Language of document :

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 – Macchia mod Kommissionen

(Sag F-63/11) 1

(Personalesag – midlertidigt ansatte – undladelse af at forlænge en tidsbegrænset kontrakt – administrationens skøn – omsorgspligt – artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – artikel 4 i den af generaldirektøren for OLAF trufne afgørelse af 30. juni 2005 vedrørende den nye politik på området for ansættelse og beskæftigelse af midlertidigt ansatte i OLAF – maksimal varighed af kontrakter som midlertidigt ansat)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luigi Macchia (Woluwé-Saint-Lambert, Belgien) (ved advokaterne S. Rogrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den stiltiende afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat.

Konklusion

Den af generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) trufne afgørelse af 12. august 2010 om afslag på ansøgningen om at forlænge Luigi Macchia’s kontrakt som midlertidigt ansat annulleres.

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

____________

1     EUT C 226 af 30.7.2011, s. 32.