Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 18. september 2019 – SIA »Soho Group« mod Patērētāju tiesību aizsardzības centrs
(Sag C-686/19)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa (Senāts)
Parter i hovedsagen
Sagsøger i første instans og appellant: SIA »Soho Group«
Appelindstævnt: Patērētāju tiesību aizsardzības centrs
Præjudicielle spørgsmål
Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF 1 af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?
Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb er defineret i artikel 3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem låntageren og långiveren?
____________
1 EUT 2008, L 133, s. 66.