Language of document :

Appel iværksat den 22. februar 2019 af Fruits de Ponent, S.C.C.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-290/16, Fruits de Ponent mod Kommissionen

(Sag C-183/19 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Fruits de Ponent, S.C.C.L. (ved abogados M. Roca Junyent, R. Vallina Hoset og A. Sellés Marco)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-290/16, Fruits de Ponent mod Kommissionen 1 , ophæves.

Principalt i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at sagen er moden til påkendelse: (i) Domstolen træffer afgørelse i søgsmålet og tager den pågældende parts påstande til følge; (ii) Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to instanser.

Subsidiært, hvis Domstolen finder, at sagen ikke kan afgøres af Domstolen: (i) sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet prøvelse; og (ii) afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten i den appellerede dom tilsidesatte artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) 2 , for så vidt som den: (i) ved vurderingen af, om der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse, anvendte irrelevante kriterier; (ii) afviste, at når Kommissionen handler i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal et af dens mål være at opretholde landbrugsproducenternes levestandard [artikel 39, stk. 1, litra b), TEUF]; (iii) afviste, at Kommissionen skal indsamle andre oplysninger end dem, som er fastsat i forordningen; og (iv) fastslog, at Kommissionen ikke skal indsamle oplysninger om de priser, som opkræves af landsbrugsproducenter.

For det andet er appellanten af den opfattelse, at Retten i den appellerede dom: (i) foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder ved at bedømme beviserne på en åbenbart urigtig måde; (ii) tilsidesatte bevisbyrdeprincipperne ved at anse visse faktiske omstændigheder for bevist på trods af, at de var i strid med de fremlagte beviser; (iii) tilsidesatte grundsætningen venire contra factum propium non valet (forbuddet mod at handle i strid med sin egen tidligere adfærd) ved at betragte argumenter fra Kommissionen, der strider mod de svar, som denne institution har afgivet over for borgere i overensstemmelse med gennemsigtighedsprincippet, som gyldige.

For det tredje har appellanten anført, at Retten i den appellerede dom tilsidesatte 296 TEUF og chartrets artikel 47, for så vidt som: (i) den så bort fra appellantens argumenter om, at Kommissionen burde have indsamlet oplysninger med henblik på at opfylde målet om at opretholde landbrugsproducenternes levestandard; og (ii) den så bort fra og forvanskede appellantens anbringender om, at Kommissionens mål skal være at sikre landbrugsproducenternes levestandard, og dermed forhindrede appellanten i at opnå et passende svar på sine argumenter.

For det fjerde har appellanten anført, at artikel 39 TEUF og artikel 219 i forordning 1308/2013 3 er blevet tilsidesat i det foreliggende tilfælde, for så vidt som ansvaret for at iværksætte den ekstraordinære krisemekanisme i tilfælde af en krise udelukkende tilkommer Kommissionen og ikke sagsøgere eller producentsammenslutninger.

____________

1     ECLI:EU:T:2018:934.

2     EUT 2012, C 326, s. 1.

3     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17.12.2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013, L 347, s. 671).