Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 2. oktober 2019 – TKF mod Department of Justice for Northern Ireland

(Sag C-729/19)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal in Northern Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TKF

Sagsøgt: Department of Justice for Northern Ireland

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 75, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 1 forstås således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på »afgørelser«, der er truffet i stater, der var EU-medlemsstater på det tidspunkt, hvor disse afgørelser blev truffet?

I betragtning af at Polen nu er en EU-medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen, kan afgørelser om underholdsbidrag truffet af en ret i Polen i 1999 og 2003, dvs. før Polen blev medlem af Den Europæiske Union, da på nuværende tidspunkt registreres og fuldbyrdes i en anden EU-medlemsstat i henhold til en hvilken som helst bestemmelse i forordning nr. 4/2009, og navnlig:

a)    i henhold til artikel 75, stk. 3, og artikel 56 i forordning nr. 4/2009

b)    i henhold til artikel 75, stk. 2, og afdeling 2 i kapitel IV i forordning nr. 4/2009

c)    i henhold til artikel 75, stk. 2, litra a), og afdeling 3 i kapitel IV i forordning nr. 4/2009

d)    i henhold til en hvilken som helst artikel i forordning nr. 4/2009?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18.12.2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT 2009 L 7, s. 1).