Appel iværksat den 25. februar 2020 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 19. december 2019 i sag T-14/18, Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-106/20 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved E. Tsaousi, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellen tiltrædes, og den appellerede dom afsagt af Den Europæiske Unions Rets den 19. december 2019 i sag Τ-14/18, hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i et søgsmål anlagt af Den Hellenske Republik med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014 af 8. november 2017, ophæves, der gives medhold i sagen i første instans, og Kommissionens afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt til arealstøtte for ansøgningsåret 2014, fra EU-finansiering, og som svarer til 5% af de samlede udgifter, der blev afholdt til støtte til græsarealer for 12 482 555,68 EUR netto.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sine påstande har appellanten fremsat tre appelanbringender.

Det første appelanbringende omhandler navnlig den del af den appellerede dom, hvor et anbringende, som allerede blev fremsat af Den Hellenske Republik i retsmødet for Retten om ad hoc-meddelelsen den 16. maj 2019 af Domstolens dom i sag C-341/17 P, blev forkastet. Med dette anbringendes første led har appellanten gjort gældende, at de processuelle regler og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse blev tilsidesat i den appellerede dom, for så vidt som Retten heri afviste det ovennævnte anbringende fra Den Hellenske Republik med en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse. Det andet led vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 2 i forordning nr. 796/2004 og en selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse af den appellerede dom, for så vidt som Den Hellenske Republiks argument blev fundet uvirksomt.

Det andet og det tredje appelanbringende vedrører den del, hvorved de andre annullationsanbringender blev forkastet i den appellerede dom. Det gøres især med det andet appelanbringende gældende, at der i den appellerede dom blev foretaget en urigtig gengivelse af de beviser, som blev fremlagt under proceduren, navnlig skemaet med den fuldstændige beregning af den anslåede værdi af data fra 79 664 landbrugere med græsarealer, som har modtaget støtte, uretmæssigt udbetalte beløb og inddrevne sanktionsbeløb fra Den Hellenske Republik, hvilket har ført til en overtrædelse af loven og en selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse.

Det gøres med det tredje appelanbringende gældende, at den appellerede dom skal ophæves på grund af en ukorrekt fortolkning og anvendelse af bestemmelserne i artikel 31, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1209/2005, artikel 52, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1306/2013, og artikel 12, stk. 1-6, i delegerede forordning nr. 907/2014, en tilsidesættelse af retningslinjerne i Kommissionens dokument nr. VI/5330797 og C(2015) 3675 final af 8. juni 2015, en tilsidesættelse af begrundelsespligten (artikel 296 TEUF), en ukorrekt anvendelse af bevisreglerne (en fordeling af bevisbyrden, som skaber et umuligt bevis for Den Hellenske Republik) og en urigtig fortolkning og anvendelse af princippet »non venire contra factum proprium«, ne bis in idem-princippet og det generelle proportionalitetsprincip. Derudover er den appellerede dom selvmodsigende og utilstrækkeligt begrundet.

____________