Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ufficio del Giudice di Pace di Lanciano (Italien) den 28. maj 2020 – XX mod OO

(Sag C-220/20)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Ufficio del Giudice di Pace di Lanciano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: XX

Sagsøgt: OO

Intervenient: WW

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i EU-traktaten, samt artikel 67, stk. 1 og 4, og artikel 81 og 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 1, 6, 20, 21, 31, 34, 45 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel 42, 83 og 87 i lovdekret nr. 18 af 17. marts 2020, sammenholdt med ministerrådets afgørelse af 31. januar 2020, hvorved der blev erklæret national, sundhedsmæssig undtagelsestilstand i seks måneder indtil den 31. juli 2020, og med artikel 14 og 263 i lovdekret nr. 34 af 19. maj 2020, hvorved den nationale undtagelsestilstand på grund af Covid-19 samt lammelsen af det civil- og strafferetlige system og de italienske domstoles administrative arbejde blev forlænget indtil den 31. januar 2021, idet disse nationale bestemmelser krænker den forelæggende rets uafhængighed og tilsidesætter princippet om en retfærdig rettergang samt den hertil knyttede ret til menneskelig værdighed, frihed og sikkerhed, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår, adgang til sociale sikringsydelser samt fri bevægelighed og ophold?

____________