde af en importafgiftspligtig vare, gør den enhed, der er civilretligt ansvarlig for ophavsmanden til en sådan strafbar handling, til hvilken handling den nævnte civilretligt ansvarlige ikke har medvirket, til solidarisk hæftende meddebitor for toldskylden?
____________
1 EUT L 269, s. 1.