PERSONALERETTENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

13. april 2011

Sag F-32/10

Christian Wilk

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – midlertidigt ansatte – godtgørelse af udgifter – bosættelsespenge – bopæl med familien på tjenestestedet – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – åbenbart, at søgsmålet enten ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Christian Wilk, som har oppebåret dobbelte bosættelsespenge, jf. artikel 5 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som følge af, at hans hustru tog bopæl på hans tjenestested, i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om tilbagebetaling af det beløb, som følger af anvendelsen af nævnte dobbelte sats, samt om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det angiveligt lidte tab.

Udfald:      Søgsmålet afvises, idet det er åbenbart, at det delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – bosættelsespenge – betingelser for ydelse – tjenestemænd med familie

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 5)

2.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – betingelser – fejlens åbenbare karakter – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85 og bilag VII, art. 5)

3.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25)

4.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål anlagt, uden at der har været gennemført en administrativ procedure i overensstemmelse med vedtægten – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Det relevante tidspunkt med henblik på at afgøre, hvor en tjenestyemands ægtefælle har bopæl, med henblik på udbetaling af dobbelte bosættelsespenge, og bl.a. om nævnte ægtefælle rent faktisk har taget bopæl sammen med tjenestemanden på dennes tjenestested, således som det kræves i artikel 5 i bilag VII til vedtægten, er dagen efter udløbet af tjenestemandens prøvetid, hvilket svarer til fastansættelsestidspunktet som omhandlet i nævnte bestemmelse.

I øvrigt følger det sted, hvor en tjenestemands ægtefælle har fastsat midtpunktet for sine livsinteresser, af dennes personlige valg og kan ikke udelukkende og automatisk afhænge af tjenestemandens tjenestested. Den omstændighed, at tjenestemanden har iværksat skridt med henblik på, at hans ægtefælle opnår en opholdstilladelse, beviser imidlertid kun hans egen vilje til at skaffe en sådan tilladelse til sin ægtefælle.

(jf. præmis 26 og 28)

Henvisning til:

Retten: 29. september 2005, sag T-195/03, Thommes mod Kommissionen, præmis 73

2.      I henhold til vedtægtens artikel 85 kræves ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt, tilbagebetalt, navnlig hvis fejlen var så åbenbar, at modtageren burde have kendt den.

En sådan fejl er udbetaling af dobbelte bosættelsespenge, jf. artikel 5 i bilag VII til vedtægten, til en tjenestemand, hvis ægtefælle rent faktisk ikke har taget bopæl sammen med tjenestemanden på hans tjenestested eller tæt på dette sted på tidspunktet for udløbet af tjenestemandens prøvetid. Denne fejl er nemlig så åbenbar, at enhver normalt agtpågivende tjenestemand, der forudsættes at kende de regler, som gælder for hans aflønning, ikke kan være uvidende herom.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Domstolen: 17. januar 1989, sag 310/87, Stempels mod Kommissionen, præmis 10

3.      Hvad angår en tvist vedrørende den konkrete anvendelse af en vedtægtsbestemmelse i en sammenhæng, der er velkendt for en sagsøger, opfylder afgørelsen om afvisning af sagsøgerens klage begrundelseskravet i vedtægtens artikel 25, for så vidt som den gør det muligt for den pågældende fuldt ud at forstå begrundelsen for den pågældende afgørelse samt at vurdere hensigtsmæssigheden af at anlægge en sag og gør det muligt for Retten at vurdere den anfægtede afgørelses lovlighed.

(jf. præmis 36 og 37)

Henvisning til:

Retten: 18. september 2003, sag T-221/02, Lebedef m.fl. mod Kommissionen, præmis 61

Personaleretten: 7. november 2007, sag F-57/06, Hinderyckx mod Rådet, præmis 27; 8. april 2008, sag F-134/06, Bordini mod Kommissionen, præmis 62

4.      I det tilfælde, hvor en tjenestemand gør gældende, at en institution har begået en ulovlighed, som ikke udspringer af en bebyrdende afgørelse, men af en adfærd, skal han forud for søgsmålet i en ansøgning opfordre administrationen til at erstatte det tab, der følger af den pågældende adfærd, og indgive en klage, hvori han bestrider rigtigheden af den stiltiende eller udtrykkelige afvisning af denne ansøgning. I modsat fald skal de erstatningspåstande, som han har fremført i forbindelse med en prøvelse af adfærden, forkastes.

(jf. præmis 44)

Henvisning til:

Retten: 15. juli 1993, forenede sager T-17/90, T-28/91 og T-17/92, Camara Alloisio m.fl. mod Kommissionen, præmis 47