PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

24. marts 2011

Sag F-104/09

Diego Canga Fano

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2009 – afslag på forfremmelse – sammenligning af fortjenester – åbenbart urigtigt skøn – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Diego Canga Fano har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme ham til lønklasse AD 13 i forfremmelsesåret 2009 og om, at Rådet tilpligtes at betale ham et beløb på 200 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske og erhvervsmæssige skade, han påstår at have lidt.

Udfald: Rådet frifindes. Diego Canga Fano betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – retspleje

1.      Det skøn, der tilkommer administrationen ved sammenligning af fortjenesterne for de forfremmelsesværdige tjenestemænd i henhold til vedtægtens artikel 45, begrænses af nødvendigheden af at foretage en grundig og upartisk sammenligning af ansøgningerne i tjenestens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. I praksis skal denne sammenligning ske på lige vilkår og på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder.

I denne forbindelse gælder, at en fejl er åbenbar, når den umiddelbart og tydeligt kan konstateres på baggrund af de kriterier, som lovgiver har ønsket skal anvendes ved afgørelser om forfremmelse, under samtidig hensyntagen til vigtigheden af at bevare den effektive virkning af det skøn, som ansættelsesmyndigheden udøver.

(jf. præmis 34 og 35)

Henvisning til:

Retten: 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, præmis 53

2.      Det fremgår ikke af de regler, der finder anvendelse på bedømmelsesproceduren, at bedømmerne skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den bedømte tjenestemand har gjort sig fortjent til forfremmelse. Når en bedømmer af egen drift anbefaler, at en medarbejder i hans enhed forfremmes, tilkendegiver bedømmeren en holdning, der på ingen måde forpligter ansættelsesmyndigheden, idet forfremmelse først kan ske, efter at der er foretaget en sammenligning af fortjenesterne for alle de tjenestemænd i institutionen, der er forfremmelsesværdige i samme lønklasse. Følgelig kan sådanne vurderinger for det første ikke tillægges samme vægt som de vurderinger, der er baseret på de forhold, som bedømmeren har pligt til at vurdere. For det andet kan ansættelsesmyndigheden forfremme en tjenestemand, når den finder det berettiget, også selv om der ikke i tjenestemands bedømmelsesrapport er anført bemærkninger om, at den pågældende har gjort sig fortjent til forfremmelse.

(jf. præmis 60)